fredag den 4. november 2011

De fem tjenestegerningers defekte fundament

Fra sektionen "synspunkt" i den kristne forskningsjournal, efteråret 1987 s. 31. Chefredaktøren af den kristne forskningsjournal er Elliot Miller.

På det seneste er det blevet populært at tale om "de fem tjenestegerninger", et system for ledelse af menigheden med apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. Neo-pinse-"genetablerings"-bevægelsen [neo-Pentecostal "Restoration" movement] og dets udløber "Guds rige-nu"-lære [kingdom now], påstår at disse fem tjenestegerninger, er en af de ting som Gud er ved at "genetablere" i Kirken. Den eneste tekst brugt som bevis til, at understøtte dette koncept er Ef 4,11-13, hvilken angiver, at Kristus gav "nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere, ...indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn". Det argumenteres at ordet "indtil", beviser at Kirken i dag har behov for apostle og profeter så vel som evangelister, hyrder og lærer.
Imidlertid er det opbygningen af Kirken, Kristi legeme (v. 12) der skal fortsætte indtil Kirken er fuldvoksen, ikke alle de fem tjenester opremset i vers 11. Dette står klart når hele teksten læses: "Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere [disse tjenester blev givet] for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så [tjeneste med det mål at] Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen" Apostel- og profet-tjenesterne ville naturligvis høre op i Kirken, når deres formål med at "udruste de hellige" var udtjent; altså, da det Nye Testamente blev færdiggjort.

Nogle har gjort indsigelse og fremført at der ikke er nogen grund til at skille apostle og profeter fra de andre tre tjenester opremset i vers 11. Imidlertid, i selv samme epistel, angiver Paulus at Kirken er "bygget på apostlenes og profeternes grundvold" (Ef 2,20). Og at Kristus-hemmeligheden omhandlende Kirken, "er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter ved Ånden" (Ef 3,5). Disse udtalelser indikerer at apostlenes og profeternes rolle blev opfyldt i det første århundrede.

Det Nye Testamente er i særdeleshed tydeligt hvad angår apostlenes  midlertidige rolle, siden de blev udvalgt for at give øjenvidne-beretning om den opstandne Kristus (ApG 1,21-26; 5,32; Luk 1,1-4; 1 Kor 9,1). Paulus indikerer at han var den sidste person der så den opstandne Kristus og modtog en apostolsk befuldmægtigelse (1 Kor 15,8). Epistlerne: Andet Petersbrev og Judasbrevet, som er blandt de sidst skrevne nytestamentlig skrifter, formaner læseren til, at undgå vranglære ved at huske på apostlenes lære (2 Pet 1,12-15; 2,1; 3,2; 3,14-16; Jud 3,4,17). Peter og Judas sagde ikke, "Lyt til apostlene der lever i dag," men opfordrede derimod troende til at "huske på hvad apostlene sagde."

Jeg argumenterer ikke for, at kun de tolv og Paulus var apostle. Barnabas (ApG 14,14), Silas (1 Thess 2,7; sammenlign med 1,1), og Andronikos og Junias (Rom 16,7) var alle Kristi apostle, og dermed uden tvivl blandt de mere end 500 vidner til opstandelsen (1 Kor 15,6). Imidlertid, blev ingen af disse personer udvalgt som efterfølgere til en tidligere apostle (Mattias var Judas afløser, ikke hans efterfølger, siden Judas forlod hans apostleskab, ApG 1,21-26).

Ordet "apostel" er brugt i andre betydninger i det Nye Testamente. Visse individer inkl. Epafroditus, var "kirkernes apostle [udsendte]" (2 Kor 8,23; Fil 2,25). Disse "apostle" havde ingen autoritet over kirken; de var udsendinge, sendt af og underlagt deres kirker. I denne betydning vil det være fuldstændigt retmæssigt, at tale om menighedsudsendinge som "apostle", hvis ikke det var for den forvirring, der må komme ud af et sådant sprogbrug.

Derfor, i ordets typiske bibelske forstand, er der ingen apostle i dag. Ej heller er der nogen profeter i den normale forstand, siden de var en del af "fundamentet" lagt i kirkens første århundrede. Dette er ikke at benægte den kontinuerlige gyldighed af "profetiens" gave, siden Paulus henviser til profeti som en basal aktivitet, som alle Kristne tilskyndes til at deltage i, i den udstrækning som Gud har begavet dem (Rom 12,6; 1 Kor 11,4-5; 12,10; 13,2, 8-9; 14:1-6, 20-33; 1 Thess 5,20). Endvidere i en generel funktionel forståelse bliver personer der udøver denne gave endda kaldt "profeter" (1 Kor 14,32,37).
Imidlertid taler Paulus også om specifikke personer som har en tjeneste som "profet", der var næststørst i autoritet lige efter apostle (1 Kor 12,28-29). Det er denne tjeneste som "profet", ikke al profeti, som jeg argumenterer for, ophørte omkring slutningen af det første århundrede.

Afslutningsvis er der nogle fejl omhandlende denne sag, som er værre end andre. Den letfærdige brug af ordet "apostel" for at henvise til missionærer og kirke-plantere er ikke en seriøs fejl, så længe denne brug bliver skarpt adskilt fra konceptet af en apostle der bringer nye læremæssige åbenbaringer og har en ubestridelig autoritet. Ej heller er det en alvorlig fejl, at udlægge Ef 4,11 med den forståelse at "apostle" henviser til kirke-plantere.
Det samme gælder for dem som antager at Ef 4,11 henviser til den kontinuerlige profetiske karismatiske aktivitet. Jeg tror dog at disse udlæggelser er ukorrekte, men de er ikke på nogen måde antagonistiske for den kristne tro.

På den anden side er det at udlægge Ef 4,11 som et kald til genoprettelse af tjenesten som Kristi apostel, ikke bare en udlæggelsesfejl, men det åbner også døren for vranglære. At påstå at kirken i dag behøver visioner og åbenbaringer fra moderne Kristi apostle og profeter, er at benægte Bibelens tilstrækkelighed (2 Tim 3,16) og lægge kirken i hænderne på falske apostle, i lig med dem som apostlen Paulus klart og tydeligt advarede os om (2 Kor 11,13-15).

I forsøget på at "genoprette" et fundament, som aldrig er blevet flyttet, lægger lærerne af de "fem tjenestegerninger", rent faktisk et falsk fundament, som ikke vil understøtte opbyggelsen af Kristi legeme.

Ophavsret 1993 af Christian Research Institute.
Ophavsret/reproduktions-begrænsninger:Denne datafil er ejet af "Christian Research Institute". Den må ikke ændres eller redigeres på nogen måde. Den må kun kopieres i dens helhed til cirkulation som "freeware", uden betaling. Alle kopier af denne datafil, skal indeholde denne note om ophavsret (altså "Ophavsret 1993 af Christian Research Institute"). Denne datafil må ikke bruges uden tilladelse fra Christian Research Institute til videresalg eller udvidelse af produkter med salg for øje.

Hvis der ikke er angivet andet er bibelteksten hentet fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.

Original af Robert M. Bowman, Jr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar