fredag den 4. november 2011

En meget overraskende quiz om Helvede

Bibelen advarer om Guds dom og forvisning til Helvede. Men vidste du, at mange populære idéer om Helvede, rent faktisk kom fra oldgamle hedenske myter og ikke fra Bibelen?

Se, om du i den følgende quiz, kan få øje på den bibelske sandhed og menneskers overlevering. Efter quizzen vil du finde de korrekte svar – og henvisninger til relevante bibelske passager, til yderligere studie.


1. Ifølge Biblen er mennesket:
a) Et dødeligt legeme, der huser en udødelig sjæl;
b) En buldrende stormfuld historie der ikke betyder noget;
c) En forgængelig skabning, som helt igennem er afhængig af Gud for sin eksistens.


2. De to historiske begivenheder som bibelske skribenter oftest benytter, til at illustrere Guds endelige dom over de uretfærdige, er:
a) Udvisning fra Edens have og Babelstårnet;
b) Jerusalems ødelæggelse og sejren over den spanske armada;
c) Syndfloden og ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra.


3. Bibelen bruger udtrykket ”evig ild”, baseret på virkelige hændelser, til at betegne:
a) Ild der ødelægger for evigt (Sodoma og Gomorra);
b) Ild der ikke kan ødelægge, det som lægges i det (Shadrak, Meshak og Abed-Nego);
c) Ild der fortsætter med at brænde i det uendelige (Den brændende busk og Moses).


4. ”Svovlet” i ”ild og svovl” er:
a) Et symbol for en forfærdelig pine;
b) Brændende svovl der kvæler og ødelægger;
c) Et konserveringsmiddel som holder en i live for evigt.


5. ”Tænderskæren” betegner hele vejen igennem Bibelen:
a) Uudholdelig smerte og pine;
b) Tandkødsbetændelse;
c) Ekstrem vrede og fjendtlighed.


6. Når Bibelen fremstiller ”røg der stiger op” for at advare om dom, så bør vi tænke på:
a) Mennesker som lider forfærdelige smerter;
b) En komplet ødelæggelse eller tilintetgørelse;
c) Et lukket område hvor cigaretter stadig er tilladt.


7. Når Skriften taler om røg, der stiger op ”i evighedernes evigheder”, så betyder det:
a) En uoprettelig ødelæggelse;
b) Pine ved bevidsthed, som aldrig hører op;
c) En batteridrevet kanin som er kortsluttet.


8. ”Maddikerne” i udtrykket ”deres maddiker dør ikke” er:
a) Maddiker der lever af, at æde noget dødt;
b) Et symbol for at have ondt i samvittigheden;
c) En talemåde der betyder evig smertefuld pine.


9. Udtrykket ”ild, der aldrig slukkes”, betyder altid, hele vejen igennem Bibelen:
a) Ild der brænder for evigt, men aldrig brænder det op, som puttes i den;
b) Ild som kommer fra en vulkan;
c) Ild som er uimodståelig og som derfor fortære fuldstændigt.


10. Den sidste beskrivelse af synderes endeligt, i det Gamle Testamente, angiver at:
a) Gud vil sende ild og maddiker i deres krop, så de mærker smerte for evigt.
b) De vil blive som støv under de retfærdiges fødder;
c) Ingen af de ovenstående.


11. Johannes Døberen advarede om ”en ild, der aldrig slukkes”, ved hvilken Herren Jesus vil:
a) Brænde ”avnerne” op;
b) Pine de fortabte for evigt og aldrig lade dem dø;
c) Rense syndere for alt ondt og så lade dem komme i Himmeriget.


12. Herren Jesus sammenlignede de uretfærdiges endeligt med:
a) En der brænder avner, døde træer eller ukrudt;
b) Et hus ødelagt af en storm eller nogen knust under en sten;
c) Alle de ovenstående.


13. Herren Jesus beskrev personligt Helvede, som et sted hvor:
a) Gud kan lade både sjæl og legeme gå fortabt;
b) Gud vil forevige sjælen i vedvarende smerte;
c) Satan regerer over sine onde undersåtter og piner fordømte mennesker.


14. Sætningen ”evig straf” betyder:
a) Straf som vil finde sted i den kommende tidsalder, frem for i dette liv;
b) Evigt liv i forfærdelig pine og smerte;
c) Straf som har evige resultater;
d) (a) og (c), men ikke (b).


15. Sammenhængen og ”pointen” i historien om den rige mand og Lazarus taler om:
a) Hvad der sker med de uretfærdige efter opstandelsen og dommen;
b) Den påtrængende nødvendighed af, at svare Gud, mens der stadig er tid;
c) Detaljer om tilstanden i den mellemliggende periode, mellem døden og opstandelsen.


16. Paulus skriver igennem alle sine breve, at de fortabte vil:
a) Gå til Helvede og brænde levende for evigt;
b) Dø, gå fortabt, og blive straffet med evig undergang;
c) Gå til Himmeriget, men hade det hvert minut.


17. Det Nye Testamente, bruger tillægsordet ”uforgængelig”, til at beskrive:
a) Sjælen for enhver person, god eller ond;
b) De frelstes legemer ved opstandelsen, men ikke de fortabtes;
c) Intet menneske nu eller for fremtiden.


18. De jøde-kristne bøger, Hebræerbrevet og Jakobsbrevet sætter frelsen i kontrast med:
a) Endeløs smerte ved fuld bevidsthed;
b) Uundgåelig tilintetgørelse;
c) At ”sove stille og roligt ind.”


19. Peters breve siger, at de fortabte vil:
a) Blive brændt til aske som Sodoma og Gomorra;
b) Omkomme som dyr;
c) Begge ovenstående.


20. Johannes udlægger sin vision af ”ildsøen” i Johannes Åbenbaring, som:
a) Et billede af ubeskrivelig evig pine;
b) Et sted eskimoer kunne tænke sig at besøge;
c) Den anden død.


Kontroller dine svar ud fra Bibelen …


1. Jeg håber du valgte (c). Ifølge Bibelen, så er mennesket en forgængelig skabning, som helt igennem er afhængig af Gud for sin eksistens.
Forestilling om at dit dødelige legeme huser en eller anden form for udødelig sjæl udsprang fra de hedenske grækere og blev gjort populær af filosofferne Sokrates og Platon. Ordene ”en buldrende stormfuld historie der ikke betyder noget”, stammer fra Shakespeare's fiktive tragedie Macbeth og ikke fra Guds Ord.

1 Mos 2,7; Sl 103,14-16; Rom 6,23; 1 Tim 6,16.


2. Endnu engang er det korrekte svar (c). De bibelske skribenter peger tilbage på syndfloden og på ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra, for at illustrere den skæbne der venter de fortabte.

Adam og Eva gik levende fra Edens have, efter deres udvisning, noget som ingen, der er kastet i Helvede, nogensinde vil gøre og Bibelen siger ikke at Babelstårnet faldt sammen. Jerusalems ødelæggelse og sejren over den spanske armada kvalificere heller ikke her.

Med hensyn til syndfloden, se 1 Mos 6-9 og 2 Pet 3,5-7. Angående Sodoma og Gomorra, se 1 Mos 19,24-29 og 2 Pet 2,6 og Jud 1,7.


3. I Bibelen betegner udtrykket ”evig ild”, ild der ødelægger for evigt, ligesom med Sodoma og Gomorra. Svaret er (a).

Populær tradition siger, at Helvede vil være ligesom Moses og den brændende busk, som aldrig gik ud, eller ligesom den ikke-fortærende ovn, hvori Shadrak, Meshak og Abed-Nego blev smidt ind i af deres fjender. Imidlertid advarer Biblen at Helvede er en fortærende ild, der dræber både legeme og sjæl.

Jud 1,7; Matt 25,41; Matt 10,28.


4. Denne gang er (b) bibelsk. ”Svovlen” i udtrykket ”ild og svovl” er brændende svovl der kvæler og ødelægger.

Billedsproget kommer fra ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra, som brændte fuldstændigt op. Gud er kærlighed, ikke en evig torturbøddel. Bibelen mener det virkelig, når den siger at syndens løn er død!

1 Mos 19,24-25, 29; 5 Mos 29,22-23; Sl 11,6; Ez 38,22; Åb 14,10; Rom 6,23.


5. Sikke en overraskelse! ”Tænderskæren” betegner, hele vejen igennem Bibelen, (c) ekstrem vrede og fjendtlighed.

Billedet af folk der skærer tænder i endeløs pine, skyldes mere Dantes Helvede (Inferno), end det skyldes Bibelen. Vi lærer selvfølgelig om tandkødsbetændelse ved tandlægen.

Job 16,9; Sl 35,16; Sl 37,12; Sl 112,10; Klages 2,16; ApG 7,54; Matt 13,42, 49-50; Matt 22,13; Matt 24,50-51; Luk 13,28.


6. Endnu engang er (b) bibelsk. Røg der stiger op symboliserer en komplet ødelæggelse eller tilintetgørelse, hvis vi lader Skriften tolke sig selv.
Denne talemåde har også sin oprindelse med tilintetgørelsen af Sodoma og Gomorra og forekommer senere i både det Gamle og Nye Testamente. Helvede involvere meget vel smerte ved fuld bevidsthed, men pinen vil stemme overens med Guds perfekte retfærdighed og vil stoppe, når både legemet og sjælen dør i Helvede. (Du gættede vel ikke på det med cigaretterne, vel?)

1 Mos 19,27-28; Es 34,10-15; Åb 14,11; Åb 18,17-18; Mal 3,19-21.


7. Se selv efter! Når Skriften taler om røg, der stiger op ”i evighedernes evigheder”, så betyder det (a) en uoprettelig ødelæggelse.

Den batteridrevne kanin kommer fra en legetøjsreklame – og den er ikke mere bibelsk end den anden valgmulighed: forestillingen om pine ved bevidsthed, som aldrig hører op.

Es 34,10-15; Åb 14,11.


8. Endnu en stor overraskelse for de fleste! ”Maddikerne” i udtrykket ”deres maddiker dør ikke”, er (a) maddiker der lever af, at æde noget dødt.

Idéen om evig pine stammer fra tidligere hedenske græske filosoffer, som også underviste, at mennesker har en ”sjæl”, som aldrig vil dø. Mere følsomme traditionalister, omdefinerede senere hen ”maddikerne”, til at have ondt i samvittigheden. Hvis de havde læst Es 66,24 i sammenhængen, så ville de have undgået forvirringen, til at starte med.

Es 66,24; Mark 9,47-48.


9. Denne gang er (c) korrekt. Udtrykket ”ild, der aldrig slukkes”, betyder altid i Bibelen: ild som er uimodståelig og som derfor fortære fuldstændigt.
Lang tid efter Kristus, definerede nogle af kirkefædrene læren om Helvede, som en ild der brænder for evigt, men aldrig brænder det op, som puttes i den.

Es 1,31; Jer 4,4; Jer 17,27; Ez 21,3-4; Am 5,5-6; Matt 3,12. Sammenlign med menneskeskabt ild, med det som kan slukkes eller gå ud, som nævnt i Hebr 11,34.


10. Ingen overraskelse her, hvis du valgte (b). Den sidste bog i det Gamle Testamente beskriver, at syndere til sidst, vil blive som støv under de retfærdiges fødder.

Lang tid efter Malakias, introducerede den apokryfiske bog Judits Bog, den ikke-bibelske idé om, at Gud vil sende ild og maddiker i menneskers krop, så de vil skrige af smerte til evig tid.

Mal 3,19-21; Judit 16,17.


11. Johannes Døberen advarede om ”en ild, der aldrig slukkes”, ved hvilken Herren Jesus vil (a) brænde ”avnerne” op. Det er ikke overraskende, siden ild som aldrig kan slukkes, gør nøjagtig, hvad vi forventer ild gør!
Ved at overse denne bibelske sandhed, påstod nogle senere teologer, at Gud vil pine de fortabte for evigt og aldrig lade dem dø. Andre teoretiserede, at Gud vil rense syndere for al synd og så lukke dem ind i Himmeriget. Begge teorier har moderne fortalere, men ingen af dem afspejler den Bibelske sandhed.

Matt 3,12.


12. Herren Jesus sammenlignede de uretfærdiges endeligt med en der brænder avner, døde træer eller ukrudt og sagde også, at det vil være som et hus ødelagt af en storm eller nogen knust under en sten. Vælg (c) her, for at være korrekt.
Matt 3,12; Matt 7,19; Matt 13,30, 40; Matt 7,27; Luk 20,17-18.


13. Valg (a) er rigtigt her. Herren Jesus beskrev personligt Helvede, som et sted hvor Gud kan lade både sjæl og legeme – hele personen - gå fortabt.

Bibelens retfærdige og kærlige Gud, som elskede syndere, vil bestemt ikke forevige sjælen i evig pine. På den anden side, hvis du forestillede dig Satan regerende over sine onde undersåtter og at han piner fordømte mennesker, så har du muligvis set for mange gyserfilm!

Matt 10,28.


14. Hvis du valgte (d), så har du ramt plet. Ved at beskrive Helvedes straf som ”evig”, fortæller Bibelen os, at det er en straf som vil finde sted i den kommende tidsalder, frem for i dette liv. Endvidere at dens resultater vil være evige.
Du vil ikke finde noget i Skriften om evigt liv i forfærdelig pine og smerte. Herren Jesus advarer om evig straf – hvilket Paulus yderligere forklarer som evig undergang.

Matt 25,46; 2 Thess 1,9.


15. Sammenhængen og ”pointen” i historien om den rige mand og Lazarus taler om (b) den påtrængende nødvendighed af, at svare Gud, mens der stadig er tid.
Når man læser denne passage omhyggeligt, bliver de fleste folk overrasket over, at opdage, at sammenhængen for Jesu lignelse, ikke har noget at gøre med, hvad der sker med de uretfærdige efter opstandelsen og dommen, eller endda om tilstanden i den såkaldte mellemliggende periode (hvilken ikke nødvendigvis er den samme, som efter opstandelsen og den endelige dom).

Se Luk 16,9-16 for sammenhængen og Luk 16,31 for ”pointen”.


16. Det er valgmulighed (b) igen. Paulus skriver igennem alle sine breve, at de fortabte vil dø, gå fortabt, og blive straffet med evig undergang.

Hvis du valgte (a) ”Gå til Helvede og brænde levende for evigt,” så vil du virkelig blive overrasket, når du leder efter noget sådant i Paulus breve. Valg (c) er forkert, siden alle de som til sidst bor i Guds evige rige, vil nyde ethvert ”minut” af den endeløse evighed!

Rom 6,23; Rom 2,12; 1 Thess 5,2-3; 2 Thess 1,9; 1 Kor 3,17; Fil 1,28; Fil 3,19.


17. Det Nye Testamente, bruger tillægsordet ”uforgængelig”, til at beskrive (b) de frelstes legemer ved opstandelsen, men ikke de fortabtes.
Nogle filosoffer på Paulus tid underviste, at enhver person har en udødelig sjæl – en doktrin som senere krøb ind i den kristne kirke, men som nu i stigende grad afvises som ubibelsk. Der var endvidere andre som sagde, at ingen nogensinde ville blive ”uforgængelig” eller udødelig. Skriften afviser begge fejl, når den erklærer, at der kun er liv i Kristus og lover at enhver, som i sandhed stoler på Ham vil leve for evigt! Du vil gøre ret i at huske, at Bibelen altid tilskriver uforgængelighed til de frelste og aldrig til de fortabte; altid i opstandelsen, aldrig nu; og altid i et herliggjort legeme, aldrig som en ulegemlig ”sjæl” eller ”ånd.”

1 Kor 15,54-57; 2 Tim 1,10; 1 Joh 5:11-13.


18. Valgte du (b)? Godt for dig! De jøde-kristne bøger, Hebræerbrevet og Jakobsbrevet, sætter rigtignok frelsen i kontrast med uundgåelig tilintetgørelse.
Læs hvert et ord og du vil aldrig finde et strejf af endeløs smerte ved fuld bevidsthed. At ”sove stille og roligt ind” er poetisk, og kommer fra den walisiske poet Dylan Thomas, frem for Bibelen.

Hebr 10,27, 39; Hebr 12,25, 29; Jak 4,12; Jak 5,3, 5, 20.


19. Valg (c) er korrekt. Peters breve siger klart, at de fortabte vil blive brændt til aske som Sodoma og Gomorra og omkomme som dyr.
2 Pet 2,6, 12; 2 Pet 3,6-9.


20. Johannes er omhyggelig, med at definere ”ildsøen” i Johannes Åbenbaring, som (c) den anden død.

Læs fra Første Mosebog til Johannes Åbenbaring og du vil aldrig finde et billede af ubeskrivelig evig pine. Kommer det som nogen overraskelse?

Åb 20,14; Åb 21,8.


For en grundig undersøgelse af alting Bibelen siger om de fortabtes skæbne, kunne de muligvis tænke dem, at læse Ilden der fortærer [The Fire That Consumes] af Edward William Fudge. Denne detaljerede bog, har vækket en verdensomspændende revurdering af doktrinen om Helvede iblandt evangeliske kristne.


Original af Edward Fudge

Ingen kommentarer:

Send en kommentar