tirsdag den 1. november 2011

Benægter Jehovas Vidner skabelsesberetningen

Der er folk jeg personligt har talt med, som har tilsluttet sig Jehovas Vidner, af den eneste grund at evolution blev påvist at være et falsum. Men tror Jehovas Vidner virkelig ikke på evolution? Jeg stiller dette spørgsmål, fordi de med sikkerhed ikke tror på den bibelske beretning om en 6-dages skabelse.
Hvad med Første Mosebog 1 og de 6 skabelses-dage, som Bibelen fremlægger? De tidlige kristne og Israel før dem, har fra begyndelsen opretholdt, at disse 6 dage er bogstavelige dage.

Fra Vagttårnets udgivelse "For all people" s. 5.,
"Similarly, religious fundamentalists today distort the Bible when they insist that the earth was created in six 24 hour days. (Gen.1:3-31) Such a view agrees neither with science nor the bible. In the bible, as in everyday speech, the word "day" is a flexible term, expressing units of time of varying lengths. At Genesis 2:4 all six creative days are referred to as one all embracing day. The Hebrew word translated day" in the bible can simply mean a long time." So there is no biblical reason to insist that the days of creation were 24 hours each. By teaching otherwise, fundamentalists misrepresent the bible." "Throughout history, theologians have often distorted the bible."

Virkelig! Lad os se hvem der i virkeligheden mis-repræsenterer Bibelen! Udtrykket en dag, kan ganske givet betyde en tids-periode, men det er fuldstændigt klart, at dette ikke er tilfældet med skabelsens 6 dage. Det er Vagttårnet som kombinerer Bibelen med "videnskab".

Fra ordbogen "Vines Dictionary"
Ordet Dag (Hebræisk yom), er brugt både i den særlige betydning af en en naturlig dag og den generelle betydning af en given tid eller en tids-periode, som fx Herrens dag (Yom adonai), som vil vare 7 år. Ordet "dag" kan bruges om en ubestemt periode, fx "dagen" eller "dagen som", der generelt betyder "den tid" (se 1 Mos 2,4 [dengang]; 3 Mos 14,2 [når]);  "nødens dag" (Sl 20,2); "hans vredes dag" (Job 20,28); Herrens dag (Es 2,12).

Hver gang ordet "dag" er nævnt sammen med et tal, betyder det, dag nummer ..., fx
"Så blev det aften, og det blev morgen, første dag" (1 Mos 1,5).

Se endvidere (1 Mos 1,8,13,19,23,31). Gud var meget specifik, ikke kun i sekvensen af dage, men også ved at nævne aften og morgen. Derfor anser jøderne en dag for at starte om aftenen. (Dette bliver overholdt den dag i dag, ved at sabbatten først begynder, når man kan se 3 stjerner på himlen).

Så ordet dag betyder også en periode på 24 timer, eller tiden fra solnedgang til solnedgang. I bibelsk forstand begynder dagen med solnedgangen (3 Mos 23,32; 2 Mos 12,15-20; 2 Kor 11,25 [nat er sat før dag]).

Tidsrummet mellem daggry og mørke eller hele 24-timers dagen, kan bruges på en symbolsk måde. Men en tids-periode er altid defineret af sammenhængen. Hvis der står første dag, anden dag og det er beskrevet som morgen og aften, hvordan kan vi så på nogen måde udlægge det, som noget andet, end tekstens simple betydning, uden at ændre ved Guds hensigt i at kommunikere hvordan en dag rent faktisk er defineret.

"Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!" (1 Mos 2,17)
Var det over en lang tids-periode de spiste af træet? Den dag de spiste af træet var de dødsdømt.

Adam blev skabt på den sjette dag, han døde 930 år gammel. Så hver dag kunne ikke have været lange tids-perioder. Siden den syvende dag fulgte den sjette, ville han have været ældre end 930 år, så hvor gammel blev  Adam helt præcist? I følge vagttårnet, flere hundrede tusinde år.

Hvad med planterne som blev skabt før solen, hvordan kunne de leve, hvis en dag var længere end 24 timer? Hvis det var lange tids-perioder, ville de dø uden lys.

"Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer." (1 Mos 3,8 [1933])
Skjulte de sig for Gud over en lang tids-periode?

"I det år, Noa blev 600 år, på den syttende dag i den anden måned, netop på den dag brød kilderne fra det store urdyb igennem, og himlens vinduer blev åbnet" (1 Mos 7,11)
Denne passage nævner en specifik dato, hvor dette skete, altså kan "dag" i dette tilfælde ikke betyde en lang tids-periode.

"Netop den dag blev Abraham og hans søn Ismael omskåret." (1 Mos 17,26)
Hvor lang en tid varede det for dem, at blive omskåret?

"Da Abraham den tredje Dag så. op, fik han Øje på Stedet langt borte." (1 Mos 22,4 [1933])
Her er brugt samme sproglige formulering som i skabelsesberetningen, hvilken dog er endnu mere specifik ved at bruge aften morgen, første dag, aften morgen, anden dag etc.

"Han sagde: »Jeg er gammel, jeg ved ikke, hvad dag jeg skal dø." (1 Mos 27,2)
Han kendte ikke den eksakte dødsdag, det tager forhåbentlig ikke lange tids-perioder for folk at dø, eller gør det?

"Moses sagde til folket: Husk denne dag, da I drog ud af Egypten, af trællehuset, for med stærk hånd førte Herren jer ud herfra: I må ikke spise syrnet brød" (2 Mos 13,3).
"De gik så én gang rundt om byen den anden dag og vendte tilbage til lejren. Det gjorde de seks dage." (Jos 6,14).
Gik de rundt i lange tidsaldre eller dage?

"Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem" (Mark 9,2).
Var dette tids-perioder eller 6 faktiske dage?

"Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde" (Joh 12,1).
Var dette lange tids-perioder eller rent faktisk 6 dage?

"Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud" (2 Mos 20,8-10a).
Arbejdede israelitterne i tidsaldre eller dage i ugen?

"For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den." (2 Mos 20,11).
Var den syvende dag hvor Israel holder sabbatten en lang tids-periode? Eller var det en enkelt dag ligesom de andre 6? Hele verdens arbejdsuge er baseret på det GT.

"og Herrens herlighed tog bolig på Sinajs bjerg. I seks dage dækkede skyen bjerget, og på den syvende dag kaldte han på Moses inde fra skyen." (2 Mos 24,16).

Var dette tids-perioder og hvis ikke, hvorfor? Her er benyttet den samme sproglige formulering som i skabelsesberetningen.
"Den er et tegn mellem mig og israelitterne til evig tid; for på seks dage skabte Herren himlen og jorden, men på den syvende dag hvilede han og pustede ud." (2 Mos 31,17).

Mit spørgsmål til Vagttårnsselskabet er, hvis alle disse dage ikke var lange tids-perioder, hvorfor er det så tilfældet i skabelsesberetningen?

 
Hvis der ikke er angivet andet er bibelteksten hentet fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar