søndag den 6. november 2011

En Gud - Kun Faderen er Gud

Jesus vidste, at dette var hans sidste tid med disciplene, før han ville blive arresteret. Han bad lige før han begav sig over Kedrondalen til Getsemane. Disciplene lyttede inderligt og de var formodentlig stadig i chok, fordi Jesus lige havde vasket deres fødder. Da han bad, så han ikke ned, i stedet så han op til Faderen. I begyndelsen af hans bøn, kom han med en ekstraordinær udtalelse om det evige liv. Han sagde: "Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus" (se Joh 17,3). Ifølge dette vers, er der to, der skal være kendt: den eneste sande Gud, og Jesus Kristus. Jesus betragtede faderen som værende den eneste Gud, og han anså sig selv for, at være forskellig fra den ene Gud. Denne enkle sandhed bliver ophøjet i højeste grad, da han indledte erklæringen med, "Dette er det evige liv ..." Det vil sige, det evige liv afhænger af en forståelse af Gud og Hans Søn.

Hertil kommer, at apostlen Paulus blev inspireret af Gud, til at skrive i samme stil, i sit første brev til Timotheus.

Første Timotheusbrev 2,3-6
Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde.

Der er to tæt forbundne ønsker fra Gud: 1) at alle mennesker skal frelses og 2) at alle mennesker skal komme til erkendelse af sandheden. I vers fire henviser "sandheden" ikke til alle sande ting i almindelighed, men en meget bestemt sandhed. De næste to vers forklarer "sandheden", som Gud ønsker alle mennesker skal kende. Den første del er, at der kun er én Gud. Den anden er, at mennesket Kristus Jesus er den ene formidler mellem den ene Gud og mennesker. Den tredje er, at Jesus gav sig selv som løsesum for alle på det rigtige tidspunkt. Der er ingen forvirring mellem Jesus og Gud, de er helt forskellige i natur og funktion. Ifølge indledning af dette brev, er Gud Faderen og Jesus Kristus er Herre (se 1 Tim 1,2).

Kun et par vers tidligere, end hvor vi er nu, står der, at den eneste Gud er uforgængelig. (I ordet "uforgængelig" betyder præfikset u, 'ikke', og forgængelig betyder 'kan dø'; dermed betyder uforgængelig, kan ikke dø.) Imidlertid er den tredje del i "sandheden", at Jesus gav sig selv som en løsesum for alle. For at Jesus kan dø, skal han være dødelig. Derfor konkluderer vi, at den ene Gud (Faderen) er helt forskellig fra den ene mand (Kristus Jesus). Det er ligeså vigtigt, at anerkende denne forskel, som det er at forstå, at Kristus gav sig selv som en løsesum for alle.


   Den ene Gud
  (Faderen)
er fuldstændig
 forskellig fra
 det ene menneske
 (Kristus Jesus)


En tredje tekst, som giver klarhed om dette spørgsmål findes i Første Korintherbrev. Sammenhængen handler om afgudsdyrkelse og at spise det som ofres til afguder. Paulus anerkender, at der er mange, der kaldes guder.


Første Korintherbrev 8,6
Men for os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting, og vi ved ham.

Denne tekst giver ikke plads til komplicerede definitioner af Gud. Han er Faderen, som har skabt alle ting. Han er kilden, hvorfra alt, også Jesus oprinder fra. Han er den ene Gud og Jesus er den ene Herre.

Der er mange andre steder i det Nye Testamente, som taler om Gud som Faderen. Overvej de følgende skriftsteder: Joh 4,23-24; 6,27; 8,41-42, 54; 20,17; Rom 1,7; 15,6; 1 Kor 1,3; 8,6; 15,24; 2 Kor 1,2-3; 11,31; Gal 1,1,3-4; Ef 1,2-3, 17; 4,6; 5,20; 6,23; Fil 1,2; 2,11; 4,20; Kol 1,2-3; 3,17; 1 Thess 1,1, 3; 3,13; 2 Thess 1,1-2; 2,16; 1 Tim 1,2; 2 Tim 1,2; Tit 1,4; Fil 1,2; Jak 3,9; 1 Pet 1,2-3; 2 Pet 1,17; 2 Joh 1,3; Jud 1,1; Åb 1,5-6.

Den overvældende vægt af Skriften underviser, at kun Faderen er Gud. Han er den fantastiske Skaber af alt der findes. Han er det mest magtfulde væsen i universet. Han har ingen lige, som selv Jesus bekendte (se Joh 10,29 [i 1933-udgaven]; 14,28). I Ef 4,6 kaldes Han "én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle". For omkring to tusinde år siden, sørgede Han for, at Hans perfekte Søn kom til verden, for at frelse Israel fra undergang. Jesus, han der var lydig til perfektion, fulgte Guds plan fejlfrit.



Original af Sean Finnegan


Bibelteksten er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar