torsdag den 27. oktober 2011

Er troende mennesker dumme?

En dansk forsker ved navn Helmuth Nyborg fandt ud af at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem lav intelligens og troen på en Gud. Resultatet af hans forskning pegede på at i lande med højere gennemsnitlig intelligenskvotienter var troen på en Gud ikke så udpræget, selv om hans resultater dog ikke var entydige.

Spørgsmålene er så: Hvad kan vi bruge Helmuth Nyborgs forskningsresultater til? Har Helmuth Nyborg gjort sig de rigtige observationer, haft den korrekte anskuelse af tingene og stillet de rigtige spørgsmål? Det må være op til den enkelte at dømme, men personligt har jeg gjort mig følgende refleksioner, og stillet følgende spørgsmål.

Findes der både troende og ikke-troende mennesker der er uintelligente ud fra den målestok vi bruger til at måle intelligens. Afgjort ja. Findes der højt intelligente mennesker blandt de troende og de ikke troende? Så afgjort ja. Albert Einstein var f.eks. blandt dem der troede på at denne verden måtte være blevet skabt af en Gud, og ham kan vi vel dårligt påstå var uintelligent. At Einstein troede på en skaber var på ingen måde unikt for datidens videnskabsmænd, og listen af store mænd der troede på en skaber indeholder bl.a. Nicolas Kopernicus, Sir Francis Bacon, Johannes Kepler, Galileo Galilei, Isaac Newton, Gregor Mendel, William Thomson Kelvin.

Ikke desto mindre så siger den måske nok mest fremtrædende ateist i vore dage, Richard Dawkins, som er ophavsmanden til bogen ”Illusionen om Gud”, at

Det er fuldstændig sikkert at antage, at hvis du møder nogen der påstår ikke at tro på evolution, så er den person uvidende, dum eller vanvittig (eller ond, men det vil jeg helst undlade at overveje)."

Måske vil du så sige, at førnævnte videnskabsmænd ikke har haft adgang til den enorme mængde af beviser, data og fakta der kan lægges på bordet og som klart og tydeligt understøtter evolutionsteorien. Fair nok, men hvad er det så for beviser der gør at vi i dag på det nærmeste kan fastslå at evolutionsteorien er den eneste endegyldige sandhed og som gør at vi kan tillade os at kalde folk der tror på andet for uvidende, dumme eller vanvittige? Lad os være fair og lad os høre om disse tungtvejende beviser fra mere nutidige evolutionsforskeres egen mund:

Stepen Jay Gould, en af verdens førende palæontologer indtil hans død i 2002, siger:

Den ekstreme sjældenhed af mellemformer i fossilrækken er palæontologiens store forretningshemmelighed. De evolutionære træer der pryder vore lærebøger indeholder kun data ude på spidsen af grenene; resten er føjet til, og hvor rimeligt det end måtte se ud, så bygger det ikke på fossile beviser.

Fossilrækken er kort fortalt de fund man har gjort af knogler og forstenede rester af døde dyr, og det som Stephen Jay Gould giver udtryk for, er at der er en ekstrem sjældenhed af dyr der kan siges at kandidere til at være en mellemform eller udviklingstrin imellem et dyr og et andet.

Dr. Colin Patterson, som var chefpalæontolog på British Museum sagde således:

”Gould og folkene på American Museum er svære at modsige når de siger at der ikke findes nogen mellemformer. Som Palæontolog, er jeg meget optaget af de filosofiske problemer ved at identificere forfædre i fossilrækken. I siger at jeg i det mindste burde ”vise et billede af det fossil som hver type organisme nedstammer fra.” Jeg vil sige det som det er – der findes ikke et eneste fossil som man kunne bygge et vandtæt argument på.”

Dr. Colin Patterson referer altså til hvad Gould siger, men ikke nok med det. Han mener ikke at det kan bevises, at nogen af de såkaldte sjældenheder, der betragtes som mellemformer rent faktisk kan bevises at være mellemformer. Der står i vore lærebøger at Archaeopteryx er forfaderen til alle fugle, men til det siger Patterson:

”Er Archaeopteryx forfader til alle fugle? Måske ja, måske nej: Der er ingen måde hvorpå vi kan få det spørgsmål besvaret”
 

FRA ABE TIL MENNESKE

Men hvad med menneskets udvikling fra aberne. Her skulle beviserne da være ret sikre, ikke? Det får vi da indtryk af når vi ser naturprogrammer på DR1, DR2, TV2, Discovery Channel og Animal Planet. Igen, lad os høre hvad videnskabsmændene selv har at sige om præcis denne sag:
Det største problem ved at rekonstruere menneskets oprindelse er manglen på fossile beviser: Alt hvad vi har, kan være på et spisebord.” – New Scientist 20. Maj 1982, s. 491

Men anatomien og fossilrækken kan man ikke stole på når evolutionære slægtslinier skal defineres. Alligevel insisterer palæontologer på at gøre præcis dette. …Det subjektive element i denne tilgang til at bygge evolutionære træer, som mange palæontologer er fortalere for med nærmest religiøs iver, bliver tydeligt demonstreret af udfaldet: Der findes nemlig ikke et eneste stamtræ som de synes at kunne blive enige om.” (J. Lowenstein & Adriene Zihlman, Nature 1992, vol. 355, s. 78)

Der findes et populært billede af menneskets evolution som man kan se alle vegne …Til venstre har vi en abe… Til højre, et menneske… Ind imellem de to finder vi en række af figurer som gradvist bliver mere som et menneske… Vores udvikling fra abe til menneske ser så let og ordentlig ud. Det er et forførende billede, som selv eksperter ikke bryder sig om at skulle give slip på. Men det er en illusion.” (Bernard Wood, Professor i menneskets oprindelse, George Washington Universitetet, New Scientist 26/10-02

Ifølge Associated Press, 12/9-1996 så konkluderede Antropolog Mary Leakey
dette:
Siden videnskabsmænd aldrig kan bevise et bestemt forløb af menneskets evolution, så er alle disse livets træer med grenene af vore forfædre bare en stor gang vrøvl."

Hør her, jeg er en person som udtaler i denne bog (Human Diversity, 1982) at vi ikke ved det fjerneste om forfædrene til menneskeracen. Alle de fossiler vi har gravet op påstås at være forfædre – men vi har ikke den fjerneste ide om hvorvidt de er forfædre. …Det eneste du har er Homo Sapiens der, så har du det fossil her og du har et andet fossil der… og så er det op til dig at trække linierne, for der er ingen linier.” (Richard C. Lewontin, Harvard)

FRA DØDE KEMIKALIER TIL ENCELLET LIV

Hvad med det første primitive livs oprindelse? Er det i det hele taget primitivt? Hvad med det såkaldte ”livets mirakel” der efter sigende skulle have fundet sted i ursuppen på den tidlige jord. Hvad har videnskabsmændene at sige om den sag? Heller ikke her synes beviserne at være specielt overvældende:
Der findes kun to muligheder for hvordan livet blev til; Den ene er at en spontan generation bliver til og udvikler sig, den anden er et overnaturligt skaberværk som er gjort af Gud. Der findes ingen tredje mulighed. Spontan generation fra dødt stof blev videnskabeligt modbevist for 120 år siden af Louis Pasteur og andre. Dette efterlader os kun med én eneste mulig konklusion, nemlig at livet blev til ved Guds skaberværk. Det vil jeg ikke acceptere rent filosofisk, fordi jeg ønsker ikke at tro på Gud. Derfor vælger jeg at tro det jeg ved er videnskabeligt umuligt, at en spontan generation bliver til og udvikler sig”.

Man behøver blot at gøre sig en forestilling om hvor kolossal en begivenhed det er, for at begribe at en spontant opstået generation af en levende organisme er umulig. Dog, her er vi, tror jeg, som et resultat af en spontant opstået generation.” (Dr. George Wald (1906-1997), Biologiprofessor ved Harvard universitetet og Nobelprisvinder i biologi 1967.)

Problemet er at der er omkring totusinde enzymer, og chancen for at de alle bliver til ad tilfældighedens vej er blot 1 til (1020)2000 = 1040.000, en hovedrystende lille sandsynlighed som ikke kunne ske, om så hele universet bestod af organisk suppe. (Francis Crick, som modtog Nobelprisen for hans opdagelse af DNA)

Sandsynligheden for at liv kan dannes af døde stoffer er en til et tal med 40.000 nuller efter… Det er stort nok til at begrave Darwin og hele evolutionsteorien. Der fandtes ingen ursuppe, hverken på denne planet eller nogen anden, og hvis livets begyndelse ikke var tilfældig, må den have været et produkt af en formålsfuld intelligens.” (Sir Fred Hoyle (1915-2001), Højt respekteret britisk fysiker og astronom)

Sandsynligheden for at den simpleste levende organisme vi kender til, kan dannes ved et tilfælde, er 1 til 10 opløftet til 340.000.000. Dette tal er 1 til 10 opløftet til 340 millioner! Størrelsen på dette tal er i sandhed overvældende, eftersom det er antaget at der i hele universet kun findes 10 opløftet til 80 elektroner.” (Professor og Biofysiker Harold Morowitz)

Den statistiske sandsynlighed for at organiske strukturer og de præcist harmoniserede reaktioner som er typisk for levende organismer kan opstå ved en tilfældighed, er lig nul. Ja, det er korrekt, den er lig nul!” (Ilya Prigogine, fysiker og kemiker, Nobelprisvinder i 1977)

En hvilken som helst begivenhed hvor oddsene er højere end 1 til 10 efterfulgt af 50 nuller er en begivenhed hvorom vi med sikkerhed kan sige, at den aldrig vil finde sted, uanset hvor meget tid der er sat af og uanset hvor mange tænkelige muligheder der kunne være for at denne begivenhed kunne finde sted.” (Dr. Emile Borel, manden der opdagede loven om sandsynlighed).

Jeg kunne liste mange flere citater af denne slags, men jeg tror vist at pointen er i hus. For mig lyder det unægtelig som om at det slår temmelig sløjt til med håndfaste beviser, og det både hvad angår livets spontane opståen samt evolutionsteorien. Mange af videnskabsmændene indrømmer jo at det er himmelråbende utænkeligt at livet spontant kunne være opstået på vores planet, men vælger alligevel at tro at det er det der er sket. Hvorfor? Simpelthen fordi de ikke bryder sig om det eneste andet tænkelige alternativ, nemlig at verden er blevet til ved en skaber. Hvorfor det forholder sig således vil jeg vende tilbage til…

Evolution er ikke bevist og kan ikke bevises. Vi tror på det fordi det eneste alternativ er skabelse, som er utænkeligt." (Sir Arthur Keith (1866-1955), Antropolog)

FORØGELSE I DEN GENETISKE INFORMATION

Selv om vi skulle være fair og antage at det første encellede liv kunne blive til af sig selv, så findes der ingen beviser på at en encellet bakterie med tiden kunne blive til en frø eller at denne frø med tiden kunne blive til en prins, vel og mærke uden at kysse den. For at den encellede bakterie kan blive til en frø og for at denne frø efterfølgende kan blive til en prins, så er man afhængig af at der bliver tilført en del mere genetisk information, men hvor skal den så komme fra. Efter sigende så skulle den nye information komme fra kopieringsfejl under replikationsprocessen i den allerede eksisterende information. Dette kaldes mutationer, og det hævdes, at selv om langt de fleste mutationer enten er neutrale eller direkte skadelige, så sker det en sjælden gang at en gavnlig mutation forekommer, som bibringer både en forøgelse i den genetiske information samt en forøget overlevelsesevne i forhold til artsfællerne.

Er sådanne mutationer blevet observeret? Desværre nej. Samtlige mutationer der er blevet observeret, hvad enten de er gavnlige eller ikke gavnlige, er enten et resultat af tabt information eller en rekombination af den allerede eksisterende information. Dette har man f.eks. været i stand til at observere med bakterier. Fra tid til anden hører vi om at bakterier udvikler resistens overfor forskellige antibiotika, og ofte tror vi at dette er et bevis på evolutionsteorien. Men hvis man studerer det hele under lup, hvad man vel nærmest er nødt til med bakterier, så viser det sig, at bakterierne enten taber noget genetisk information, eller også så har de formået at kombinere den eksisterende information på en anden måde, og begge dele kan bevirke at antibiotikaet ikke længere er virksomt imod dem. Bakterier er ligeledes i stand til at bytte og udveksle genetisk information med hinanden, og ad den vej kan det ligeså være muligt for dem at opbygge resistens overfor antibiotika. Men igen, i sådanne tilfælde er der tale om at der bliver udvekslet allerede eksisterende information. Ny information er altså ikke blevet til, og vi slipper altså ikke uden om, at skal en encellet bakterie udvikle sig til en frø og frøen til en prins, så skal der en ikke ubetydelig mænge genetisk information til, for at dette kan finde sted.


KAN FEJL I PROGRAMMERINGEN FØRE TIL ET BEDRE PROGRAM?

Netop forøgelse af genetisk information er aldrig observeret, og noget andet er, at det strider imod al logisk tankegang at kopieringsfejl i informationen skulle føre til et bedre program med nye og mere avancerede brugerflader. Prøv engang at bilde en af dine arbejdskollegaer ind at Windows Vista er blevet til ved at man har sat computeren i gang med at kopiere Windows 95 igen og igen. Forklar din kollega, at de mange nye features, funktioner og brugerflader blev til da der opstod kopieringsfejl i koderne. Ville din kollega hoppe på den? Næppe! Din kollega ville formentlig have logik nok til at regne ud at selv de mindste fejl i den programmerede information ikke gør informationen bedre og mere avanceret, men snarere ødelægger og nedbryder den indtil programmet fuldstændig ophører med at fungere. Det er desværre også det vi observerer i biologiens verden. Her kalder vi den slags for cancer, cystisk fibrose m.m.


EVOLUTION = BLIND TRO?

Hvis evolutionsteorien ikke bygger på faktiske data og observationer hvad bygger den så på? Man kunne fristes til at sige at den i bund og grund bygger på blind tro. Førnævnte chefpalæontolog fra British Museum, Colin Patterson, sagde i 1981 således:
En af årsagerne til at jeg startede med at have dette anti-evolutionære synspunkt, eller lad os kalde det et ikke-evolutionært synspunkt, var at sidste år gik det pludselig op for mig at i over tyve år troede jeg at jeg havde arbejdet med evolution på en eller anden måde. En morgen vågnede jeg og et eller andet var sket med mig den nat og det slog mig at jeg havde arbejdet med det her i tyve år og jeg vidste ingenting om det. Det var lidt af et chok at erfare at man kan være vildledt så længe. Enten var der noget galt med mig eller også var der noget galt med evolutionsteorien. Selvfølgelig, så ved jeg at der intet er galt med mig, så i de seneste par uger har jeg prøvet at stille et simpelt spørgsmål til forskellige personer og grupper.

Spørgsmålet er: Kan du fortælle mig noget som helst du ved om evolution, bare en ting, som er sand? Jeg prøvede at stille dette spørgsmål til vores geologimedarbejdere på ”Field Museum of Natural History” og det eneste svar jeg fik var stilhed. Jeg prøvede med medlemmer af det Evolutionære Morfologi Seminar på Universitetet i Chicago, som er en meget prestigefyldt forsamling af evolutionister, og det eneste svar jeg fik der var stilhed i en rum tid og endeligt var der en person der sagde, ”Jeg ved en ting – det er ikke noget der burde undervises i Gymnasiet.

HVORFOR TROR VI PÅ EVOLUTION?

Tænk at have arbejdet med noget i tyve år uden at være blevet klogere på det. Ikke nok med det, men tænk sig engang at når man går andre indviede på klingen om hvad de ved, så er de heller ikke i stand til at svare for sig. Jamen, hvorfor er det så at vi tror på evolutionsteorien? Bær over med mig, men jeg tror tiden måske er inde til at antyde at spørgsmålet om hvor vidt vi er blevet til ved en skaber eller en kosmisk tilfældighed, handler måske i virkeligheden slet ikke om hvor vidt vi er oplyste eller intelligente mennesker. Tror man på en skaber, så behøver man i hvert fald hverken at rødme eller skamme sig når man bliver konfronteret med alle de ”klare” beviser for evolutionsteorien…
Rent faktisk blev evolution på en måde en videnskabelig religion; næsten alle videnskabsmænd har accepteret den og er forberedt på at ”bøje” deres observationer så de passer til den.” (H.S. Lipson, Physics Bulletin 31 – 1980, s. 138)

… men hvis det ikke handler om klare beviser og om at være oplyst herom, hvorfor er det så egentlig at det er så magtpåliggende at trumfe evolutionsteoriens lære igennem i skoler, uddannelsesinstitutioner og i medierne? Som antropologen Sir Arthur Keith sagde det, så er det fordi vi ikke bryder os om alternativet, og hvorfor kan vi så ikke det?
...


Ønsker du at læse mere om hvorfor evolutionsteorien ikke holder vand, læs evt. denne bog online. 



Af Carsten S. Jørgensen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar