fredag den 4. november 2011

Rick Warren og den målrettede menighed (en kritik)

Størstedelen af de vestlige kirker oplever ikke en eneste forøgelse igennem konvertering i løbet af et typisk år. Så for at prøve at gøre noget ved det, er der flere der afviser de traditionelle metoder for evangelisation og adopterer en ny 'kirkevækst'-model. Markeds-undersøgelse har overbevist dem om, at ikke-troende bliver væk fra kirken, ikke fordi de afviser Kristus, men fordi de afviser kirkens kedelige præsentation af Kristus. Der er ingen grund til at ændre produktet – blot indpakningen – og skarerne vil komme væltende igen.

Den nye indpakning handler helt og holdent om udskiftning. En 'scene' med en flytbar talerstol af plexiglas, afløser den gamle prædikestol af træ. PowerPoint-præsentationer afløser salmebøgerne. Et rockband afløser orglet. Et jovialt og skødesløst klædt publikum, afløser den ærbødige menighed. En charmerende leder i t-shirt og jeans, afløser prædikanten i jakkesæt. I tonen for gudstjenesten afløses hellighed af morskab. Høj musik, latter-fremkaldende drama, multimedie-præsentationer og en humoristisk 'tale', afløser salmesang og forkyndelse. Men, vi er fuldstændig forsikret om, at budskabet forbliver det samme.

At dømme ud fra antal alene, har den nye model sandelig vist sig at være en succes. Fremtrædende 'kirkevækst'-ledere så som Robert Schuller (Crystal Cathedral, LA), Rick Warren (Saddleback Church, California), Bill Hybels (Willow Creek Church, Chicago) og Joel Osteen (Lakewood Church, Houston), tiltrækker tusindvis til deres kirker hver søndag. Selvom størstedelen af denne 'vækst' sker ved overførsel, frem for 'konvertering', så har massevis af andre kirker adopteret denne model og set deres menigheder skyde i vejret antalsmæssigt. Det er ikke underligt, at enhver som stiller spørgsmål ved bevægelsen, bliver fortalt, 'Kritisér aldrig hvad Gud velsigner.'1 Sandhed havde aldrig en chance imod success.

Hvor udbredt er dette nye fænomen? Overvej følgende faktum; over 400.000  menighedsledere fra 162 lande, er blevet trænet i Rick Warrens seminar-materiale om kirkevækst, alene. (Warren kalder sin filosofi for en ”snigende bevægelse, som flyver under radaren og bogstaveligt ændre tusinder af kirker verden over”). Hans bog, Den Målrettede Menighed, som går ind for denne nye filosofi, er blevet solgt i over 1 million kopier, på 20 forskellige sprog og er en standard lærebog i hundredvis af bibelskoler. Imidlertid, på trods af den ufattelige popularitet, som Rick Warren har og andre som ham, så er der talrige problemer med kirkevækst-bevægelsen, startende med dens historie.

Første problem – Bevægelsens oprindelse og historie

Kirkevækst-bevægelsens fader var den relativt ukendte missionær Donald McGavran, hvis værker havde en 'dramatisk indflydelse' på Rick Warren. Den dag i 1974, da Warren for første gang læste en artikel om kirkevækst af McGavran, var den dag han besluttede, at ”investere resten af sit liv til at udforske principperne for 'kirkevækst'". McGavran's bedst kendte student og efterfølger, ved Fuller Skolen for Verdensevangelisation (Fuller School of World Mission) i Californien var C. Peter Wagner, en af de grundlægende medlemmer af Lausanne Komitéen for Verdensevangelisation (Lausanne Committee on World Evangelization). Wagner, en nær ven af den nu afdøde John Wimber (Vineyard), kalder sig selv apostle og er en af verdens ledende fortalere for karismatiske 'tegn og undere'. Fra Fuller-seminaret (Fuller Seminary), spredte kirkevækst-filosofien sig til hele verden.

Den første kirkeleder som havde 'succes', med at bruge moderne kirkevækst-teknikker, var Robert Schuller. ”Det er et ubestrideligt faktum, at jeg rent faktisk er grundlæggeren af kirkevækst-bevægelsen i dette land ... Jeg promoverede og lancerede hvad der nu er blevet kendt, som markedsførings-metoden for kristendom.”2 Hvordan gjorde han det? ”Hemmeligheden om at få kirkeuvante folk ind i kirken, er virkelig ret simpel. Find ud af hvad der gør indtryk på de kirkeuvante i dit samfund [og giv dem det så].”2  Imidlertid afviger Schuller fra Jesu undervisning. Han skammer sig ikke over, at være universalist, han afviser at Jesus er den eneste vej til Himmeriget. Han angiver, at den værste ting en prædikant kan gøre, er at gøre folk opmærksomme på deres fortabte og syndige tilstand. Med hensyn til at blive født på ny, betyder det blot for Schuller, at gå fra en negativ til en positiv selvopfattelse.

Schuller's milepæl, en bog fra 1975, med titlen Din kirke har virkelig muligheder (Your Church Has Real Possibilities), gjorde indtryk på Warren og Hybels, som begge havde besøgt Schuller for at lære mere. Hybels kaldte sit første møde med Schuller for et ”
guddommeligt møde.”3 Kay Warren, Rick's hustru, sagde at Schuller havde en ”dybdegående indflydelse” på Rick, som var ”fascineret af hans positive tiltrækningskraft af ikke-troende.”4 Warren har siden da, delt platformen ved flere af Schuller's lederskabs-konferencer og en positiv omtale fra Schuller, fremgår i starten af Rick Warren's bog, Den Målrettede Menighed: ”Det er min bøn, at enhver kirkeleder vil læse denne bog ... Rick Warren er den, vi alle bør lytte til og lære af”. I dag styrer Warren, Hybels og Schuller deres kirker ud fra de samme markeds-rettede principper.

Andet problem – Ægteskabet mellem forretning og kirke

Det andet større problem med kirkevækst-bevægelsen er dens kærligheds-affære med forretningsverdenen. Warren er partner med markedsføringsbureauer så som CMS i Covina, Californien, en virksomhed der hjælper giganter som Isuzo Motors og Quaker Oats med at ”gro deres virksomheder5 og han følger rådende fra den verdslige forretningsguru Peter Drucker, med hvilken han halvårligt har været i samråd igennem 20 år. Drucker's seneste rådgivning har fokuseret på, at undervise kirker og velgørende organisationer, i at fungere mere som virksomheder og Warren har tilpasset mange af hans idéer.6 Eksempelvis har Drucker-fonden et 'Selvevaluerings-værktøj' til forretningsledere. Warren har et 'Sundhedsevaluerings-værktøj' til læserne af sit Målrettede Liv (Purpose Driven Life). Enhver som er bekendt med de idéer der promoveres i forretningsbøger, vil nemt genkende de tilsvarende 'kristne' kopier, hele vejen igennem Warren's skrivelser. Forbes-bladets udgiver, Rich Karlgaard sagde følgende om Den Målrettede Menighed, ”Dette er en af de største entreprenør-lignende bøger jeg nogensinde har læst, og hvis du blot udskifter ordet 'kirke' med 'forretning', er det bare en forrygende håndbog, som kan bruges af verdslige forretningsfolk.”7 Bob Buford, grundlæger af Lederskabsnetværket i Dallas, Texas, har brugt over 20 år, på at integrere Drucker's forretningsidéer i kirker. Buford er endnu en ven af Warren og Hybels og kalder sig selv for ”benene for hans [Drucker's] hjerne.”8

Sammenlign alt dette med Paulus centrale budskab til de ældste i Efesos i ApG 20. Han nævner ikke noget om markedsføring, vækst eller tilpasning. I stedet formaner han dem om, ikke at fortie noget fra Guds Ord, at være på vagt for falske lærer og til at prædike evangeliet om Guds rige og om omvendelse – hvilket introducere det tredje større problem i kirkevækst-bevægelsen, forvanskningen af evangelie-budskabet.

Tredje problem – Udvandingen af budskabet

Kirkevækst-fortaleren Lee Strobel anbefaler, at nå de 'kirkeuvante Hans og Henriette', ved at starte med deres 'følte behov'. (Frem for med retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, som Paulus gjorde med Felix i ApG 24). Så, ”Hvis du opdager, at den kirkeuvante Hans lider af et lavt selvværd ... kan du fortælle ham, hvordan dit eget selvværd strøg til vejrs, lige siden du lærte, hvor meget du betød for Gud.”9 Eller hvis han søger spænding, fortæl ham at der ”ikke er noget mere begejstrende, mere udfordrende og mere fyldt med spænding, end at leve som en hengiven efterfølger af Jesus Kristus.”10 Med andre ord, find ud af hvad en synder ønsker her i livet og giv det til ham 'i Jesus'. I et kapitel i Den Målrettede Menighed, med titlen 'Hvordan Jesus Tiltrak Skarerne', angiver Rick Warren: ”Det mest passende sted at starte, er med en persons følte behov ... det var den fremgangsmåde Jesus brugte ... En god sælger ved, at man altid starter med en kundes behov, ikke produktet.”11 I det foregående kapitel påstår Warren, at ”Hver gang Jesus mødte en person, begyndte han med deres sår, behov og interesser.”12 Imidlertid, ved blot at bemærke hvordan Herren håndterede Nikodemus, den rige unge mand, den hedenske kvinde af syrisk-fønikisk herkomst, og Levi, for blot at nævne nogle få, viser at Warren's selektive udlægning af Skriften, er meget misledende.

De tidlige kristne vidste, at når de vidnede for folk med forskellig baggrund, så var det nyttigt, at kende til deres forudsætninger og tilpasse fremgangsmåden, så den svarede dertil. Herren håndterede åbenlyst Nikodemus anderledes end kvinden ved brønden. Og Paulus håndterede jøderne i ApG 13, anderledes end grækerne på Areopagos i ApG 17. Så hvorfor al den ståhej over Warren? Fordi Warren ikke bare anbefaler prædikanter, at have publikums baggrund i mente; han taler for en total ændring af teknikken, stilen og formen for forkyndelsen, og han vil endda fordreje Bibelen, for at fremme sin sag. Han foretrækker følgende oversættelse af Kol 4,5-6: ”Vær fintfølende med dem som ikke er kristne ... Tal accepterende og med en essens af forstand, og prøv at få dine svar til at passe til hver enkelt.”13 Imidlertid handler denne passage, i sin sammenhæng, ikke om offentlig forkyndelse og oversættelsen som Warren foretrækker, er langt fra præcis, i forhold til den græske grundtekst.

Mens der ikke er nogen kirkeleder, som vil indrømme, at han udvander evangelie-budskabet, så er det lige nøjagtig, hvad der er sket ved at prædike positive
behovs-orienterede prædikener, som underholder og fornøjer. Eksempelvis afslører en evaluering af Hybel's forkyndelse, at tre ud af fire prædikener i weekenden, i løbet af en typisk måned, omhandler Guds kærlighed. Blot 7% af prædikerne nævner Guds hellighed. Sandheden om Guds vrede imod Israels synd, bliver så godt som aldrig hørt.14 Hvad der ikke bliver forkyndt, afslører mere, end hvad der bliver forkyndt.

Ved afslutningen af deres tynde præsentationer af evangeliet, leder mange kirkevækst-prædikanter deres tilhører i en typisk 'synders bøn'. Warren tilråder syndere, at ”Virkeligt liv begynder først, når du overgiver dig fuldstændigt til Jesus Kristus. Hvis du ikke er sikker på, at du har gjort dette, er det eneste, du behøver at gøre at modtage og tro ... bøje dit hoved og stille hviske denne bøn, som vil ændre din evige fremtid: 'Jesus, jeg tror på dig, og jeg modtager dig.' Gør det! Hvis du bad denne bøn oprigtigt, så ønsker jeg dig tillykke. Velkommen til Guds familie.”15 Ingen overbevisning om synd, ingen omvendelse, ingen forladelse af synderens vej, ingen afvejning af omkostningerne – bare 'acceptér og modtag' og så er den klaret. Forstår disse lærer overhovedet synderens sande behov? Tydeligvis ikke, for det syndige menneskes primære og største behov er omvendelse (ikke selvværd, som Schuller underviser). Mennesket behøver frelse fra synd, frelse fra vrede og renselse fra skyld. 'Forbrugeren' er faktisk en oprørsk uren synder, som langt fra 'altid har ret', men altid har uret. Han føler ikke behov for 'produktet', fordi han er åndelig død. Han tror kun, at han elsker Gud og ønsker en relation til Jesus, men faktisk ved han intet om sin syndighed og Guds retfærdighed.

En vigtig del af det sande evangelium handler ikke om, at få folk til at have det godt med sig selv, men om at få folk til at indse, at de er fortabte, skyldige og ved at omkomme. Det forsøger ikke at føre folk til Kristus, for at møde deres følte behov – tværtimod proklamerer det tilgivelse og retfærdiggørelse for at møde deres virkelige behov, hvis de vil vende om og tro på Kristus. Et produkt som afslører synd, fordømmer stolthed og fjerner selvretfærdighed, kan aldrig blive 'markedsført'. Det er dårskab for dem der fortabes (1 Kor 1,18). Alligevel bliver det nye evangelium præsenteret, som en attraktiv vare for synderen, fordi det frigiver hans selvværd, fylder hans tomhed, giver ham et spændende liv, møder hans behov og helbreder hans sår.

I evangeliet for kirkevækst-bevægelsen, bliver synderen fortalt, at Kristus døde for ham, fordi han er så værdifuld for Gud. Men det er en benægtelse af nåde. Der er intet i mennesker, som fortjener Guds kærlighed. Endvidere, idéen om at synderen er venlig overfor Gud, men blot ikke kan lide kirken, en benægtelse af menneskets fordærvelse. Mennesket er i fjendskab med Gud, fremmed i sit sind med onde gerninger (Kol 1,21). Alligevel påstår det falske evangelium, ”Du tror muligvis ikke på Gud, men Gud tror på dig og du må tro på dig selv”. (Bibelen siger, at Jesus ikke troede på Sine tilhører, Joh 2,24).

Fjerde problem – Brugen af en verdslig fremgangsmåde

Det fjerde problem med den 'Målrettede Menighed', er dens oprettelse af et verdslig værdisæt indenfor 'helligdommens' fire vægge, for at gøre kirken mere indbydende for verden. Siden den kirke-uvante Hans, angiveligt skal klæde sig pænt på, til at være på kontoret hele ugen, så insisterer han på det uformelle udsende i weekenden. For at få ham til at føle sig veltilpas, må de hellige fjerne deres respektfulde søndagstøj og gå efter det uformelle og endda usoignerede udsendende. Så er der 'musikproblemet'. Den kirke-uvante Hans hader orgler og kor. A cappella sang, får ham til at krumme tær. Så musikken skal være nutidig og høj. Ifølge Warren, eksploderede Saddleback's vækst, efter at høj rockmusik tog sit indtog. Folk ønsker at føle musikken, ikke blot høre den.

At samle flokken tre gange om ugen, for blot at synge salmer og Bibel-undervisning, virker ikke længere. Tjenester, programmer og smågrupper, må introduceres for at møde folks behov, for rådgivning om lavt selvværd, depression, barnløshed, ensomhed, vægttab, afhængighed og mere.

Ifølge Warren, er leveringen af de primære emner i fokus (Kristus og Hans evangelium), de sekundærer emner (kirkemodellen/metoderne) kan varieres, som du ønsker. Hvad der virker (pragmatisme), er det, der betyder noget. ”Jeg vil påstå, at når en kirke fortsætter med at  bruge metoder, som ikke længere virker, så er den utro mod Kristus.”16 Så ligesom Jesus 'gik efter' det fortabte får fra Israels hus, således gik Paulus efter hedningene og Peter efter jøderne,17 ved Saddleback bruger Warren adskillelige måder til at 'gå efter' forskellige markeder. En jazz-gudstjeneste for jazz-elskere. En Rock-n-roll-gudstjeneste for rockere. Warren påstår, ud fra en fejlagtig oversættelse af ApG 5,42, at han følger apostlene, der leverede forskellige typer af tjenester i separate 'områder' i templet.

Warren påstår endda, at Gud nyder rock-musik.18Jeg afviser idéen om at musikstil kan bedømmes, som enten 'god' eller 'dårlig' ... igen særlig musikstil er 'hellig' ... Der er ikke noget sådant, som 'kristen musik', kun kristen sangtekst.”1920 Imidlertid, lige så vel som en march-melodi passer til en militær-parade, så passer jazz til en natklub og rock passer til en festival-scene, ligeledes er der en særlig lyd, som passer til et bønnemøde – og det er ikke rock, rap og jazz musik, som den Målrettede Menighed har lånt fra verden. Musik der har en korrupt oprindelse, som bruger sensuelle rytmer og bliver akkompagneret af en kødelig sangstil, med sangere der glider fra den ene node til den anden, er helt og aldeles upassende for den åndelige lovprisning af Gud (Ef 5,19).

Konklusion

Ved roden af hele paradigmet for den Målrettede Menighed, ligger en fatal misforståelse. Som John MacArthur bemærker: ”Forestillingen om, at kirke-møder skal bruges til at lokke eller tiltrække ikke-kristne, er en relativ ny udvikling. Der er intet der ligner det i Skriften; faktisk omtaler Paulus, besøg af ikke-troende i forsamlingen, som en usædvanlig begivenhed (1 Kor 14,23).”21Faktisk var kirken i Jerusalem så hellig og Gudfrygtig, at ingen vovede, at slutte sig til den (ApG 5,11). Paulus nytestamentlige forkyndelse ”fortiede [ikke] noget” (ApG 20,20) og involverede irettesættelse, reprimande og formaning, med tålmodighed og doktrin, med det i mente, at ”der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører” (2 Tim 4,2-4).

De første årtier af kirkevækst-bevægelsen har klart vist naiviteten af de, som troede at Jesu og apostlenes undervisning, kunne overleve introduktionen af en markedsførings-filosofi, som siger at kunden altid har ret. Påvirker stilen indholdet? Den gør faktisk meget mere. Den målrettede stil, har fuldstændig undergravet evangeliet. Udlægning af Bibelen har fuldstændig overgivet sig til underholdning, prædiken til optræden, doktrin til drama og teologi til teater – og konsekvenserne har været katastrofale.

Doktrin er blevet trivialiseret og afslørende prædiken opgivet, hvilket har ledt til introduktionen af massevis af overfladiske medlemmer. En tidligere Willow Creek-rådgiver indrømmede, ”Willow Creek er en kilometer bred og en halv centimer dyb.”22 De som sørger over, at se deres kirker adoptere denne model, er blevet marginaliseret. Adskillelse fra synd, verdslighed, vranglære og falske kirker er blevet dybt kompromitteret. En ubekymret Warren angiver, mens han taler om medlemmerne af sin kirke, ”Er der uomvendte hedninger mikset ind i Saddleback's flok på 10.000? Uden tvivl ... Det er okay. Jesus sagde ... Bekymre jer ikke om ukrudtet ...23 Da George Barna undersøgte Willow Creek's ugentlige deltagere, fandt han at mens 91% angav, at det de værdsatte mest, var at have et dybt personligt forhold til Gud, så ud fra samme gruppe, indrømmede 25% af de enlige, 38% af de enlige forældre og 41% af de skilte personer, ”at de havde haft forbudte seksuelle forhold indenfor de sidste 6 måneder.”24

Løsningen angående denne bevægelse, er at forlade den fuldstændigt og vende tilbage til bibelsk sandhed, bibelsk levevis, bibelsk forkyndelse og bibelske kirke-principper. Idéen om, at disse nye 'Målrettede' metoder, vil genskabe Guds kraft i vor midte, er fuldstændig falsk. Warren kunne ligeså godt sige, at hvis bare Noa i stedet for, at havde været en retfærdighedens forkynder (2 Pet 2,5), simpelthen havde undersøgt markedet og bygget en 'målrettet ark', så ville flere end otte mennesker være kommet om bord. Når hellig levevis, bibelsk forkyndelse, kærlig enhed og kærlighed til sandhed, ikke ser ud til at bringe 'resultater', så vil benyttelsen af de nye metoder, som Warren taler for, blot vise sig katastrofale. Der vil være resultater – men alle de forkerte slags. For en generation siden, sagde A. W. Tozer ganske klogt, ”En af de mest populære nuværende fejl og ud fra hvilken springer de fleste støjende, blæsende religiøse aktiviteter indenfor evangeliske kredse, er forestillingen om, at som tiderne skifter, så må kirken skifte med dem.” Siden sandhed er vigtigere end hvad den evangeliske kirke kalder for succes, så er lydighed mod sandheden i undervisning og prædiken, uden at sætte sejl til verdens vind, det mest presserende behov i vor tid.

Noter:
1. Rick Warren, Den Målrettede Menighed [Purpose Driven Church], (Grand Rapids, MI: Zondervan, 1995), s. 62
2. G.A. Pritchard, Willow Creek Seeker Services, (Baker Books, Grand Rapids, MI, 1996), s. 51
3. Lynne & Bill Hybels, Rediscovering Church, (Zondervan, Grand Rapids, MI, 1995), s. 69
4. Tim Stafford, A Regular Purpose Driven Guy, Christianity Today, 18.11.02, bind 46, nr. 12, s. 4
5. www.christian-ministry.com/aboutus_who.htm
6. Forbes Magazine, d. 5. april, 2004, s.110
7. CBS News, Early Show, 22 Mar 2005 www.cbsnews.com
8. Jack Beatty, The World According to Peter Drucker (New York: The Free Press, 1998), s. 186
9. Lee Strobel, Inside The Mind of Unchurched Harry & Mary, (Grand Rapids, MI: Zondervan, 1993), s. 92
10. Ibid. s. 124
11. Rick Warren, Purpose Driven Church, (Grand Rapids, MI: Zondervan, 1995), s. 219 & 225
12. Ibid. s. 197
13. Ibid. s. 293
14. G.A. Pritchard, Willow Creek Seeker Services, (Baker Books, Grand Rapids, MI, 1996), s. 263-264
15. Rick Warren, Det Målrettede Liv, s. 59-60
16. Rick Warren, Den Målrettede Menighed [Purpose Driven Church], (Grand Rapids, MI: Zondervan, 1995), s. 65
17. Ibid. s. 158
18. Ibid s. 240
19. Ibid s. 281
20. For mere information læs K. Smith’s bog, Music and Morals, (Enumclaw, WA: Winepress Publishing, 2005)
21. John MacArthur, Ashamed of the Gospel, (Wheaton, IL: Crossway), s. 83.
22. G.A. Pritchard, Willow Creek Seeker Services, (Baker Books, Grand Rapids, MI, 1996), s. 268
23. Rick Warren, Den Målrettede Menighed [Purpose Driven Church], (Grand Rapids, MI: Zondervan, 1995), s. 237
24. G.A. Pritchard, Willow Creek Seeker Services, (Baker Books, Grand Rapids, MI, 1996), s. 236

Hvis der ikke er angivet andet er bibelteksten hentet fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar