søndag den 30. oktober 2011

Et adventistpar undersøger Ellen G. Whites litterære kontrovers

Nedenstående er et brev skrevet af et adventistpar til deres præst, da de opsagde deres medlemskab. Deres navne er blevet fjernet for at bevare deres anonymitet. Til sidst er der vedhæftet en PDF-fil, indeholdende en hel del studieinformation.

d. 25. marts, 2005

Kære præst,

Jeg blev adventist for over tyve år siden og jeg har været medlem af den lokale kirkefamilie igennem de sidste femten år. Jeg var overbevist om de adventistiske undervisning og doktriner. Igennem disse år, har jeg prøvet at være trofast i kirkens tjeneste, indenfor ungdoms og musik-tjenesterne, i at give, vidne og i helligholdelse af sabbatten.

Sidste år startede min mand, som ikke var adventist, med at blive mere involveret sammen med mig i mine kirkeaktiviteter. Han begyndte oftere, at komme til gudstjenester og møder og deltog endda sammen med mig, ved at melde sig frivilligt til kirkens sociale råd. Sidste efterår blev han overtalt til, at følge alle forlæsningerne i seminaret "Forståelse af åbenbaringsprofetierne". Efter dette seminar, fulgte han opfølgningsklasser og små gruppemøder og vi begyndte at studere Ellen Whites bog "Mod en bedre fremtid".

Mens vi studerede Ellen Whites skrivelser og adventisternes historie, blev vi noget overraskede over at opdage påstandene om, at bogen "Mod en bedre fremtid", som minimum var kopieret delvist af andre forfattere. I første omgang var vi vantro, men efter at have undersøgt det for os selv, ved at sammenligne Ellen Whites skrivelser med ældre værker af de originale forfatteres bøger, som vi lånte på biblioteket, så vi, med vores egne øjne, at det var sandt. Megen af kopieringen var næsten ord for ord, uden at give nogen form for anerkendelse. Vi opdagede at andre af hendes bøger og skrivelser også indeholdt plagierede materialer.

Til vores store forundring og skuffelse, lærte vi at adventisternes  generalkonference havde været klar over disse "litterære lån" i over firs år og de havde ikke afvist dem. I stedet for, har konferencen gået meget langt for at undskylde dem. Idet vi fortsatte med at studere hendes skrivelser, hendes kritikkere samt fortalere, forfatterne som hun kopierede fra og Biblen, har vi på det grundlag konkluderet at hun hverken er en profet eller at hendes skrivelser er inspireret af Gud.

Vi blev vejledt af ledere og lærere, at vi ikke behøvede at tro på, at Ellen White var en Guds profet, for at blive eller forblive adventister. Dog er der, på mit dåbscertifikat en "Opsummering af trospunkter". Trospunkt nummer tyve angiver,

"Kirken skal ikke stå tilbage i nogen gave og tilstedeværelsen af den profetiske gave, er et af kendetegnene på menigheden i de sidste dage. Syvende Dags Adventister anerkender at denne gave kom til udtryk i Ellen G. Whites liv og tjeneste."

Denne opsummering blev senere opdateret til trospunkt nummer sytten, der angav,

"Da hun er Herrens budbringer, er hendes [Ellen Whites] skrifter en varig og autoritativ sandhedskilde til trøst, vejledning, belæring og irettesættelse."

Efter denne opdagelse om Ellen White, studerede vi andre adventist-lære og er overbeviste om, at de er i konflikt med og ikke er understøttede af Biblen.

Vi vil gerne lade jer alle vide, at vi ikke har noget imod nogen enkelt person i adventist-kirken. Det forholder sig faktisk stik modsat, mange af vores aller kæreste venner er i kirken, hvilket gør denne beslutning endnu sværere. Der har ikke været nogen personproblemer, som har fået mig til at opsige mit medlemskab. Jeg værdsætter den kærlighed og opbakning jeg både har modtaget fra og har kunnet give til, min adventist-familie igennem årene. Vi vil især savne min deltagelse i musik-tjenesten i kirkekoret og de adventistiske damers syngegruppe, der tjente små kirker i hele vores stat.

Vi har på ingen måde gjort et dybtgående studium af Ellen Whites hundredevis af udgivelser og adventist-kirkens lære, men der er blevet afsløret nok modsigelser og problemer, til at overbevise os om, at vi ikke længere kan forblive (eller i min mands tilfælde, blive) adventister. Vi vil være glade for at blive kontaktet, når som helst, for at diskuttere detaljerne og vise flere eksempler på vores opdagelser, som har ledt os til denne beslutning.

Vi var splittet om hvorvidt, vi skulle vedhæfte en detaljeret forklaring, men tilsidst besluttede vi, at det var bedre at diskuttere nogle eksempler på hvad vi har lært, i stedet for at lade hver enkelt spekulere på, om vi har taget denne vigtige beslutning, uden først at bede og foretage et ærligt studium. Derfor har vi opsummeret nogle af vores begrundelser i en vedhæftet fil.

Fjern mig venligst fra den lokale Syvende Dags Adventist-kirkes medlemskabliste. For at undgå misforståelser vedrørende mine bevæggrunde for at gå, har jeg kopieret dette brev, samt vedhæftelse og sendt det til hver enkelt af jer.

Jeg siger specielt tak til kirkens præster og mange kærlige lægmedlemmer, som har taget sig tid til at vejlede os og give os literatur, til hjælp i vores søgning efter sandheden og Guds vilje. Vi takker de mange familier og kirkemedlemmer, som har bedt om at vi må være succesfulde i vores jagt på sandheden.

I vor Frelser Kristi navn,
Kopier: Ældste og ledere i kirken; SDA-venner.

En adventist præst melder sin afsked

15 Marts 2010

Kære ældste Caviness,

Det er med nøje overvejelse, at jeg sender min fratrædelse som midlertidige Præst/Ledsagende Præst i Syvende Dags Adventist-kirkens konference i det sydlige Californien, effektiv d. 31. marts, 2010.

Selv om jeg har været vidne til og oplevet min andel af udfordringer med ledelse, kan jeg forsikre dem om, at denne beslutning ikke er et resultat af uenighed eller dårlig behandling fra medlemmerne eller ledelsen. Min begrundelse for min fratrædelse er simpelthen dette: Gud kalder mig til at forkynde og undervise det uforfalskede evangelium fundet alene i Skriften snarere end evangeliet plus Ellen G. White og SDA-doktrinerne (i realiteten, hvad Gal 1 kalder "et andet evangelium") .

Jeg kan ikke længere accepterer at forkynde eller undervise Syvende Dags Adventist-kirkens doktriner, eller via min tavshed, indebærer, at jeg er enig med dem. Men tillad mig at være enkel og konkret. Fordi jeg har studeret Skriften og har været følsom over for Herrens ledelse og undervisning, tror jeg ikke længere, at Skriften understøtter følgende:

• Kirkens mission (Budskaberne fra de 3 engle)
• At SDA-kirken er den sidste rest (Trospunkt #13)
• Den undersøgende dom / Før-advent-dommen (Trospunkt #24)
• At Ellen G. White er en profet fra Gud (Trospunkt #18)
• At sabbatten er Guds segl
• Verdensanskuelsen for den store strid (Trospunkt #8)

Selv om den ikke er udtømmende, er ovenstående liste rigelig grund for mig, til at erklære min afskedsbegæring. Jeg ønsker at tjene med integritet. Jeg håber, at min arbejdsindsats og kristen ledelse har været indikativ for det arbejde, som Helligånden har gjort i mit liv. Jeg håber ikke i vil bede mig om, at forsvare min beslutning om at følge Jesus Kristus (og ham alene) og have tillid til, at han er vejen, sandheden og livet.

Jeg har værdsat min tid i tjeneste ved denne konference, og takker for den tillid, i har vist mit lederskab disse sidste tre år. I kan regne med mit fulde samarbejde for at sikre en glat overgang.

For hans herlighed,

Præst Benjamin T. McPhaull

Spørgsmål om Syvende Dags Adventistkirken

Er Syvende Dags Adventister ligesom andre Kristne?

Nej. Syvende Dags Adventister har adskillelige "særprægede doktriner" som de påstår gør dem unikke blandt alle andre kirker.


Hvilke doktriner er unikke for Syvende Dags Adventister?

A) Doktrinen om at Ellen G. Whites skrivelser er inspirerede ligesom Bibelen.

B) Doktrinen, baseret på Ellen G. Whites skrivelser, om at en troende vil blive dømt baseret på den "undersøgende dom" eller "præadvent dommen". Ellen G. Whites bog, Mod en bedre fremtid, lære om denne doktrin i kapitel 24 og 28.

C) Doktrinen om at kun dem, der i de sidste dage, lige før Jesus vender tilbage, som tilbeder om lørdagen vil blive frelst. De tror i særdeleshed på at tilbedelse om søndagen vil blive dyrets mærke.

D) At holde sabbatten er "Guds segl", selv om Bibelen angiver at den iboende Helligånd i en troende er Guds segl (Efeserbrevet 1,13-14; 4,30; Andet Korintherbrev 1,22).

E) At Syvende Dags Adventist-kirken er Guds eneste sande kirke på jorden. Alle andre kirker er frafaldende og refereres til som "Babylon" eller "frafaldende protestanter".

F) Syvende Dags Adventister lære at forsoningen ikke blev færdiggjort på korset, men stadigvæk er ved at blive fuldført. Dette er en del af deres lære om den "undersøgende dom".


Hvad lære Syvende Dags Adventisterne om frelse i forbindelse med den undersøgende dom?

En persons ultimative frelse, vil blive afgjort af den "undersøgende dom". Denne lære, der aldrig før er blevet lært om i kirkens historie, går ud på at en "undersøgende dom" af alle troende begyndte d. 22. oktober 1844. Adventisterne lære at i løbet af denne dom, kommer hver troendes navn op for Gud. Hvis en troende har syndet blev denne synd noteret af en engel i himlen. Denne synd er imod den troende ved dommen. Hvis en troende bekender denne synd, bliver der noteret tilgivelse for denne synd, men synden forbliver i notebogen. Hver eneste synd skal bekendes for at få noteret tilgivelse for den. Når en troendes navn kommer op i dommen, vil Gud dømme personen. En troende ved aldrig hvornår Gud kommer til hans navn i denne dom. Adventister lærer, at når Gud ser på den troendes liv, så vil de synder, der er blevet bekendt og som har fået en note om tilgivelse, være imod den troende, hvis de ikke er overvundet fuldstændigt.

Desuden lærer Ellen G. White, at de skal stå foran en Hellig Gud uden Jesus som deres formidler. "Dem som lever på jorden, når Jesu forbøn ophøre i den himmelske helligdom, skal stå foran en Hellig Guds åsyn uden en mellemmand" (The Great Controversy, s. 425). Selvsagt at dette er i modstrid med hvad Bibelen lærer, fx, at når synder tilgives, så forbliver de ikke noget steds, de er tilgivet, høre op med at eksistere, slettet! (Se Første Johannesbrev 1,8-9; Esajas' Bog 43,25 og 44,22). Biblen lære desuden, at Jesus aldrig vil stoppe med at være den troendes formidler (Hebræerbrevet 7,25).

 

Tror adventisterne at de er Guds menighed i de sidste dage?

Ja. Syvende Dags Adventister tror at de er den eneste sande kirke på jorden. Så sent som i foråret 2000, ved deres verdensomspændende Generalforsamling vedtog de et forslag der bekræftede denne overbevisning. Dette er meget vigtigt for dem at tro på. De henviser til andre som enten "frafaldne protestanter", "Babylon", "søndags-helligholdere", eller som får der endnu ikke er kommet ind i folden. De tror at alle der vil blive frelst i de allersidste dage før Jesu genkomst, vil være Syvende Dags Adventister.

 

Har Syvende Dags Adventister ikke en meget sund livsstil?

Ja og nej. Officielt tilskynder kirken sine medlemmer til at blive vegetarer fordi det er hvad Ellen G. White lærte. De fleste adventister er ikke vegetarer. Mange af dem som er vegetarer har diæter med højt fedtindhold såsom ost og æg.

Adventister spiser ikke den "urene" mad, nævnt i Biblen, selvom både Jesus og Paulus i det Nye Testamente erklærede al mad for "ren", (Lukasevangeliet 11,41, Markusevangeliet 7,19, Titusbrevet 1,15 og Første Timotheusbrev 4,3-5).

  
Har Adventister ikke lavet en masse ændringer i de sidste år?

Adventister har kun lavet kosmetiske ændringer. Deres kernedoktriner har overhovedet ikke ændret sig. De prædiker stadigvæk ved deres evangelistiske møder at alle andre kirker tager fejl og er frafaldne protestanter eller katolikker. De tror stadigvæk at Ellen G. Whites skrivelser er ligeså inspirerede som Bibelen, endvidere tror de stadigvæk på og lære stadigvæk deres "særlige" doktriner nævnt tidligere.

Klik her for at læse nyere kommentarer af SDA-præsident Jan Paulsen der klart konsoliderer at de ikke har ændret sig.

 
Hvad synes vi om Syvende Dags Adventister?

Vi elsker Syvende Dags Adventist-folket.

 
Tilføjer adventister noget til Bibelen?

Syvende Dags Adventister vil sige eftertrykkeligt at de tror på Biblen alene. Det skal dog tolkes således at de tror på Biblen alene og på Ellen G. White, som de tror er Guds profet i de sidste dage. De tror at hendes skrivelser er ligeså inspireret som Biblen og den adventistiske fortolkningen af skriften, vil aldrig modsige Ellen G. Whites fortolkninger.

De officielle adventistiske trospunkter erklærer at de tror på Biblen alene. I en anden sektion siger de at Ellen G. Whites skrivelser er en varig og kontinuerlig autoritetskilde i kirken. Adventister har nu udgivet flere bøger af Ellen Whites skrivelser, end der er bøger i Biblen. Mange adventister der er hengivet til Ellen G. White læser mere af hendes skrivelser end de læser Biblen. Ellen G. Whites skrivelser bliver citeret, på en autoritativ måde, af adventist-præster i de fleste af deres prædikener. De vil henvise til hende som "Inspirationspennen", "Guds tjener", "Herrens budbringer", "Inspiration", "Søster White", eller simpelthen som "Ellen White". Når de ikke henviser til hendes skrivelser på denne måde, så vil de simpelthen bare sige navnet på bogen, som de citerer fra og give en henvisning. Det er ikke unormalt at et Ellen G. White-citat bliver lært udenad og citeret som var det et bibelvers. Mange gange bliver disse citater brugt som det sidste argument ved diskussioner i sabbat-skolen.

Se også: nyere alarmerende kommentarer af SDA-præsident Jan Paulsen


 
Har SDA deres egen oversættelse af Biblen?

Nej, adventisterne i Danmark bruger den danske version af biblen. I USA har de traditionelt brugt King James oversættelsen. Mange af deres doktriner er svære at bevise ud fra de nyere versioner såsom New American Standard Bible og New International Version.

I 1994 udgav Syvende Dags Adventister en adventist parafrase af Biblen, "The Clear Word Bible", lavet af en adventist-præst og lærd, Jack J. Blanco. Denne parafrase har ændret store dele af Guds Ord. Store dele af skriften er blevet ændret for at understøtte adventisternes særlige lære. Passager i Biblen, som modbeviser Kirkens lære, er blevet "redigeret" så de er gjort ineffektive.


Klik her for at læse en artikel om "the Clear Word Bible"


 

Hvorfor går Syvende Dags Adventister så meget op i at gå i kirke om lørdagen?
Syvende Dags Adventister, ligesom jøder, observerer lørdag som sabbat. De forstår ikke, at den Gamle Pagt blev udskiftet med den Ny Pagt.

Den Gamle Pagt, de ti bud (Femte Mosebog 4,13; 9,9,11,15; 10,4; Første Kongebog 8,9,21), havde tegnet at observere sabbatten. Kristne er under en Ny Pagt, med nye tegn, dåben (Kolossenserbrevet 2,11-12) og Herrens måltid (Lukasevangeliet 22,19-20).

Apostlen Paulus lærte at kristne er under en Ny Pagt og under "livets ånds lov der er i Kristus Jesus" (Romerbrevet 8,2). Den "lov" er læren i det Nye Testamente (Galaterbrevet 6,2).


Hvorfor identificerer adventisterne ikke sig selv klart og tydeligt når de har "Profeti-seminarer" eller "Helbreds undervisning"?
Man kan kun formode at SDA-lederne kender til det dårlige ry, læremæssigt, de har blandt kristne.


Ministry Magazine er et blad som er rettet mod kirke-ledere. Det bliver sent gratis til tusinde af ledere verden over. Det kan være at din kirkeleder modtager det. Bladet man modtager er flot, ligner at være kristent og indeholder mange nyttige artikler. Hvad man ikke ved er, at der mellem hver udgivelse er et blad rettet mod adventist-præster. I det diskuteres emner såsom hvordan man skal fortolke Ellen G. White, hendes rolle og funktion i kirken, sabbatten, den Undersøgende dom og andre adventistiske karakteristika eller fundamentale SDA-doktriner.


Hvorfor går mine SDA-slægtninge og venner så meget i forsvar når jeg snakker til dem, om hvor jeg tror de læremæssigt tager fejl.
Adventister har lært fra barnsben at de er Guds eneste sande kirke og at de er Guds "rest"-folk. De er blevet lært at de har "sandheden" og at alle andre kristne tager fejl og er frafaldne. Dette giver dem en attitude af åndelig arrogance og stolthed. De har meget svært ved at modtage noget som helst fra en "søndags-helligholder", som de nogen gange kalder dig for. Denne åndelige stolthed og arrogance, leder dem ofte til at gå i forsvar. I stedet for at lytte til dig, trækker de sig tilbage til deres doktrinære struktur og gemmer sig. De er usikre på deres tro og hvis du får dem væk fra deres "bevistekst"-metode, de bruger når de præsenterer deres lære, farer de vild.

De har fået lært at en dag så vil dem som tilbeder om søndagen, forfølge dem og jage dem og endda slå dem ihjel. Dette gør det ikke bedre.

Bed og begynd at dele sandheden med dem.


Hvordan deler jeg sandheden med en adventist?


  • Stil dem spørgsmål.
  • Led dem til vers i det Nye Testamente såsom: Galaterbrevet 3-4, Kolossenserbrevet 2 og Hebræerbrevet 8.
  • Spørg dem hvordan sabbatten kan være Guds segl, når Biblen siger at Helligånden er det.
  • Spørg dem hvordan troende kan stå foran Gud uden en formidler, når Biblen siger at Jesus altid lever og går i forbøn for os (Hebræerbrevet 7,25). 


Hvis der ikke er angivet andet er bibelteksten hentet fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992. 

Moses, opstandelsen og den undersøgende dom

Når adventister og Ellen G. White underviser at Moses allerede er opstanden, så modsiger de deres lære om den undersøgende dom1. Hvorfor? Jo, fordi de underviser at Jesus ikke engang "åbnede bøgerne" før 1844, og kun da begyndte Han at gennemse navnene startende med Adam. Siden Moses' liv ikke var blevet "undersøgt" før 1844, så kunne han ikke være opstået. Samme konklusion gælder også SDA's synspunkt angående Enok og Elias.
Af Russell Earl Kelly

Noter
1) Moses døde, men Mikael kom ned og gav ham liv før hans legeme så forrådnelse. Satan prøvede at beholde legemet og hævdede, at det tilhørte ham, men Mikael oprejste Moses og tog ham med til himlen (Early Writings, s. 164).

Indrømmelse fra adventisterne om "Bibelen: Det Rene Ord"

I udgaven af "Adventist Review" fra d. 16. marts 2006, skrev chefudgiver og redaktør, Willam G. Johnsson, en artikel på side 5, med titlen "Så mange visioner" i hvilken han diskuterer "Hvilken er den bedste bibeloversættelse?" Punkt 3 i hans svar, angiver:     

 "De mest populære parafraser er 'The Message' (Budskabet), 'The Clear Word' (Det Rene Ord) og 'The Living Bible' (Den Levende Bibel). Det lykkes for dem at gøre Biblen levende, for den moderne mand og kvinde ... 
'The Clear Word' (Det Rene Ord), er en 'adventist'-parafrase, der inkorporerer indsigt fra Ellen White" (fremhævning tilføjet).

Her indrømmer de at Ellen Whites indsigt er tilføjet til Guds ord, for at understøtte adventisternes doktriner. Du kan læse hele artiklen for dig selv på Adventist Review's webside.

Er "Det Rene Ord", Syvende Dags Adventistkirkens foretrukne "Bibel"?

Et nyeligt besøg på adventisternes engelske bogcenter(ABC), viser klart at de lægger vægt på "Det Klare Ord" [The Clear Word]. Halvdelen af de bibler som de sælger er "Det Klare Ord" (14 ud af 29).

Klik på nedenstående billede for en komplet liste i PDF-format.


Ellen G. White - En sand profetinde?

Syvende Dags Adventistkirken - En afspejling af Ellen G. White
Syvende Dags Adventisme er en afspejling af dens profetinde, Ellen G. White. Den er uadskillelig fra hendes skrivelser, som regnes for at være en autoritativ sandhedskilde. Kirken anerkender, at den står i gæld til og er afhængig af fru Whites skrivelser.

Hendes skrivelser bliver med stor hengivenhed kaldet for "Profetiens Ånd" af de fleste Syvende Dags Adventister. Man tror, at hendes profetiske gave i Kirken er et af beviserne på, at den er menigheden i de sidste dage, som "holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd ... Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd" (Johannes' Åbenbaring 12,17; 19,10).

I bogen "The White Truth" ("Den Rene Sandhed"), udgivet af kirken i 1981 som svar på de nylige opdagelser af, at hun har plagieret, beskriver forfatteren John J. Robertson klart og tydeligt, vigtigheden af hendes skrivelser i Adventist-samfundet. Robertson erklærer:

"Indflydelsen af Profetiens Ånd er vævet ind i den adventistiske tro, liv og organisation ... Hvad vi er som kirke, er en afspejling af vores tro på den guddommelige autoritet, der fremgår af Ellen G. Whites skrivelser."

Samme år som "Den Rene Sandhed" blev udgivet, som et offentligt forsvar af hendes skrivelser, mødtes kirken i en generalkonference-session og korrigerede deres trospunkter. I hvad der er blevet kendt som "Dallas-erklæringen", ser vi et klart udtryk for den ekstraordinære rolle Whites skrivelser har i kirken.

"Helligånden har givet menigheden den profetiske gave. Denne gave er også et kendetegn på menigheden i de sidste dage og er kommet til udtryk gennem Ellen G. Whites tjeneste. Da hun er Herrens budbringer, er hendes skrifter en varig og pålidelig sandhedskilde til trøst, vejledning, belæring og irettesættelse. De giver klart udtryk for, at Bibelen er det grundlag, hvormed al undervisning og erfaring skal prøves" (Erklæring nr. 17, fremhævning tilføjet).



Kirken påstår også, at Whites skrivelser:
  • er en inspireret udlægning af Biblen
  • ikke er af menneskelig oprindelse
  • har doktrinær autoritet
  • er ubestridelige


 
Ellen G. Whites forudsigelser
Hun påstod, at fremtidige hændelser blev åbenbaret for hende: "Idet Guds Ånd har åbnet mit sind for de store sandheder i Hans Ord, samt om fortiden og fremtiden, er jeg budt at kundgøre til andre, hvad der er blevet vist mig" (The Great Controversy s. 11 [Mod en bedre fremtid]).

Ellen G. White forudsagde følgende i løbet af hendes tjeneste i Syvende Dags Adventist-kirken. Dette skal testes og ærligt imødegås i lyset af den Hellige Skrift.


Hendes profetier, som klart er forkerte:
  • Jerusalems fremtid: White selv vil være i live ved Jesu genkomst
  • England vil angribe USA (1862)
  • Borgerkrigen var et tegn på Jesu snarlige genkomst
  • I 1850érne sagde hun, at Jesus ville komme igen i løbet af "et par måneder"
  • Adventister der levede i 1856 vil være i live ved Jesu genkomst
  • White så Enok på Jupiter eller Saturn



Hun påstår, at hendes profetier er ufejlbarlige og ikke modsiger den Hellige Skrift. Dog, ved nærmere undersøgelse, modsiger hun Biblen adskillige gange.


White sagde: Babelstårnet blev bygget før syndfloden.
Biblen siger: Babelstårnet blev bygget efter syndfloden.
 

White sagde: Vi skal aldrig sige, at vi er frelst.
Biblen siger: "Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst" (Apostlenes Gerninger 16,31).


White sagde: Forsoningen blev ikke færdiggjort på korset.
Biblen siger: "men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder ..." (Hebræerbrevet 10,12).


White sagde: Satan vil bærer vores synder
Biblen siger: "... på sit legeme bar han [Jesus] selv vore synder op på korset ..." (Første Petersbrev 2,24).

 
 
Hun lavede også mange tilføjelser til skrifterne. Nedenstående er blot et par af dem:

Satan blev tilbudt benådning i himlen
Eva vandrede væk fra Adams side

Engle kommunikerede med Adam efter syndefaldet

Nogle racer er en blanding af mennesker og dyr

Det tager syv dage at komme til himlen
Adam blev kronet konge i Edens Have
Engle ville have døet for mennesket

Adam holdt sabbatten

Jesus dødede for engle

Engle har adgangskort af guld

Men Biblen siger, "Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog" (Johannes Åbenbaring 22,18-19).



Ikke nok med at hun modsiger Biblen, hun modsiger også sig selv:
  • Guddommeligheden "sank og døde" og "sank og døde ikke"
  • Gud "elsker" og "elsker ikke" børn, der foruretter
  • Frelsens dør "er" og "er ikke" lukket for evigt
  • Svinekød "må" og "må ikke" spises
  • Der "er" og "er ikke" bevidsthed efter døden
  • Frelsesplanen eksisterede før evigheden og kun siden Adams fald
  • Forsoningen "var" og "var ikke" færdiggjort
 

Ellen G. Whites lære og SDA-kirken står eller falder sammen

Det er interessant at bemærke, at Review & Herald d. 14 august 1883 erklærede: "Vores position vedrørende Vidnesbyrdene er ligesom hovedhjørnestenen i en hvælving. Fjern denne og der er ikke nogen logisk holdeplads før alle de specielle sandheder er væk ... Der er ikke noget mere sikkert end dette, at denne meddelelse og visionerne hører sammen og står eller falder sammen".


White siger om hendes værk: "Dette værk er enten af Gud, eller også er det ikke. Gud har ikke del i noget partnerskab med Satan. Mit værk ... bærer Guds påstempling eller fjendens påstempling. Der er ikke nogen middelgrund i denne sag. Vidnesbyrdene er af Guds Ånd eller af Djævelens" ("Testimonies for the Church" bind. 4, s. 230 [Vidnesbyrd for menigheden]).

Dit valg
Kritikken af Adventismen er udlagt ved brug af Whites egne skrivelser og SDA-kirkens trospunkter. Vi beder til, at du ved at undersøge ovenstående vil kunne foretage dit eget valg vedrørende gyldigheden af adventisternes lære, i lyset af Guds Hellige Skrift.

Følgende værk dokumenterer hendes profetier, selvmodsigelser etc. Bemærk vi er ikke nødvendigvis enige i alt fra værket.

Hvis der ikke er angivet andet er bibelteksten hentet fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.

Mindre kendte trospunkter blandt syvende dags adventister


ELLEN G. WHITE ER EN PROFET
Syvende Dags Adventistkirken erklærer officielt: "Da hun er Herrens budbringer, er hendes skrifter en varig og autoritativ sandhedskilde til trøst, vejledning, belæring og irettesættelse" (Dallas-erklæringen 17, fremhævning tilføjet). 

Ellen G. Whites skrifter kaldes "profetiens ånd" og "Jesu vidnesbyrd". Hun bliver af kirken betraget som værende ligeså inspireret af Gud som forfatterne af Bibelen. Pladsen giver os ikke mulighed for at vise hendes mange falske profetier, men der er dokumentation tilgængelig herfor. Hun er forfatteren til de bøger, der bliver citeret nedenfor. Hendes skrifter repræsenterer kirkens nuværende trospunkter. Angående hendes skrifter, sagde hun: "Vidnesbyrdene er af Guds ånd eller Djævelens" (Testimonies for the Church, bind 4, s. 230).


FORSONINGEN ER IKKE FULDBRAGT
"Skønt Kristi blod løste den angrende synder fra lovens fordømmelse, annullerede blodet ikke synd ... Blodet vil være i helligdommen indtil den endelige forsoning" (Patriarchs and Prophets, s. 357, fremhævelse tilføjet).

"Nu, mens vor store ypperstepræst er ved at udføre forsoningen for os, bør vi stræbe efter at blive perfekte i Kristus" (The Great Controversy, s. 623, fremhævelse tilføjet).

"i stedet for at komme til jorden i 1844 ved afslutningen af de 2300 dage, trådte Kristus ind i det allerhelligste i den himmelske helligdom for at udføre det afsluttende forsoningsarbejde inden hans genkomst" (The Great Controversy, s. 422, fremhævelse tilføjet).


SATAN VIL BÆRE DE TROENDES SYND
"Endvidere ses det, at syndofringen henviste til Kristus som et offer, og ypperstepræsten symboliserede Kristus som forligsmand, mens syndebukken var et symbol på Satan, ophavsmanden til al synd og på hvem alle de angrendes synder til sidst vil blive pålagt" (The Great Controversy, s. 422, fremhævelse tilføjet).

"Deres synd bliver overført til ophavsmanden til synd" (Testimonies for the Church, vol. 5, s. 475).


KRISTNE VIL STÅ FORAN GUD UDEN EN FORMIDLER
"Dem, som lever på jorden, når Kristi forbøn ophører i helligdommen foroven, skal stå i en hellig Guds åsyn uden en formidler" (The Great Controversy, s. 425, fremhævelse tilføjet).

"Når Jesus ophører med at tale menneskets sag, så vil sagerne for altid være besluttet. Det er afgørelsens time for Hans tjenere" (Testimonies for the Church, vol. 2, s. 191, fremhævelse tilføjet).
 
 
SABBATEN ER GUDS SEGL, OG DE, SOM TILBEDER OM SØNDAGEN, VIL PÅDRAGE SIG DYRETS MÆRKE 
Det er almindelig kendt, at adventister mener, at man skal holde sabbat. Hvad der ikke er så kendt er, at de mener, at det er Guds segl, og at de, som tilbeder om søndagen, før bortrykkelsen vil modtage dyrets mærke. 

"Ændringen af ​​sabbatten er tegnet eller mærket på den romerske kirkes myndighed ... At holde den falske sabbat er at pådrage sig mærket" (The Great Controversy, bind 4, s. 281, fremhævelse tilføjet).

torsdag den 27. oktober 2011

Bibelen: Det Rene Ord [The Clear Word Bible]

Se også: Mange nye "Det Rene Ord"-produkter til salg! (Annonce fra bagsiden af Adventist Review, d. 22. juni 2006).

"Bibelen: Det Rene Ord": Er den virkelig Guds Ord?

Syvende Dags Adventister giver udtryk for en stærk tro på skriftens autoritet og ufejlbarlighed. Deres trospunkter angiver at, "Den hellige Skrift, Det gamle og Det nye Testamente, er Guds skrevne ord. Det er givet ved guddommelig inspiration gennem hellige Guds mænd, der talte og skrev, drevet af Helligånden. I sit ord har Gud overgivet mennesket den kundskab, der er nødvendig for menneskets frelse. Den hellige Skrift er en ufejlbarlig åbenbaring af Guds vilje. Den er en rettesnor for menneskets liv og vandel, den autoritative åbenbaring af trospunkter og den pålidelige beretning om Guds gerninger i historien."1

Til trods for denne bekræftelse af Biblens karakter, demonstrerer SDA-kirken en anden holdning til Skriften i dens populære "Bibelen: Det Rene Ord". De mange ændringer af den bibelske tekst i "Bibelen: Det Rene Ord", er til syvende og sidst destruktiv for integriteten af Guds Ord.

Alvoren ved, med fortsæt, at ændre betydningen af Guds Ord, kan ikke understreges nok. Salme 138,2 sætter lighedstegn mellem Guds Ords Hellighed og Hans hellige navn: "... thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed ..." (1871). Femte Mosebog 4,2 siger, "I må ikke føje noget til det, jeg befaler jer, og heller ikke trække noget fra ...". Ordsprogenes Bog 4,2 siger, "Ethvert ord fra Gud er lutret ... Føj intet til hans ord, for at han ikke skal irettesætte dig, så du står som løgner". Siden Guds Ord er lutret (rent) og sandt2, vil hvilken som helst ændring af Hans Ord, til syvende og sidst, ændre Guds sandhed til en løgn, med katastrofale konsekvenser3.

Kristne bør spørge, hvorfor nogen som helst ville ønske at gøre utallige tilføjelser, fratrækninger og ændringer af Guds Ord. Sandt nok at nogle kristne tillader parafraser som på fortolkningsmæssig vis, præsentere Guds Ord, på en sådan måde at det er nemt at forstå for den nuværende generation. Imidlertid, hvad indikeres der, når en parafrase forsætligt revidere Guds Ord? Troen på at tilføjelser, fratrækninger og ændringer er nødvendige, er et klart tegn på svage doktriner. Denne artikel viser at "Bibelen: Det Rene Ord" har ændret Guds Ord, så at det understøtter adventisternes lære generelt og deres profetindes, Ellen G. White, skrivelser i særdeleshed. Hendes skrivelser anses stadigvæk af SDA-kirken for "en varig og autoritativ sandhedskilde"4. Følgende er bare nogle få eksempler på hvor "Bibelen: Det Rene Ord", ændre skriftens angivelser, for at få den til at passe med adventisternes teologi. For at illustrere denne påstand, vil adskillelige passager i "Bibelen: Det Rene Ord" (RO) blive sammenlignet med den danske autoriserede oversættelse fra 1992..


Sabbatten, den syvende dag

Adventister lære at helligholdelsen af sabbatten er Guds segl og vil blive den ultimative test af loyalitet overfor Kristus for alle kristne.
 

Første Mosebog 2,2-3

1992 - "På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte."

RO - "Da, på den syvende dag af skabelsesugen, stoppede Gud for at nyde det Han havde skabt og for at hvile i skønheden af det alt sammen. Så Han velsignede den syvende dag og satte den til side som en dag for åndelig fornyelse og glæde."

Bemærk - RO gør den syvende dag til en del af "skabelsesugen", i stedet for en fejring af den færdige skabelse.

 
Anden Mosebog 5,5

1992 - "Og Farao sagde: »Nu er de blevet talrigere end landets egen befolkning, og så vil I skaffe dem fri for deres tvangsarbejde!«"

RO - "I har skabt nok problemer ved at få dem til at hvile hver uge på jeres sabbat."

Bemærk - RO beskriver at hvilen finder sted hver uge på sabbatten, hvorimod Moses i virkeligheden bad om en isoleret periode på tre dage, hvor israelitterne kunne tilbede Gud (se vers 3 i den danske bibel).

 
Anden Mosebog 16,5

1992 - "Når de på den sjette dag tilbereder det, de har bragt hjem, skal der være dobbelt så meget, som de samler de andre dage.«"

RO - "På den sjette dag, skulle de samle dobbelt så meget, som på de andre dage, for at have nok til den syvende dag, hvilken er sabbatten, dagen jeg sætter til side for tilbedelse og hvile."

Bemærk - Tilføjelsen "hvilken er sabbatten, dagen jeg sætter til side for tilbedelse og hvile", ikke forekommer i nogle af bibelens manuskripter.

 
Anden Mosebog 31,13-14,16

1992 - "Sig til israelitterne: I skal holde mine sabbatter, for sabbatten er et tegn mellem mig og jer, slægt efter slægt, for at I skal vide, at det er mig, Herren, som helliger jer. I skal holde sabbatten, for den er hellig for jer. Den, som vanhelliger den, skal lide døden; enhver, som udfører arbejde på den, skal udryddes fra sit folk. ... Israelitterne skal holde sabbatten, så de fejrer sabbat slægt efter slægt som en eviggyldig pagt."

RO - "Sig til folket, 'Det allervigtigste, husk at holde sabbatten hellig, for det er en meget speciel dag for mig, og det er hviledagen for jer. Det er et tegn mellem jer og mig for altid, for at vise, at i er det folk som jeg har udvalgt og sat til side. Sabbatten er hellig og den som vanhelliger den, ved at arbejde, skal lide døden, siden det ville være en forræderisk handling imod Guds styre. ... Mit folk skal helligholde sabbatten, fejre den som et tegn på at de tilhøre mig.'"

Bemærk - RO revidere med vilje teksten, så det ser ud som om, at sabbatten er tiltænkt alle mennesker, ikke kun Israel, som Bibelen lære. I vers 13 ændre den "israelitterne" til "folket" og i vers 16 ændre den "israelitterne" til "mit folk" og "en eviggyldig pagt" til "et tegn på at de tilhøre mig". For at retfærdiggøre helligholdelse af sabbatten, som et universelt krav, tilføjer den, "siden det ville være en forræderisk handling imod Guds styre", til vers 14.

 
Tredje Mosebog 23,3

1992 - "Seks dage må der udføres arbejde, men på den syvende dag skal der være fuldstændig hvile med hellig festforsamling. Da må I ikke udføre noget arbejde, det er sabbat for Herren, overalt hvor I bor."

RO - "Den ugentlige sabbat har altid eksisteret".

Bemærk - RO erstatter den bibelske indførelse af sabbatten, med angivelsen af at sabbatten altid har eksisteret.


Ezekiels Bog 45,17

1992 - "Men fyrsten er forpligtet på brændofferet, afgrødeofferet og drikofferet ved valfartsfesterne, nymånedagene og sabbatterne, alle Israels fester. Han skal sørge for syndofferet, afgrødeofferet, brændofferet og måltidsofferet for at skaffe soning for Israels hus."

RO - "Det er hans pligt at levere disse nationale ofringer på alle de fastsatte fester, med deres specielle sabbatter, inklusiv den månedlige nymånefest. Han skal bringe afgrødeofferer, brændofferer og fredsofferer for at skaffe soning for hele nationen."

Bemærk - "Valfartsfesterne", "nymånedagene" og "sabbatterne" hver især betyder de årlige, månedlige og ugentlige højtideligheder. Frasen er en reel formular brugt talrige gange i det Gamle Testamente i både stigende og faldende orden. For at forhindre at den ugentlige sabbat bliver associeret med hele offersystemet, der blev bragt til ophør i det Nye Testamente, ødelægger RO ordenes orden, for at få sabbatterne til at referere til de årlige sabbatter i stedet for de ugentlige.

 
Apostlenes Gerninger 20,7

1992 - "Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. Paulus førte samtaler med dem, da han skulle rejse næste dag, og han blev ved med at tale lige til midnat."

RO - "Efter solnedgang, lørdag nat, samledes de troende for at dele et fællesskabsmåltid og for at sige farvel til Paulus. Den aften talte han til dem, klar til at rejse den næste dag; og fortsatte hans tale indtil midnat."

Bemærk - RO kalder dette et lørdag nat-møde, ændre "bryde brødet", et udtryk brugt om den tidlige kirkes nadver, til "et fællesskabsmåltid og for at sige farvel til Paulus". Sådan en ændring af teksten, ændre fuldstændigt fokuspunktet i dette vers, til at passe adventist-teologien.

 
Kolossenserbrevet 2,16

1992 - "Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter."

RO - "Lad ikke nogen kontrollere jeres liv ved at give jer et sæt af ceremonielle regler om hvad man må spise og drikke eller hvilke månedlige fester eller specielle sabbatter man skal helligholde. Alle disse regler var givet som en skygge af realiteten der skulle komme, hvilken er Jesus Kristus."

Bemærk - Kolossenserbrevet 2,16 er et meget vigtigt vers, fordi det klart viser at den syvende dag, sabbatten, kun er en skygge af Kristus. Dette vers skal studeres i dets sammenhæng og også sammenlignes med dens parallel i det Gamle Testamente, Ezekiels Bog 45,17 (se ovenfor). Når ordene "fester (eller tilsvarende), nymåner og sabbatter bliver brugt sammen i det Gamle Testamente, henviser ordet sabbat altid til den syvende dag, sabbatten. Endvidere, disse ord bliver ofte brug i stigende eller faldende orden: fester (årlige), nymåner (månedlige) og sabbatter (ugentlige) eller sabbatter (ugentlige), nymåner (månedlige) og fester (årlige).

Disse to veletablerede mønstre, gør det helt sikkert at der bliver talt om den syvende dag i Kolossenserbrevet 2,16 og dette faktum underminere hele SDAs fremhævning af sabbatten, den syvende dag. Bemærk hvordan RO ændre både Kolossenserbrevet 2,16, så vel som parallelteksten i det Gamle Testamente.

 
Hebræerbrevet 4,4

1992 - "For et sted har han sagt således om den syvende dag: »Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger,«"

RO - "Det er derfor, Han ved skabelsen gav mennesket den syvende dag, sabbatten, ikke kun som en påmindelse om skabelsesugen, men også som et symbol på åndelig hvile. Ifølge skriften selv, hvilede Gud selv på den syvende dag og nød en speciel tid med mennesket."

Bemærk - RO angiver "Ifølge skriften", idet den føjer til skriften, fraser som, "symbol på åndelig hvile" og "en speciel tid med mennesket."

 
Hebræerbrevet 4,9

1992 - "Altså venter der Guds folk en sabbatshvile."

RO - "Så, der venter stadigvæk et offer af åndelig hvile, som Gud har til hensigt, at hver generation skal have, hvilket sabbatten er et symbol på."

Bemærk - Biblens manuskripter henviser ikke til en åndelig hvile eller sabbatten som symbol i dette vers ...


Johannes Åbenbaring 1,10

1992 - "På Herrens dag blev jeg grebet af Ånden ..."

RO - "På sabbatsmorgenen da jeg var gået til øens klippefyldte strand for at meditere og tilbede ..."

Bemærk - RO tilføjer den konkluderende sætning for at forstærke adventisternes liturgiske praksis.


Man kan se ved ovenstående eksempler, at "Biblen: Det Rene Ord", adskillelige gange fratrækker, tilføjer og redigerer Guds Ord, for at få Biblen til at lære om, hvad den ikke lære om: den adventistiske lære om den påkrævede universelle helligholdelse af sabbatten, den syvende dag for alle folk.

Man kan let se, hvordan denne "Bibel", som kundgøre ved sin titel, "Det Rene Ord", at være en præcis gengivelse af skriften, måske er en af de mest bedragene bibler i mands minde. I over 150 år har Syvende Dags Adventisterne kaldt den Romersk Katolske Kirke for "dyret", fordi de angiveligt har undladt 2 vers i loven mod gudebilleder. Imidlertid har de nu lavet hundrede af ændringer i deres Bibel5. Hver udgave er i sig selv en indrømmelse af en del af deres lære, som ikke er understøttet af Bibelen. Hver fratrækning og ændring indrømmer ligeledes en del af deres lære som Bibelen afviser. Disse ændringer er gjort for at fastholde E. G. White's ikke bibelske synspunkter. Imidlertid, ved at gøre dette mod Guds Ord, placerer de sig selv over Gud.


Noter


1) Syvende Dags Adventist-kirkens trospunkter. http://www.adventist.org

2) Salmernes Bog 12,6; Johannesevangeliet 17,17

3) Romerbrevet 1:25; Ezekiels Bog 5,6; Johannes Åbenbaring 22,18,19; 21,8

4) Syvende Dags Adventist-kirkens trospunkter. Fremhævelse tilføjet.

5) The Clear Word er udgivet af Review and Herald Publishing Association og solgt i Adventistiske Bogcentre over hele USA.


Ovenstående er en forkortet udgave af den originale artikel af Dale Ratzlaff og Verle Streifling.
 

Hvis der ikke er angivet andet er bibelteksten hentet fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.

Alarmerende kommentarer fra Jan Paulsen formand for Syvende Dags Adventistkirken

I maj 2002, gav formanden for SDA-generalkonferencen en tale til de forsamlede SDA-kirkeledere, i hvilken han gav de følgende kommentarer:

"... vi tror på, at det at vi er Syvende Dags Adventister, har en direkte indflydelse på vores frelse; ... Jeg ville risikere hele mit åndelige liv og frelse, hvis jeg skulle opgive hvad jeg er nu og slutte mig til et andet samfund."

"Et ord mere skal siges vedrørende vores "loyalitet til vores arv og vores identitet". Nogle vil have os til at mene, at der er sket betydelige ændringer i den seneste tid, med hensyn til vores doktriner, som historisk set, har været hjertet i Syvende Dags Adventismen. For at konkretisere det, tag vores forståelse af dom og Kristi tjeneste i den himmelske helligdom (den undersøgende dom) og de  profetiske budskaber i hvilke disse lære er indeholdt." Nogle antyder, at siden "Glacier View"-møderne i 1980, at selv samme doktriner som kirken bekræftede det år, er blevet droppet og at kirken, essentielt set, flyttede sig til at acceptere de selv samme holdninger, som den afviste den gang. Et sådan postulat, er en forvrængning af virkeligheden, og kan ikke være længere fra sandheden" (fremhævning tilføjet).

"Det historiske budskab, baseret i skrifterne og understøttet af Ellen Whites skrivelser, fastholdes fortsat entydigt. Og de inspirerede autoriteter, på hvem disse og andre doktriner er baseret, navnlig Bibelen, understøttet af Ellen Whites skrivelser, fortsætter med at være det hermeneutiske fundament, på hvilket vi som kirke placere alle trosanliggender og adfærd. Lad ingen tro, at der er sket nogen ændring med hensyn til dette."

Du kan læse hele beskeden online på hjemmesiden Adventist Review.

En række spørgsmål om Vagttårnets lære flip flop

Den 14. jan. 2010

Jeg har med stor interesse læst om JV på disse sider, og nogle spørgsmål trænger sig på. Jeg håber I vil hjælpe mig med at besvare dem.

I det følgende vil jeg forsøge, at besvare dine spørgsmål, så godt som muligt.
 
1. Hvornår og med hvilken begrundelse gik JV fra at tillade at stemme og gøre honnør for flaget til ikke at tillade det? I hvilke udgivelser af vagttårnet står henholdsvis at det er tilladt, og ikke tilladt?

At stemme
1950 - Personlig samvittighedssag -
Vagttårnet d. 15. nov. s. 445-446
1973 - Forbudt at stemme - Vagttårnet d. 15. okt. s. 627, samt Vagttårnet d. 15. dec. s. 741
1986 - Forbudt at stemme -
Vagttårnet d. 1. sep. s. 21
1999 - Personlig samvittighedssag - Vagttårnet d. 1. nov. s. 28-29

Forbuddet mod at stemme begrundes med, at det vil være, at samarbejde med staten i dens verdslige aktiviteter, læs mere her.

At ære flaget

1917 - Tilladt - Vagttårnet d. 15. maj
1929 - Forbudt - Vagttårnet d. 1. juni s. 163, samt Vagttårnet d. 15. juni, s. 183
.

Vagttårns-selskabet begrunder forbuddet mod at ære flaget med, at de er den eneste sande religion, hvilket de viser ved ikke at deltage i politik.

Før 1929 mente man, at Romerbrevet 13,1-2 henviste til respekten for jordiske myndigheder, hvilket er en korrekt udlægning. Men i 1929 gav
Rutherford en anden udlægning og skrev, at denne passage henviste til Guds 'organisation'. Med denne udlægning som fundament, begyndte man at distancere sig fra verdens politiske systemer, herunder at ære flaget, læs mere her.
 
2.Hvornår og med hvilken begrundelse går JV fra at tilbede Jesus, til ikke at gøre det og i hvilke udgivelser af vagttårnet kan jeg finde det?

Jehovas vidner underviste indtil 1954, at man skal tilbede Herren Jesus, hvorefter de sagde, at sådan tilbedelse var afgudsdyrkning.

"
Skal vi tilbede Jesus? ... Da Skriften lærer, at Jesus Kristus ikke er en del af en treenig Gud, på lige fod med Gud Fader, men er en særlig person, Guds Søn, må svaret på ovenstående spørgsmål være, at ingen særskilt Gudsdyrkelse må findes sted af Jesus Kristus, nu herliggjort i himlen. Vores tilbedelse, skal ske til Jehova Gud" (Vagttårnet d. 1. jan. 1954, s. 31). Læs mere her.
 
3.Hvornår og med hvilken begrundelse går JV fra at sige at Jesus døde på korset til at han døde på en pæl? Væsentligt spørgsmål for mig. I hvilke udgivelser af vagttårnet kan jeg finde det?

Herren Jesus døde på korset
1931 - Ja - Vagttårnet d. 31. juli. forsiden.
1931 - Nej - Vagttårnet d. 15. okt. forsiden.

Vagttårns-selskabets årbog fra 1975, s. 148-149 forklarer, hvorfor Vagttårnet opgav korset  i sin symbolik: "Fra og med udgivelsen d. 15. oktober 1931, bar Vagttårnet ikke længere 'korset og krone'-symbolet på omslaget. Et par år senere lærte Jehovas folk for første gang, at Jesus Kristus ikke døde på et T-formet kors. Den 31. januar, 1936 frigav broder Rutherford den nye bog Riches til Brooklyn Bethel-familien. Skriftmæssigt sagde den, delvist på side 27: 'Jesus blev korsfæstet, ikke på et kors af træ, som vist i mange billeder og malerier, som er lavet og udstillet af mennesker; Jesus blev korsfæstet ved at hans legeme blev naglet til et træ.'" Læs mere her og her

I Vagttårnet fra d. 1. juli 1964, s. 395
., kaldes korset for hedensk, hvilket er en af grundene til påstanden om, at Herren Jesus ikke blev korsfæstet. De fleste symboler kan dog spores tilbage til hedensk skik, herunder "fallisk"-pælen.

I Vagttårnet fra d. 15. nov. 1992, s. 7. står der: "
Bibelen viser, at Jesus ikke blev henrettet på et konventionelt kors overhovedet, men snarere på en simpel pæl, eller stau@ros'. Dette græske ord, som findes i Matt 27,40, betyder egentlig en simpel lodret bjælke eller pæl, som dem der bruges til at bygge fundamenter. Derfor repræsenterede korset aldrig sand kristendom".
Gerhard Kittel's teologiske ordbog over det Nye Testamente giver tre betydninger for stau@ros'. Den første passer med Vagttårnets, de andre præsentere andre betydninger: "Stauros er et instrument for tortur for alvorlige overtrædelser, ... Med hensyn til form finder vi tre grundlæggende former. Korset var en lodret, spids pæl ... eller det bestod af en oprejst, med en tværbjælke over den ... eller den bestod af to krydsende bjælker af samme længde" (Gerhard Kittel, Teologisk ordbog over det Nye Testamente, bind 7, s. 572.).

 
4.Hvornår og med hvilken begrundelse går JV fra at sige at alle vidner kommer i himmelen, til at sige at de fleste skal leve evigt på jorden? I hvilke udgivelser af vagttårnet står det ene henholdsvis det andet?

Jehovas Vidner mener, at 144.000 vil komme i himlen for at regere med Kristus i Hans Rige (Vagttårnet d. 1. nov. 96. s. 10). I 1932 voksede antallet af Jehovas Vidner og de begyndte at undervise, at de som ikke var en del af de 144.000 var en del af den såkaldte "Jonadab"-klasse, som havde et jordisk håb frem for et himmelsk (Vagttårnet d. 1. nov. 1955 s. 709. del 23.).

Imidlertid er alle troende ifølge Bibelen kaldet '
til ét håb' (Ef 4,4). Og der er kun én hjord (Joh 10,16).

 
5.Hvornår gik JV fra at tillade blodtransfusion til ikke at tillade det, og i hvilke udgivelser af vagttårnet findes det?

Blodtransfusion
1940 - Acceptabelt - Vagttårnet dec. s. 19.
1945 - Uacceptabelt - Vagttårnet d. 7. jan. s. 201.
1956 - Blod serum bør behandles som blod og er forbudt - Vagttårnet d. 8. sep. s. 20.
1958 - Blod serum og fraktioner er acceptabelt - Vagttårnet d. 15. sep. s. 575.
1959 - Opbevaring af eget blod uacceptabelt - Vagttårnet d. 15. okt. s. 640


1961 - Blod-fraktioner er uacceptabelt - Vagttårnet d. 15. sep. s. 558
1964 - Blod-fraktioner er acceptabelt - Vagttårnet d. 15 nov. s. 680/3
1974 - Blod serum er et personligt valg - Vagttårnet d. 1. juni s. 351/2
1975 - Hæmofili-behandlingerne (Faktor VII og IX) er uacceptabelt - Vågn op! d. 22. feb. s. 30
1978 - Hæmofili-behandlingerne (Faktor VII og IX) er acceptabelt - Vagttårnet d. 15. juni s. 29/31
1982 - Albumin er acceptabelt - Vågn op d. 22. juni s. 25-27.
1983 - Hemodilution er acceptabelt - Vågn op! d. 22. marts s. 16.

 
Jeg vil gerne sige tak på forhånd, og håber I vil besvare mine spørgsmål.

Velbekomme.
 
Må jeg foreslå, at I gør mere ud af at fortælle netop hvornår disse "omvendelser", "nyt lys" har fundet sted, og henvise til den udgivelse af vagttårnet det står i?

Tak for din feedback og forslag, som vi vil tage til efterretning for fremtidige artikler.
 
Venlig hilsen U. Jensen
Må Gud velsigne jer.

Alphakursus i en karismatisk menighed

Hej vil lige fortælle at jeg var på alphakursus i en karismatisk menighed, her i foråret. Derefter gik jeg i gang med at læse det nye testamente, og fandt ud af at den karismatiske kristendom er fyldt af fejl, der bliver lagt meget vægt på helbredelser og tungetale især i den såkaldte helligåndsweekend. Jeg blev ikke helbredt, til trods for at jeg regner mig for kristen, og jeg fandt ud af, ligesom jer, at tungetalen var kendte fremmedsprog. Desuden mener jeg heller ikke at biblen giver belæg for at Gud vil helbrede alle for deres sygdomme og skavanker. Da jeg ikke oplevede ekstatiske helligånds-oplevelser i helligåndsweekenden, og ikke blev helbredt, følte jeg mig lidt som en dårlig kristen. Af hvad jeg kan læse i det nye testamente, giver helligånden snarer snusfornuft end hysterisk ekstase ...

Valther Christensen

d. 14. december 2009

Typiske indvendinger mod Bibelen

Angreb på Bibelens troværdighed

Den primære årsag til at man angriber Bibelens troværdighed er, at hvis man kan underminere styrken og integriteten for Bibelen, så vil det være meget let at vinde argumenter, forvirre kristne og konverterer dem som ikke kender Bibelens sandhed og styrke. Her er et par eksempler på hvordan Bibelen ofte bliver angrebet og svar på indsigelserne:

  1. Der angives at Bibelen har talrige selvmodsigelser
    1. Jeg kan selvfølgelig ikke gennemgå alle de påståede selvmodsigelser her. Men jeg har iagttaget, at størstedelen af ”selvmodsigelserne”, der peges på, ikke er mere end eksempler, på angiverens manglende forståelse af Bibelsk teologi og tekstens sammenhæng. Læs altid sammenhængen for versene. Lad ikke blot folk påstå, at der er selvmodsigelser, og lade det være ved det. Selvfølgelig er der nogle svære passager, men der er ingen selvmodsigelser i Bibelen1.
  2. Manglen på de oprindelige autografer kritiseres
    1. Pointen er, at fordi vi ikke har de oprindelige autografer for Bibelen, så kan vi ikke vide hvad der stod i de originale og derfor kunne Bibelen have været blevet ændret. Mange sammenligner dernæst Bibelen med Koranen og angiver at Koranen er det bevarede, direkte ord fra Allah, med garanti, givet af englen Gabriel til Muhammed. De glemmer selvfølgelig at bemærke, at:
      1. Bibelen er vel bevidnet, som værende pålidelig og nøjagtig. Faktisk har vi omkring 24.000 manuskripter af det Nye Testamente, fra oldtiden. Så mange, at ethvert kristent doktrinært område som bliver berørt, af mulige variationer mellem manuskripterne, kan udredes (se her [på engelsk] for flere detaljer)2.
      2. Med hensyn til Koranen: Siden Muhammed hverken kunne skrive eller læse, så reciterede han Koranen til folk som skrev den ned. Der er intet bevis overhovedet for, at Koranen blev skrevet ned i sin helhed, i Muhammeds livstid og sammensat som en helhed. Så hvordan kunne han have verificeret dens pålidelighed?
      3. Kort efter Muhammeds død, beordrede den tredje kalif, Uthman, alle manuskript-sæt af Koranen ødelagt, undtagen Zaids kodeks. Hvorfor? Er det fordi Zaids kopi var bedre? Hvis det er tilfældet, hvordan kan vi så vide det? Opstod der så hurtigt forskelle i kopierne, at uoverensstemmelserne blev så tydelige, at Uthman anerkendte behovet for en standardiseret kopi, hvis ikke islam skulle blive splittet? Dette rejser tvivl om påstanden om, at Koranen ikke kan ændres.
      4. Flere påstår at Allah sagde, at Koranen ville blive bevaret. Men påstanden alene, er ikke nok. Det er at bruge Koranen til at underbygge Koranen, hvilket er cirkulær ræsonnement.
  3. Det påstås, at Bibelen er falsk, fordi den modsiger Koranen
    1. Dette betyder, at man forudsætter gyldigheden af den ting, man prøver at bevise. Man forudsætter gyldigheden af Koranen og fordi den modsiger Bibelen, så er Bibelen falsk. Tja, man kan lige så vel angive, at Koranen er falsk, fordi den modsiger Bibelen.

Paulus er ikke udsendt af Herren Jesus

Det påstås ofte, at Paulus aldrig mødte Herren Jesus og at han ikke er en Jesu disciple eller apostle. Det er selvfølgelig ikke sandt. Paulus mødte Herren Jesus på vejen til Damaskus i ApG 9, efter Jesu opstandelse. Herren Jesus talte til ham og udsendte ham. Så Paulus mødte Herren Jesus. Endvidere, Peter som var en disciple af Herren Jesus, godkendte Paulus breve, se 2 Pet 3,15-16. Hvis hans breve er godkendte, kan de ikke modsige Jesu ord.

Som bevis herfor siges det, at der er ting, som Herren Jesus og Paulus ikke er enige om. Men når eksempler fra Skriften bringes frem, så ses det, at der ikke har været en tilstrækkelig forståelse af, hvad teksten siger. Husk altid at læse sammenhængen.

Noter

1) Der er en undtagelse, på grund af en afskrifts fejl. I 2 Krøn 36,9 angives der, at ”Jojakin var atten år [otte år i KJV], da han blev konge” og 2 Kong 24,8 angiver at, ”Jojakin var atten år, da han blev konge”, dette er ikke en fejl i de oprindelige autografer. Sandsynligvis er en af de små vandrete streger, der blev brugt ved optegnelsen af numre, i Anden Krønikebog, blevet enten udtværet, eller falmet bort (Gleason Archer, Encyclopedia of Bible Difficulties, Grand Rapids: Zondervan Publishing, 1982, s. 215).

2) Se bogen, Evidence that Demands a Verdict, af Josh McDowell.

Hvis der ikke er angivet andet, er bibelteksten hentet fra den autoriserede oversættelse
© Det Danske Bibelselskab 1992.

Selvmodsigelser i Koranen

Koranen angiver, at den er en perfekt bog bevaret på tavler i Himlen (Sura 85,21-22). Hvis koranen er en perfekt bog fra Allah, så burde der ikke være nogen selvmodsigelser i den. Muslimer vil selvfølgelig benægte, at der findes selvmodsigelser i koranen, men det gør der. Nogle af de følgende selvmodsigelser kan diskuteres, men nogle af dem er tydeligvis selvmodsigelser.

En selvmodsigelse optræder, når en udtalelse om et emne udelukker muligheden for en anden. Den første selvmodsigelse er et godt eksempel. I sura 19,67 står der, at mennesket blev skabt af ingenting, mens sura 15,26 angiver at mennesket blev skabt af ler. Siden ler er noget, har vi en selvmodsigelse, siden ”ingenting” udelukker muligheden af ”ler”. Begge angivelser kan ikke være rigtige.
  1. Hvad blev mennesket skabt af, blod, ler, jord, en dråbe eller ingenting?
    1. ”som skabte mennesket af levret blod!” (Sura 96,2).
    2. Vi skabte mennesket af ler, af fugtigt mudder” (Sura 15,26).
    3. ”Med Jesus er det hos Allah som med Adam. Han skabte ham af jord. Derpå sagde Han til ham: "Bliv til!", og så var han til” (Sura 3,59).
    4. Han skabte mennesket af en dråbe, og straks var det en åbenlys modstander” (Sura 16,4).
    5. ”Tænker mennesket ikke på, at Vi før har skabt det, dengang, da det ingenting var?” (Sura 19,67), se også sura 52,35.
  2. Er der eller er der ingen tvang i religion i henhold til koranen?
    1. Der er ingen tvang i religionen. Den rette vej er blevet tydelig over for vildfarelsen. Den, der fornægter afguderne og tror på Allah, holder fast i det stærkeste håndtag uden revner. Allah hører alt og ved alt” (Sura 2,256).
    2. En kundgørelse fra Allah og Hans udsending til menneskene på dagen for den store valfart: Allah siger sig fri af dem, der sætter andre ved Allah's side, og det samme gør Hans udsending. Hvis I omvender jer, vil det være bedst for jer. Hvis I vender jer bort, skal I vide, at I ikke kan unddrage jer Allah. Forkynd dem, der er vantro, en pinefuld straf!” (Sura 9,3).
    3. ”Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Allah's side, hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold! Men hvis de omvender sig, holder bøn og giver almisse, så lad dem frit gå! Allah er tilgivende og barmhjertig” (Sura 9,5).
    4. Bekæmp dem, som ikke tror på Allah og den yderste dag, og som ikke forbyder, hvad Allah og Hans udsending forbyder; og blandt dem, der har fået Skriften, skal I bekæmpe dem, der ikke bekender sig til den sande religion, indtil de kuet er rede til at betale skat!” (Sura 9,29).
  3. Var den første muslim Muhammed? Abraham? Jakob? Eller Moses?
    1. ”Jeg [Muhammed] er blevet befalet at være den første, der overgiver sig til Allah” (Sura 39,12).
    2. Da Moses kom til det aftalte møde med Os, og hans Herre talte til ham, sagde han: 'Herre! Vis Dig for mig, så jeg kan se dig!" Denne svarede: "Du vil ikke få Mig at se. Men se på bjerget! Hvis det bliver stående, som det står, skal du få Mig at se.' Og da hans Herre viste sig for bjerget, gjorde Han det til støv, og Moses faldt til jorden som ramt af lynet. Da han var kommet til sig selv igen, sagde han: 'Højlovet være Du! Til Dig omvender jeg mig og bliver den første troende'” (Sura 7,143).
    3. Abraham pålagde sine sønner dette, og det samme gjorde Jakob: 'Mine sønner! Allah har valgt religionen for jer, så I må ikke dø uden at have overgivet jer!' [til islam]” (Sura 2,132).
  4. Tilgiver eller tilgiver Allah ikke de som tilbeder falske guder?
    1. Allah tilgiver ikke, at man sætter andre ved Hans side. Derudover tilgiver Han, hvem Han vil. Den, der sætter andre ved Allah's side, har fundet på en vældig synd” (Sura 4,48), se også sura 4,116.
    2. ”Skriftens folk forlanger af dig, at du skal sende et skrift ned til dem fra himlen! Af Moses forlangte de noget endnu større, da de sagde: "Lad os se Allah åbenlyst!" Da slog lynet ned i dem for deres uret. Siden tog de kalven til sig, efter at de havde fået de klare beviser. Vi tilgav dem dette og gav Moses en klar bemyndigelse” (Sura 4,153).
  5. Er Allah's ord ændret eller ej?
    1. ”Udsendinge før dig er blevet kaldt løgnere. De udholdt tålmodigt at blive kaldt løgnere og at blive krænket, indtil Vor hjælp kom til dem. Ingen kan ændre Allah's ord. Du har allerede hørt nogle af beretningerne om de udsendte” (Sura 6,34).
    2. ”Din Herres ord er fuldkomment i sandhed og retfærdighed. Ingen kan ændre Hans ord. Han er Den Hørende og Den Vidende” (Sura 6,115).
    3. Når Vi ophæver et vers eller lader det gå i glemme, bringer Vi noget, der er bedre end det, eller noget magen til. Ved du ikke, at Allah er i stand til alt?” (Sura 2,106).
    4. Når Vi udskifter ét tegn med et andet; Allah ved dog bedst, hvad Han sender ned - så siger de: 'Du finder på det!' Nej! De fleste af dem har ingen viden” (Sura 16,101).
  6. Blev farao druknet eller ej?
    1. ”Vi lod Israels børn drage gennem havet, og Farao og hans krigere fulgte efter dem, i voldelighed og fjendskab. Da han så var ved at drukne, sagde han: 'Jeg tror, at der ikke findes anden gud end Ham, som Israels børn tror på. Jeg er blandt dem, der overgiver sig til Ham! [til Allah i Islam]' 'Først nu? Tidligere var du oprørsk; du var en af dem, der skaber fordærv. I dag vil Vi redde dig, din krop, så du kan blive et tegn for dem, der kommer efter dig!' Men mange mennesker giver ikke agt på Vore tegn” (Sura 10,90-92).
    2. ”Han sagde: 'Du ved, at ingen anden end himlenes og jordens Herre har sendt dem ned som synlige tegn! Farao! Jeg tænker, at du er fortabt.' Denne ønskede at skræmme dem ud af landet; men Vi lod ham og dem, der var med ham, drukne, hver og en” (Sura 17,102-103).
  7. Er indtagelse af vin godt eller ondt?
    1. ”I, der tror! Vin, hasardspil, offersten og orakelpile er urent og af Satans værk. Undgå det! Måske vil det gå jer godt!” (Sura 5,90).
    2. ”Kan de, der er i Haven, som de gudfrygtige har fået løfte om, hvor der er floder af vand, der ikke går i forrådnelse, floder af mælk, hvis smag ikke ændrer sig, floder af vin, som det er en fryd at drikke, og floder af ren honning, og hvor de får af alle slags frugter og tilgivelse fra deres Herre; kan disse sammenlignes med dem, der skal forblive i Ilden til evig tid og får skoldende vand at drikke, der flår deres indvolde i stykker?” (Sura 47,15).
    3. De fromme er i lyksalighed og ser til, dér på hynderne. Du fornemmer lyksalighedens glans i deres ansigt. De får forseglet, udsøgt vin at drikke” (Sura 83,22-25).


Denne liste er sammensat af resurser fundet på internettet ved svar på islam, en liste af problemer og selvmodsigelser i koranen og Fejl i koranen, såvel som min egen forskning.

Koran-citater er fra koranen i ny dansk oversættelse 2006 ('Gud' erstattet med 'Allah')
Original