fredag den 4. november 2011

De gode nyheder ifølge Gumbel (Alpha-kurset)

Medmindre du har levet under en sten de sidste 15 år, så vil du i det mindste have hørt om Alpha-kurset. Det er udtænkt af Nicky Gumbel, en  tidligere jurist, nu anglikansk præst. Det sætter sig op til at være en venlig, sjov og ikke truende "praktisk introduktion til den kristne tro". Opsummeret i Gumbels bedst sælgende bog "Livets spørgsmål [Questions of Life]", involvere Alpha folk der deltager i femten taler af 40 minutter, spredt over ti uger.

På linje med Gumbels teologi og kirke tilhørsforhold (Holy Trinity Church of England, Brompton), er Alpha fuldt ud økumenisk1 og helt igennem karismatisk i indhold. Tre ud af femten taler, centrerer sig om Helligånden - inklusiv en start på "tungetale" - og en anden fuldstændig dedikeret til "helbredelse". Kun to taler fokuserer på Jesus Kristus, og ingen overhovedet om Gud Faderen. Bogstavelig talt har millioner af mennesker gennemført kurset, hvilket på nuværende tidspunkt foregår i tusinder af kirker verden over, både protestantiske og katolske.2 Udformningen, med dets sociale måltider, weekend-tur og mulighed for diskussion i en lille gruppe efter hver komsammen, har været med til at sikre dets vedblivende popularitet, som en betydningsfuld metode for moderne kirke-evangelisation.

Alphas reelle indhold om "evangeliet" er minimalt. Første tale handler om meningen med livet og kristendommens relevans. Anden tale præsenterer historisk evidens for Bibelens pålidelighed, som en sand optegnelse over Jesu liv, død og opstandelse. Fra fjerde tale og fremefter behandler Alpha tilhørende som om de var kristne og omhandler emner som frelsesvished, Guds vilje og bøn. Det efterlader tredje tale, med titlen "Hvorfor døde Jesus? [Why Did Jesus Die?]", som den eneste direkte sektion om evangeliet i hele kurset. Ud fra dette kapitel kan "evangeliet ifølge Gumbel" opsummeres som følger:
  • Roden til synd er et brudt forhold til Gud.
  • Alle har gjort dårlige ting og derfor er vores liv et rod.
  • Synd har forurenet os og vil ultimativt lede os til evig isolation fra Gud.
  • Gud elsker os og længes efter at genskabe vores mistede forhold til Ham.
  • I Kristus, substituerede Gud sig selv og betalte syndens pris på korset.
  • For at blive kristne og modtage alle goderne ved korset, må vi bede til Gud, sige at vi er kede af de ting vi har gjort galt, takke Jesus for at dø for os og bede ham om at komme ind  i vores liv og fylde os med Hans ånd.3

Selvom Gumbel nævner synd over tredive gange i tredje tale og bortset fra at skrive 1 Mos 3 i en parentes et sted, springer Gumbel over enhver fremstilling af læren om Adam som syndede for første gang - hvordan synd kom til verden igennem Adams ulydighed i Edens Have (Rom 5,12-19).

Blot 45 minutter efter at have påbegyndt en humoristisk evangelisk præsentation, en som undlader halvdelen af læren om menneskets fordærvelse, inviterer Gumbel hans millioner af tilhører til at bede en bøn hvor der siges "undskyld for synd" og hvor Jesus bliver bedt om at komme ind i deres liv. Imidlertid er tilhørernes alvorlige behov, i virkeligheden, aldrig blevet afdækket.


Gumbel kommer dog ind på selv-retfærdighed, men hans "kone-, bil- og eksamens-vittigheder" er så talrige og distraherende, at styrken og alvoren af denne synd - som har fordømt flere folk end de fleste andre synder kombineret - ikke bliver gjort klart. Så mens mange af tilhørerne muligvis tilstår i bøn, selv med tårer, at de er kede af deres synder, siden de aldrig har fået deres fordærvelse afdækket ud fra Bibelen, vil deres forfinede og dannede sjæle hurtigt rejse sig op i vrede, hvis en trofast prædikant virkelig begynder at presse dem, angående deres sande fortabte tilstand. Og vise dem at enhver god (selv religiøs) tanke, ord eller gerning i hele deres liv, ikke har beløbet sig til mere end snavset tøj i Guds syn (Es 64,5).

Gumbel er tydeligvis ivrig for hverken at være for "hård" eller unødvendigt at forstyrre hans tilhøre angående deres syndighed. Alt alvorligt han siger bliver hurtigt fulgt op af en joke eller en vittig bemærkning. Som mester i kropssprog indtager Gumbel aldrig en alvorlig mine, han formår endda at vise et stort smil medens han taler om Guds dom. Udeladelses-synder kommer aldrig på banen, selv om den største synd i Bibelen er noget en synder ikke gør (Matt 22,36-38). Endnu en gang forsømmer Gumbel at fremhæve, at hver enkelt synd er mod Gud

Det er rystende at Gumbel aldrig forklarer, at religiøse gerninger ikke kan frelse. Som præst i Englands kirke (Church of England), ved han udmærket at gennemsnits anglikaneren eller den katolske Alpha-deltager stoler på dåb, skriftemål, deltagelse i messen, kirke-medlemskab, konfirmation og gode gerninger for at komme i Himmeriget. Håndterer Gumbel dette vitale emne? På tragisk vis nej - ikke en eneste sætning om forskellen mellem "nåde" og "lovgerninger". Gumbel gør aldrig rede for den fundamentale sandhed om frelse "gennem tro alene, ved nåde alene, i Kristus alene". Det er uden tvivl en af grundene til at den Romersk Katolske Kirke finder Alpha så acceptabelt. Den katolske biskop Ambrose Griffiths roser Alpha for at være et "kraftfuldt evangelistisk værktøj ... det indeholder intet der er i modstrid med den katolske lære."4 Tusinder af katolikker har gennemført Alpha, sagt synderens bøn, modtaget "ånden" og talt i tunger, uden nogensinde at indse at rosenkransen, bønner til Maria, skriftemål til en præst og de syv romerske sakramenter alle er u-bibelske "gode gerninger", som ikke alene ikke kan frelse nogen, men er en vederstyggelighed for Gud. Hvilken påskønnelse har katolske Alpha-deltagere fået af Jesu Kristi en-gang-for-alle sonoffer, hvis de fortsætter med at deltage i messens offer og det gernings-dominerede romerske system, efter at "have taget et standpunkt" på Alpha? Interessant nok har Gumbel indrømmet, at sektionen i Livets-spørgsmål om dåb og hellig nadver [Questions of Life about baptism and holy communion] blev skrevet omhyggeligt, således at den kunne bruges af både katolikker så vel som evangelikale.5 I februar 2004, efter at have givet hånd med paven i pavens audiens-center i Vatikanet, sagde Gumbel, "Det var en stor ære at blive præsenteret for pave Johannes Paul II, som har gjort så meget for at promovere evangelisationen rundt om i verden ... det som knytter os sammen er uendeligt større end det som deler os."6

Gumbels behandling af syndens konsekvenser er så kort og kryptisk, at de fleste tilhører formodentlig ikke opfatter det, hvad mere er ikke forstår vigtigheden af det der står på spil. På videoen advarer Gumbel aldrig sine tilhører om at flygte fra den kommende vrede.

Selv om hovedvægten er lagt på Helligånden, nævner Gumbel aldrig åndens gerning i overbevisning om synd (Joh 16,8). Men hvad er overbevisning om synd? Få kristne kan definere denne vitale teologiske term og færre endnu kan bedømme dens tilstedeværelse. Overbevisning om synd er ikke:
  • den almindelige følelse af en skyldig samvittighed.
  • blot kendskab til hvad Bibelen siger om synd.
  • en overfladisk anerkendelse af "jeg har gjort en masse fejltagelser".
  • blot frygt for Guds vrede.
  • engang en erkendelse af synd (Farao, Saul, Bileam og Judas sagde alle "Jeg har syndet." og gik fortabt).

Helligåndens sande overbevisning er en ret sansning af ens helt forfærdelige syndighed og synd mod Gud (Sl 51,6; Luk 15,18). Det er når en person indadtil føler og ejer ondskabsfuldheden og oprøret i deres fordærvede hjerte. En der ikke kender til overbevisning kender ikke til  omvendelse; og en der ikke kender til omvendelse, må være ubekendt med læren om frelse i Bibelen: "... hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ..." (Luk 13,5). Hvilket leder til et andet begreb som er lidet forstået i hele den evangeliske kirke, navnlig anger. Gumbel nævner det kort en enkelt gang og bruger også synonymet "vende sig" et par gange - men han hverken uddyber eller fremhæver dette vitale emne. Omvendelse var Johannes Døber og Herren Jesu først talte ord i deres offentlige tjeneste (Matt 3,2; Mark 1,15). Paulus definerede selve evangeliet som "omvendelse og tro", og han opsummerede budskabet han havde forkyndt igennem hele hans liv, som det simple, "omvende sig og vende om til Gud" (ApG 20,21; 26:20). Imidlertid skal teologiske udtryk defineres omhyggeligt. Omvendelse er ikke:
  • Soning eller restitution
  • Bare tårer eller frygt (ApG 24:25)
  • Frygt for dom. "De er massere af folk der ønsker at blive frelst fra Guds vrede (Selvopholdelsesdriftens naturlige instinkt) som er temmelig uvillige til at blive frelst fra synd. Ja, der er titusinder som er blevet vildledt til at tro, at de har 'accepteret Kristus som deres Frelser', hvis liv klart og tydeligt viser at de har afvist Ham som deres Herre. For at en synder kan få tilgivelse af Gud, må han forlade hans vej."7
  • Anger. "... vi må alle lære at skelne mellem den bedrøvelse der kommer af at blive fanget og den bedrøvelse der kommer af et dybt, indre had mod synd og en længsel efter Guds herlighed, som er et særligt kendetegn for den som er frelst fra synd."8
  • Forbedring eller starte på en frisk.
 
Sand bibelsk omvendelse, hvilket altid ledsager en ægte tro, kan defineres således: en komplet forandring af ens syndige hjerte, hvilket indebære at vende om fra synd til Gud, hvilket resultere i et ændret liv. Tydeligvis er der ingen der kan vende sig til en retfærdig Gud uden først at vende sig fra sin egen uretfærdighed. Når en synder får en ægte bevidsthed om hvad han er i Guds syn og han personligt genkender sin ondskab og indre fordærvelse, så er han villig til at tage afstand fra hans hjertes synd. Omvendelse er ikke en der siger, "Jeg føler mig skyldig over min utroskab, så jeg stoppede med det år tilbage." Det er snare, "Jeg indser nu at jeg er en fortabt og skyldig synder hele vejen igennem, der ikke fortjener andet end Guds vrede." Det er en permanent ændring af livssyn, ambition og hjerte (tanke, vilje og hengivenhed) forvoldt af Guds Helligånd.

Hvor chokerende anderledes alt dette er i forhold til Alpha, hvis begreb af omvendelse ikke går dybere end at være ked af, at have gjort noget galt og bede om tilgivelse. Gumbel illustrerer at acceptere Kristus (han undgår det bibelske ord "frelst" som pesten) ud fra den nu afdøde John Wimbers liv, en af Amerikas mest berygtede karismatiske falske lærer. Lige før at Wimber "blev en kristen" forstod han "i løbet af et øjeblik" at han havde "såret Guds følelser". Mens han hulkede sig igennem en  bøn, forstod han at Gud havde være med ham hele hans liv. Mens han var på sine knæ og "troede på Jesus" havde han en forfærdelig tanke - "Jeg håber dette virker, fordi jeg gør mig selv helt til grin."9

Det er ikke underligt at Gumbels invitation, efter en tynd forklaring om synd og vrede og en forvirret præsentation af korset, til at "acceptere Kristus", ikke er særlig bevægende. Frem for at afsløre vantro som en synd og opfordre hans tilhører til at omvende sig mens der er tid, så fortæller Gumbel dem, at de ikke behøver modtage Kristus, hvis de ikke "er klar", og har behov for mere tid til at "gå væk og tænke over det". Imidlertid, de som er "klar", råder han til, "at forestille sig Kristus stå foran sig". Gumbels "billede af Kristus" holder en blankocheck, der tilbyder de fantastiske skatte i Himlen, til enhver som vil lade Jesus udfylde checken med deres navn. Den sværeste del i at blive en kristen er at få de svære ord frem, "Undskyld, jeg tog fejl". Når enhver beder "bønnen" for at "modtage Kristus", så bliver de af Gumbel forsikret om, "Hvis du bad Ham om at komme, så er han kommet".

Denne "alt hvad du behøver er at spørge"-mentalitet har lullet millioner ind i en falsk sikkerheds-følelse. Bibelsk set bliver "at påkalde Herrens navn" aldrig fremstillet som et isoleret magisk projektil. Es 55,6-7 viser at en sådan påkaldelse skal ledsages af andre handlinger så som, at søge Herren, forlade ens onde veje og vende tilbage til Gud. Selv i Rom 10,9, følges bekendelse og tro ad. Med andre ord må det være en oplyst påkaldelse, der kommer fra et brudt hjerte (Es 61,1-3; Luk 4,18-19; Matt 5,3-5; Sl 51,19). Hvad gør Gud for den angrende sjæl? Han afsløre det fuldt ud tilstrækkelige i Kristi gerning og person. Helligånden åbner hjertet til at modtage Guds budskab (ApG 16,14), og anvender det mægtigt på sindet og bevidstheden hvilket resulterer i, at den omvendte kan sige, "én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se." (Joh 9,25).

I realiteten peger de fleste, som påstår at være blevet konverteret igennem Alpha, på weekends-opholdet halvvejs i Alpha, som tidspunktet hvor de troede. De fysiske følelser mange oplever ved slutningen af sessionen,  "Hvordan kan jeg blive fyldt med Ånden", lørdag aften - når Gumbel inviterer Helligånden til at "komme" - overbeviser massere af folk om, at de er blevet kristne. Dette er naturligvis det modsatte af objektiv bibelsk tro. Husk at Alpha blev forfattet af en mand, som ikke selv har haft et konverterings-tidspunkt, men som bare siger, "Der har aldrig været en tid, hvor jeg ikke har haft en relation med Gud ... jeg håber oprigtigt, at det også vil være tilfældet for mine børn."10

Alpha er hverken alvorsfuldt nok, ej sundt nok, ej heller sikkert nok til at blive brugt af noget individ eller kirke, som tager Bibelen seriøst.

Noter
1. Alpha henviser positivt til den Romersk Katolske Kirke oftere, end nogen anden religiøs organisation.

2. Der findes et ‘Gumbel-godkendt’ katolsk Alpha-kursus, som indeholder nogle ekstra taler så som "Hvorfor skal jeg deltage i messen"? Reklamer for det katolske Alpha-kursus forekommer i Alphas nyhedsbrev, Alpha News.

3. Opsummering fra kapitel 3 i Questions of Life, Nicky Gumbel (Kingsway, Eastbourne, 1993), og fra den tredje video tale, The Alpha Course (Alpha International Publications, Brompton, London, 2000).

4. Alpha News, juli 1997, s. 1.

5. Evangelism, Which Way Now?, Mike Booker/Mark Ireland, Church House Publ, London, 2003, s. 23.

6. Alpha News, marts-juni 2004, s. 7.

7. Genuine Salvation, A. W. Pink, International Outreach, Ames, IA, 1999, s. 121.

8. Repentance, Richard Owen Roberts, Crossway Books, Wheaton IL, 2002, s. 86.

9. Questions of Life, Nicky Gumbel, Kingsway, Eastbourne, 1993, s. 54.
10. Video Talk 4, The Alpha Course, 2000.


Hvis der ikke er angivet andet er bibelteksten hentet fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar