onsdag den 9. november 2011

En vers for vers gennemgang af første korintherbrev kapitel 11 vers 3-16


At bringe skam over sit hoved - del 1

Første Korintherbrev 11,4-6 opremser tre typer af "skam" og vers 7 opremser to typer af "afglans". To af disse typer af skam og afglans relaterer direkte tilbage til "hovedet" og én skam relaterer til personen selv. Lad os finde ud af mere om sammenligningerne mellem typerne af "skam" og "afglans", fordi de er afgørende for forståelsen af denne svære passage.

Første Korintherbrev 11,4

"Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved"

"Enhver mand" viser tilbage til vers 3, hvor Paulus siger at Kristus er "hver mands" hoved. Siden Kristus er den der er "hver mands" hoved, så er det Kristus der bringes skam over, når mænd bærer hovedbeklædning, mens de beder eller taler profetisk. Bemærk, at det ikke er når som helst, en mand bærer hovedbeklædning, at der bringes skam over Kristus. Det er kun, når han beder eller profeterer.

Hvorfor bringes der skam over Kristus, når en mand beder og profeterer med hovedbeklædning? Grunden findes både i den historiske betydning af hovedbeklædningen og i Paulus henvisning til afglans i vers 7. John Lightfoot, professor i hebræisk (1602 - 1675 e.Kr.), forklarer den historiske grund for hovedbeklædningen ved tilbedelse og bøn. For jøderne symboliserede tildækningen, at de var uværdige til se på Gud, fordi det symboliserede skammen over deres synd. Er vi uværdige til, at se på Gud og skal vi bære noget som symboliserer skammen over vores synd? Paulus siger, aldeles ikke. I Første Korintherbrev 11,7 siger Paulus,

"Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans ..."

Grunden er simpel – de kristne skal reflekterer Guds afglans, ikke skammen over deres synd. Jesus døde for de kristne, for at rense dem og forsone dem med Gud. Hvis mænd fortsætter med, at bære tegnet for skammen over deres synd, så ringeagter de Kristus som døde for, at borttage denne skam. At bibeholde et tegn, for skammen over deres synd, ved tilbedelse, bringer skam over Kristus, fordi det understreger deres syndige position, i stedet for deres genoprettede position i Kristus. En mand der bærer et symbol for skammen over hans synd, bringer skam over Kristus, ved at holde fast i et symbol, for det som blev fjernet i Kristus, når han i stedet skulle bringe ære til Kristus, ved at reflektere herligheden af sit hoved, hvilket er Jesus Kristus. Der står skrevet i Andet Korintherbrev 3,18:

"Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er"

De kristne burde reflektere Herrens herlighed, ikke holde fast ved den skam der blev fjernet i Kristus. At reflektere Herrens herlighed, bringer ære til Jesus og "enhver mand" skal bringe ære til sit "hoved".



Manden er Guds billede og afglans

Før vi går videre med vores vers for vers gennemgang af 1 Kor 11,5, vil jeg springe til vers 7, for at gøre rede for den anden grund til, at en mand ikke skal have sit hoved dækket til og det har, at gøre med, at ære sit hoved. 1 Kor 11,7 siger:

Men en mand behøver [opheilo] ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans

Det græske ord 'opheilo' er oversat til 'behøver' i den autoriserede danske bibel fra 1992. Dette kan give den idé, at en mand selv kan vælge, om han vil have noget på hovedet eller ej. Frem for 'at behøve', bærer 'opheilo' i henhold til Blue Letter Bible, betydningen af, at skylde, at burde, at være bundet til, pligt, at være en skyldner, at være skyldig, at være gældsat. Denne brug af ordet fremgår i den autoriserede danske bibel fra 1933:


Manden bør ikke tildække sit hoved, når han beder eller profetere, fordi hovedbeklædningen skjuler afglansen og Guds herlighed bør ikke skjules, men afspejles. I Matt 5,14-16 står der skrevet:

I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser [herliggør] jeres fader, som er i himlene

Den herlighed, som skinner igennem den kristne, bør ikke skjules. Herligheden, når den på behørig vis afspejles, herliggør Faderen i Himlen. I 2 Kor 3,18 står der skrevet:

Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er

Fangede du disse pointer? Mandens hoved er Kristus. Han bør ikke have en hovedbeklædning på, der tilkendegiver skam over sin synd, fordi Kristus er død, for at fjerne den skam. Han bør ikke dække sit hoved til, fordi han er en afspejling af Kristi herlighed og han bør herliggøre Kristus, ved at han bliver forvandlet efter Kristi billede, fra herlighed til herlighed.

Betyder det da, at kvinder ikke er Kristi afglans? Nej, overhovedet ikke. 2 Kor 3,18 siger, at alle bør have utilsløret ansigt. Alle de kristne afspejler Kristi herlighed. Så hvorfor understreger Paulus manden som Guds billede og afglans? Han gør det, for at give en ekstrem vigtig lektie, som vil hjælpe med, at fjerne en fejlagtig tradition angående kvinder.



Paulus tilbageviser en fejlagtig tradition

Hvorfor understreger Paulus, at manden er Guds billede og afglans, mens han ikke siger noget om, at kvinden er Guds afglans. Det er fordi, Paulus arbejder på en kontrast, som vil fjerne en fejlagtig tradition.

I 1 Kor 11,3 har Paulus lige undervist korintherne, at Kristus er mandens hoved. I vers 4 angiver han, at der ikke må bringes skam, over den som er hovedet. Hvordan kan en mand, bringe skam over Kristus? Hovedbeklædningen blev historisk set, brugt til at vise ærefrygt over for Gud og uværdighed til at komme ind i Guds nærvær, på grund af skammen over synd. Når en kristen bærer noget, som symboliserer skammen over sin synd og sin uværdighed til at komme ind for Guds åsyn, så bliver Kristus gjort til skamme og vanæret, for det var Kristus selv, som døde for, at borttage deres skam og for at være retfærdighedens dør, som leder dem ind i Guds nærvær. Ved at bære en påmindelse om skammen for sin synd, vanære manden Kristus. I stedet for at fokusere på sin synd, bør manden herliggøre Kristus, fordi Kristus døde for, at borttage syndens skam og den straf den medførte. Manden bør reagere ved at bringe ære og herliggøre Kristus, sit hoved. Så når en mand, kommer offentlig frem for Gud, igennem bøn og profeti, så bør han afspejle Guds herlighed.

Lad os nu gå til 1 Kor 11,7, for at se forbindelsen mellem Kristus og manden, og manden og kvinden:

... for han [manden] er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans

Paulus siger, at ligesom manden er Guds afglans, ligeså er kvinden mandens afglans. Husk nu på, at Paulus ikke siger, at kvinden ikke er Guds afglans, men at han skal til, at lave en specifik sammenligning, for et specifikt formål. Kvinden er mandens afglans, siger Paulus. Det betyder, at hun bør herliggøre ham. Hun blev skabt til, at være hans afglans. Han bør ikke være intimideret af hende, ej heller bør han anse hende som sin konkurrent, fordi hun er hans afglans. Vers 8 siger:

For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden

Kvinden kom fra manden og på grund af det, er hun hans afglans. Vers 9 siger:

og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld

Manden havde et behov og kvinden blev skabt for at opfylde hans behov. Kvinden er mandens afglans. Ordet 'afglans' betyder omdømme, pris, kilde til ære og herlighed.

Paulus sagde noget, som var fuldstændig modsat kulturen. Kulturen på den tid troede ikke på, at kvinden var mandens afglans. De troede, at det var en skam for hende, at blive set offentligt. De troede også, at det ville bringe skam over hendes mand, hvis hun offentligt tog sløret af sig selv. De troede ikke, at hun var hans afglans. I 1 Kor 11, afvikler Paulus denne falske tradition.

Paulus underviste, at det er meningen at afglans bliver vist og ikke skjult. Afglans er ment til at blive vist og til at være stolt over, fordi det bringer ære. Ligesom at manden ikke skal skjule Guds afglans, men fuldt ud vise Guds afglans, ligeledes er det ikke meningen, at kvinden skal skjules af et slør, fordi hun er mandens afglans.

Men hvorfor tillader Paulus så en kvinde at være tilsløret, hvis hun virkelig er mandens afglans? Svaret har alt at gøre med den kulturelle skam.



At bringe skam over sit hoved del 2

Denne del forklarer hvorfor en kvinde uden hovedbeklædning, bringer skam over hendes hoved. Lad os gå lidt tilbage og se på Første Korintherbrev 11,4-5, hvor der står skrevet:

"Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved. Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af".

Paulus identificerede mandens hoved som Kristus og den mand som havde sit hoved tildækket, mens han bad eller profeterede, bragte skam over Kristus. Paulus identificerede også kvindens hoved som manden. Når hun bad og profeterede med utildækket hoved, så bragte hun skam over sit hoved, altså hendes mand (jf. vers 3). Paulus siger ikke hvorfor, en kvinde bragte skam over sin mand, ved at gå med utildækket hoved, fordi korintherne ville have forstået den kulturelle årsag. Imidlertid må vi gøre lidt efterforskning, for at finde ud af hvorfor, en ægtemand ville opleve skam ved, at hans kone blottede sit hoved offentligt.

Både de græske og de jødiske kvinder bar hovedbeklædning i de dage, men de jødiske kvinder havde en strengere standard, som straffede dem, hvis de blev grebet i at gå med utildækket hoved. John Lightfoot giver os et indblik i den tids jødiske kulturs tankegang. Lightfoot var professor i hebræisk, som levede fra 1602 til 1675 og i hans tid var der en opblomstring i studiet af den hebræiske Bibel, så vel som andre jødiske værker. Lightfoots videnskabelige skrifter producerede flere bind med titlen "Kommentar til det Nye Testamente fra Talmuden og hebræisk" [Commentary on the New Testament from the Talmud and Hebraica]. I disse bind diskuterer Lightfoot årsagerne til, hvorfor gifte kvinder tildækkede deres hoveder.

På side 231 af bind 4 skriver Lightfoot,

"Det var skik og brug at kvinden, bestemt efter en streng standard, ikke skulle gå omkring uden at have sit ansigt tilsløret. Hvis en kvinde gjorde et af følgende, så brød hun den jødiske lov; hvis hun går ud på gaden eller ud på en åben veranda og hun ikke er tilsløret, som alle kvinder"

Det var påkrævet en kvinde, at hun på hendes bryllupsdag skulle tilsløre sig. Den jødiske lov var, at kvinder som blev gift, skulle tildække deres hår. Talmuden udlægger denne skik som et tegn på kvindens skam - skyld over Evas synd. Lightfoot uddyber dette:

"Og de henviste til kvindens skam, at det var hende der først bragte synd til verden"

Det var deres synspunkt - at kvinden bragte synden ind i verden og at tilsløringen af hende ved hendes bryllup, var et tegn på skam, fordi de sagde at kvinden ledte manden i synd. Talmuden sagde, at på grund af Evas forbandelse, skulle kvinder gå tildækket som var de sørgende. Når en kvinde giftede sig, i den jødiske kultur, var hun tvunget til at tilsløre sig og hvis hun blev set offentligt, uden hendes slør, så forskrev Talmuden strenge konsekvenser.

Hvis hun blev set uden slør offentligt, kunne hendes mand skille sig fra hende uden at betale hendes medgift og uden hendes medgift, ville hun lide nød.

Talmuden forklarer årsagen til skammen ved et utildækket hoved. Ægtemanden anså en kvindes hår for, at være en del af hendes seksualitet, så at når andre så hendes hår, var det en stor skam.

"Nogle rabbier anså blotlægningen af en gift kvindes hår, som blotlægningen af hendes kønsdele, fordi de mente at en kvindes hår kunne bruges til erotisk ophidselse. De forbød enhver fremsigelse af velsignelser, ved tilstedeværelsen af en barhovedet kvinde"

Lightfoot fortsætter med at forklare, at selvom kvinder bar slør i det offentlige, så tilbad de utilsløret.

"Men selv om kvinderne var tilsløret på gaderne, så fjernede de deres slør og blotlagde deres nøgne ansigter, når de deltog i gudstjeneste; og det gjorde de ikke ud af lemfældighed, men på grund af religion" (Bind 4, side 231).

Ville dette ikke have bragt skam over deres ægtemænd, ved at afsløre deres hår offentligt? Nej, for der ville ikke have været nogen mænd til at se dem, fordi kvinder opholdt sig et separat sted i synagogen. Lightfoot fortsætter:

"... at kvinder skulle side for sig selv, delt fra mændene, hvor de kunne høre og se hvad der foregik i synagogen, men de dem selv være ude af syne ... når kvinderne derfor mødtes separat, så er det ikke noget under, at de afdækkede deres ansigter, når de nu var ude af mændenes syne, og at årsagen til at de var tildækket, var væk, netop at de ikke måtte ses af mænd"

Så tilsløringen var et tegn på skam over for mænd, men tilbedelse foran Gud kunne gøres med blotlagt ansigt.
I Paulus skrifter finder vi, at kristne er ment til at afspejle Guds herlighed, Paulus siger i 2 Kor 3,17-18,

"»Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er"

Mænd og kvinder var begge ment til, at afspejle Guds herlighed og begge skulle komme frem med utilsløret ansigt foran Gud i tilbedelse. Imidlertid var de jødiske kvinder, hvis ægtemænd endnu ikke var kristne og som endnu ikke var kommet til forståelsen af den herlige frihed i Kristus, kommet i knibe. Problemet opstod da kristne mødtes i hjemmene hvor både mænd og kvinder var sammen. Hvis en jødisk kvindes ægtemand, der ikke var kristen, fandt ud af, at hun havde taget sløret af foran andre mænd, så kunne han lade sig skille fra hende og ofte insisterede hans familie på dette, for at hun måtte blive offentligt til skamme.

Paulus kunne ikke sige til hende, at hun skulle tage sløret af ved tilbedelse i den kristne forsamling, fordi det ville have krænket mange af deres ægteskaber. Så mens mænd blev påbudt ikke at bære skammens slør og skulle bede og profetere offentligt, uden at tildække hovedet, så fik kvinder lov til selv at vælge, når de bad og profeterede. I næste del diskuteres kvindens valg yderligere og den tredje grund til skam, som ville få en kvinde til at sløre sig til.

Men for nu, lad os tale om kulturen som promoverede det kulturelle tegn for skam. I nedenstående passage afviser Paulus det kulturelle tegn for skam. I stedet fortæller Paulus os i 1 Kor 11,7 -

"Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans"

Kan du se det? Kvinden er mandens
AFGLANS. Som hans afglans, bringer hun ham ære. Som hans afglans, må hun være afdækket så hun kan afspejle hans herlighed. Lige så vel som manden skal afspejle Guds herlighed, så må hun være tilladt at afspejle mandens herlighed. Kan du se at Paulus maner myten om, at "kvinden er mandens skam", til jorden? Kan du se at Paulus afviser myten om, at "kvinden skal skjules og holdes væk fra forsamlingen, skjules og holdes væk fra mænd"? Paulus fortæller mændene, at kvinden, deres hustruer, er deres afglans. Manden skal ikke være skamfuld over hende. Hun er ikke hans rival, hun skal ikke afspejle skam - hun skal være hans afglans!

Hvilket fantastisk befriende ord fra Paulus! Paulus har ikke brugt denne passage til, at sige at kvinder ikke er Guds billede, ej heller siger han, at de ikke er Guds afglans. Han sammenligner
en afglans med en anden afglans. Korintherne burde kunne se, at manden er Guds afglans og som Guds afglans, skal han ikke dækkes til. Mænd bør ikke dække sig til ved tilbedelsen, for at han kan afspejle Guds herlighed. På samme måde bør de se, at kvinden på selv samme måde er ægtemandens afglans. Som ægtemandens afglans, bør hun ikke dækkes til, i stedet bør hun afspejle sin mands herlighed. Som med mandens herlighed, skal afglansen være afdækket og han bør være stolt af hende og ikke skamfuld. Kulturen havde lært dem, at kvinden ikke var mandens afglans, men Paulus korrektion ændre alt dette. Nu vidste de, at Guds hensigt med kvinden, var at afspejle mandens herlighed!

Har du nogen sinde undret dig over hvorfor kristne kvinder ikke bære hovedbeklædning? Nu ved du hvorfor.


At bringe skam over sit hoved del 3

I gennemgangen af 1 Kor 11 vers for vers, er vi kommet til vers 6:

"Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket".

"Skal hun have hovedet tildækket" er oversat fra det græske ord 'katakalypto', hvilket ikke nødvendigvis indebære et forbud mod, et afdækket hoved, men et bud i form af tilladelse, til at dække hovedet til. Dette ser vi afspejlet i de engelske oversættelser KJV og NASB:

"For if the woman be not covered, let her also be shorn: but if it be a shame for a woman to be shorn or shaven, let her be covered" (KJV).

"For if a woman does not cover her head, let her also have her hair cut off; but if it is disgraceful for a woman to have her hair cut off or her head shaved, let her cover her head" (NASB).

En alternativ dansk oversættelse vil være:

"Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun også lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, kan hun have hovedet tildækket".

Vi har allerede fremført, at det kulturelle synspunkt angående kvinders tildækning af hovedet, er "dækket" i vers 5. Vi har også set, at Paulus indtager et ikke-traditionelt syn på kvinder, ved at fortælle mænd, at deres koner er deres afglans. Paulus åbenbarer, at traditionen med, at kvinder tildækker sig, ikke er Guds måde, at håndtere herlighed på. Herlighed er ment til at blive vist og være afsløret, ikke at blive dækket til. Ligesåvel som manden viser Guds herlighed og ikke bør tildække sit hoved, så viser en kvinde mandens herlighed og også hun bør være afdækket.

Kvinder hvis mænd er kristne og som forstår kvinders frihed i Kristus, til at vise Herrens herlighed, ligesom mænd viser Herrens herlighed (2 Kor 3,18), vil ikke have nogen grund til, at insistere på, at deres hustruer bør tildække dem selv, på grund af menneskers tradition. Så Paulus siger, at "
for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved" så "kan hun også lade sig klippe". Her taler Paulus om kvinders frihed, til at lade sig klippe. Er det forkert for en kvinde at lade sig klippe? Er det forkert for hende, at have kort hår? Paulus fremfører, at traditionen med ikke at klippe sit hår, er i samme kategori som traditionen for, at kvinder skal bære hovedbeklædning.

Kvinden er sin mands afglans og som sådan, bør hun også være fri fra traditionen med, at skulle tildække sit hoved. At tildække hovedet, symboliserede både beskedenhed og skam.
Se den forrige del, for hvad kulturen mente var kvindens skam. Når en kvinde er fri fra traditionen om, at tildække hendes hoved, så var hun også fri fra traditionen om, at kvinder skal have langt hår. Hun må gerne klippe sit hår og denne handling bryder ikke Guds lov. Denne tradition er ikke Guds tradition. Hvordan kan det være? Vi ved, at Gud ikke forbyder kvinder at blive klippet, fordi Gud havde bestemmelser for et nasiræerløfte, som krævede at mænd og kvinder lod deres hår gro, når de aflagde løftet, og senere, når løftet var opfyldt, skulle både mænd og kvinder, lade sit hoved rage. Så hvis Gud krævede, at en kvinde som aflagde dette løfte, skulle lade sit hoved rage, så kan det ikke være imod Guds lov, at hun lader sit hår klippe.

Hvis en jødisk kvinde var blevet kristen og ville aflægge et nasiræerløfte, så var det krævet hende, ved løftes afslutning, at lade sit hoved rage. Hvis en kvinde, som havde ladet sit hoved rage, var i forsamlingen uden en hovedbeklædning, så kunne hun opleve skam, fordi hun ikke havde noget hår. Paulus gjorde en undtagelse for denne sidste "skam" og han sagde at
hvis det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, så var det tilladt hende at dække sit hoved til, fx hvis hun var skaldet eller hendes hår endnu ikke var groet ud endnu. Paulus giver hende tilladelse til, at tildække sit hoved, ved at sige "kan hun have hovedet tildækket." Paulus kræver aldrig, at hun tildækker sig, han giver hende bare muligheden for at tildække sig.

Bestemmelserne for nasiræerløftet findes i Fjerde Mosebog 6:

4 Mos 6,2 "Tal til israelitterne og sig til dem: Når en mand eller kvinde aflægger det særlige nasiræerløfte for at vie sig til Herren"

4 Mos 6,5 "Så længe hans nasiræerløfte gælder, må der ikke komme en ragekniv på hans hoved. Han skal være hellig, indtil den tid, han har viet sig til Herren, er gået. Han skal lade håret på sit hoved vokse frit"

4 Mos 6,13 "Dette er loven om nasiræeren, når hans nasiræertid er gået. Man skal føre ham hen til indgangen til Åbenbaringsteltet"

4 Mos 6,18 "Så skal nasiræeren rage sit indviede hoved ved indgangen til Åbenbaringsteltet, og han skal tage håret fra sit indviede hoved og lægge det på ilden under måltidsofferet"

Manden eller kvinden som aflægger et nasiræerløfte skulle rage deres hår af hovedet og lægge det på ilden som et offer. Både mænd og kvinder, som havde aflagt dette løfte, ville blive skaldet. Mænd ville ikke opleve skam ved at være skaldet, men kvinder ville opleve skam på grund af deres skaldethed.

Paulus tillod en kvinde som var skaldet og som ville opleve skam på grund af hendes skaldede hoved, at tildække hendes hoved med en hovedbeklædning. I kapitel 11 påpeger Paulus to grunde til skam, hvor en kvinde kan fortsætte med, at bære hovedbeklædning. Den første grund var, at hun ville bringe skam over hendes ikke-kristne ægtemand, hvis hun blev set offentligt uden hendes hovedbeklædning, siden han kan lade sig skille fra hende, for at bryde denne kulturelle tradition angående hovedbeklædningen.

Den anden grund for, at en kvinde kan være tildækket, er på grund af hendes egen skam. Hvis hun var skaldet, eller hvis hendes hår endnu ikke var groet fuldt ud, efter hun havde aflagt et nasiræerløfte, tillod Paulus hende at tildække hendes hoved. Paulus giver en kvinde tilladelse til at tildække sig, på grund af to mulige typer af skam, men Paulus giver aldrig manden tilladelse til, at tildække sig, siden kulturen på den tid ikke bragte skam over en mand, som havde et skaldet hoved og at den eneste kulturelle årsag til mandens hovedbeklædning, bragte skam over Kristus.

Paulus formål i diskussionen om hovedbeklædning, er at bringe kristne til et bibelsk syn på deres afspejlede herlighed og at kassere det fejlagtige kulturelle syn angående skam. Paulus viser os i 2 Kor 3,18, vigtigheden af det utilslørede ansigt:

"Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er"

Mens nogle har set 1 Kor 11 som en befaling til kvinder om, at bære slør, viser en nærmere undersøgelse af passagen, at Paulus taler for det stik modsatte. Han værner ikke om menneskets tradition, men kasserer traditionen. Paulus viser, at det er Guds vilje at afglans, skal være
utildækket og ikke skjult og at menneskets tradition med at tvinge kvinden til at være tildækket, på grund af, at hendes afdækkethed bringer skam over mennesket, er det komplet modsatte, af hvad Gud underviser. Kvinden er mandens afglans, ikke hans skam. Og som mandens afglans, skal hun være afsløret og ikke skjult.



Indbyrdes afhængighed I Herren

I gennemgangen af Første Korintherbrev kapitel 11 vers for vers, kommer vi nu til vers 10:

Derfor må kvinden af hensyn til englene have [noget på] hovedet [som tegn] på myndighed

Det skal her bemærkes at 'noget på' og 'som tegn' ikke findes i den græske grundtekst. Lad os se på hvordan den autoriserede danske bibel fra 1933 og den engelske KJV oversætter dette vers:

Derfor bør Kvinden have et [Ærbødighedstegn] [over] Hovedet for Englenes Skyld” (Bibelen 1933)

For this cause ought the woman to have power on [over] her head because of the angels” (KJV)

Ordet 'Ærbødighedstegn' findes simpelthen ikke i den græske grundtekst. Endvidere kan det græske ord 'epi', som er oversat med 'på' og 'on', også oversættes med 'over'. Det græske ord 'exousia', oversat som 'power' i KJV og 'myndighed' i den danske 1992 udgave, har ifølge Blue Letter Bible betydningen af, 'at have autoritet'. En alternativ dansk oversættelse, i lyset af det førnævnte, vil være:


Men hvorfor henviser Paulus til englene? Hvis vi bladre lidt tilbage i Første Korintherbrev, læser vi følgende i kapitel 6, vers 1-3:

Hvordan kan nogen af jer, der har en sag imod en broder, vove at bringe den for retten hos de uretfærdige og ikke hos de hellige? Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? Og når verden dømmes af jer, er I så ikke gode nok til at dømme i ubetydelige sager? Ved I ikke, at vi skal dømme engle, for slet ikke at tale om jordiske forhold?

I denne passage henviser Paulus til, at de hellige skal dømme engle, og hvis de skal dømme engle, ja så må de også være i stand til at dømme i ubetydelige sager. Kvinden må altså selv dømme, i denne relativt ubetydelige sag angående hovedbeklædning, af hensyn til, at hun engang skal dømme engle, i endnu større sager.

Paulus går altså endnu en gang imod traditionen. Paulus giver kvinden rettigheden til selv, at foretage hendes egen beslutning i vers 10, om hvad hun vil, eller ikke vil bære på hendes hoved, da han siger, at kvinden må have 'myndighed' (exousia) over sit hoved. Selv om den kulturelle tradition, ikke gav kvinden nogen form for autoritet, til at foretage hendes egne beslutninger, så afviser Paulus den tradition, som en ikke-kristen tradition. Dog efterfølger Paulus hurtigt kvindens autoritet, til at foretage en beslutning (exousia), med et 'dog' i vers 11. Dog, siger Paulus, ”i Herren”, er kvinden intet uden manden. Hun har ret til at foretage hendes egen beslutning, men hun er, med andre ord, ikke uafhængig af manden. På hvilken måde er hun ikke uafhængig af manden? Hun er ikke uafhængig af mande, på samme måde, som manden ikke er uafhængig af kvinden.



Paulus gør brug af det græske ord 'gar' (for), som er en primær partikel; der på behørig vis, giver en begrundelse for hans argument. Kvinden er ikke uafhængig af manden, siger Paulus, fordi manden er oprindelsen til kvinden og hun ville ikke eksistere uden ham. Paulus siger også, at manden ikke er uafhængig af kvinden, fordi kvinden er oprindelsen til alle mænd, efter hun blev skabt. Der ville ikke findes nogen mænd nu, uden hende. Adams forrang, som den først skabte og som kilden til kvinden, er blevet opvejet og sat lige med kvindens forrang, som kilden til alle mænd.

Paulus opsummerer det hele, ved at sige, at kvinden er afhængig af manden og at manden er afhængig af kvinden, men at den ultimative kilde hverken er manden, ej heller kvinden. Den ultimative kilde er Gud.

Så hvordan hænger det så sammen med, at tage beslutninger? Kvinden har ret til, at foretage sin egen beslutning, men siden hun også er forenet med manden som ét kød, skal hun tage hensyn til sin mand og hans samvittighed, med hensyn til hovedbeklædningen. Fordi det hun beslutter sig for at gøre, kan bringe dyb skam over hans svage samvittighed. Den kulturelle tradition med hovedbeklædningen, som bragte skam over en mand, hvis hustru ikke var tildækket offentligt, havde brug for tid, til at blive afsløret og accepteret, som en fejlagtig tradition. I stedet for at bringe skam over manden, sagde Paulus, at kvinden var hans afglans. Beslutningen er nu i hænderne på kvinden, med hendes fulde erkendelse af, at hun ikke er fuldstændig uafhængig af manden. Som en kristen hustru, må hun respektere hendes mand og vise hensyn til hans samvittighed, ved hendes beslutning.

Kvinden er den eneste, som får givet et valg, med hensyn til hvad hun vil gøre, med hensyn til hovedbeklædningen. Manden bliver aldrig fortalt, at han kan vælge, at bære hovedbeklædningen eller ej. For hans vedkommende, er beslutningen allerede foretaget, fordi der kun er én, som bliver gjort til skamme, når han bærer hovedbeklædningen. Den kulturelle tradition, som bragte skam over Kristus, bør opgives.

I næste del vil vi tage fat på det 'langhårede' emne, angående længden af ens hår i 1 Kor 11,13-16.


Er det en synd for en kvinde,

at have kort hår?


I gennemgangen af 1 Kor 11 vers for vers, angående kvinder, er vi kommet til vers 13:

Døm selv! Sømmer det sig, at en kvinde beder til Gud med utildækket hoved?

Paulus beder nu korintherne om, at foretage en bedømmelse, ud fra de beviser han har lagt frem for dem. Sømmer det sig, at en kvinde beder til Gud med utildækket hoved? Hvilke beviser har Paulus bragt frem, som burde få korintherne til at svare ”ja”?


1. Paulus siger at kvinden er mandens afglans. Afglans bør aldrig skjules. Da Moses gik hen, for at snakke med Gud, strålede afglansen af Guds herlighed fra hans ansigt. 2 Mos 34,35 viser at Moses ikke skjulte Guds herlighed for israelitterne.

... israelitterne Moses' ansigt, ... det strålede fra hans ansigt ...

Det var ikke før, at afglansen hørte op, at Moses lagde et slør over sit ansigt, så at israelitterne ikke kunne se at afglansen falmede.

og gør ikke som Moses, der lagde et slør over sit ansigt, for at Israels børn ikke skulle se, at det, der forsvandt, hørte op” (2 Kor 3,13).

Jesus sagde, at det ikke er meningen, at de kristne skjuler deres lys:

I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser [herliggør] jeres fader, som er i himlene” (Matt 5,14-16).

Det er meningen, at vi skal afspejle Guds herlighed og den afglans skal ikke skjules. Også Moses selv, tog sit slør af, da han var i Guds nærvær. Er dette ikke et stærkt argument for at kvinder, som også er Guds afglans, også bør være afsløret, når de kommer foran Guds åsyn i tilbedelse?

2. Paulus sagde, at kvinden har myndighed over hendes hoved (1 Kor 11,10). Hvis hun har myndigheden og retten til, at foretage en beslutning angående hendes eget hoved, er det da ikke også ret for hende, at foretage en beslutning om, at have hendes eget hoved utildækket, når hun i tilbedelse, kommer frem for Gud?

3. Hvis manden har forrang ved skabelsen og kvinden har forrang siden skabelsen, vil deres lighed af indbyrdes afhængighed, da ikke gøre dem jævnbyrdige i tilbedelse, foran deres skaber? Hvorfor skulle den ene blive tvunget til, at tildække sin afglans, mens den anden skulle afdække sin afglans? Burde ikke både manden og kvinden, begge afdække deres afglans foran Gud? Endvidere, hvis man udlægger Paulus skrift således, at en kvinde skal tildække sig selv, når hun kommer frem for Gud, hvordan kan vi så sige, at mænd og kvinder er lige overfor Gud.

Paulus har nøje sammensat sit argument, med hensyn til sagen om afglans, først ved at vise, at kvinden også har afglans. Afglans skal altid være afdækket. Hvor fortæller Gud nogensinde, at afglansen skal tildækkes? Intet sted.

Dernæst appellerer Paulus til det faktum, at en kvinde har ret til, at foretage sin egen beslutning, med hensyn til hendes eget hoved. Og så appellerer Paulus til mænd og kvinders ligeværdige forrang og deres lighed af indbyrdes afhængighed. Nu er vi ved det punkt, hvor Paulus fremfører sit sidste argument fra naturen, der viser mænd og kvinders ligeværd, med hensyn til deres hår. Den autoriserede danske Bibel fra 1992 oversætter vers 14 og 15 på denne måde:

Lærer ikke naturen selv, at det er vanærende for en mand at have langt hår, mens det er ærefuldt for en kvinde at have langt hår? Hun har jo fået håret som et slør

Imidlertid oversætter den engelske bibel International Standard Version, disse vers meget anderledes og uden spørgsmålstegnet:

Nature itself teaches you neither that it is disgraceful for a man to have long hair nor that hair is a woman’s glory, for hair is given as a substitute for coverings” (ISV).

Her er en dansk oversættelse af ISV:

End ikke naturen selv, lærer at det er vanærende for en mand, at have langt hår, ej heller, at hår er en kvindes ære. Man har jo fået håret som erstatning for slør

For at forstå disse vers korrekt, må vi først forstå nogle meget vigtige ting om disse vers. For det første blev det græske skrevet uden tegnsætning. Om disse vers er et spørgsmål eller en fremstilling, må afgøres ud fra sammenhængen. Tegnsætningen som vi har i vores bibler, er der på grund af oversætternes udlægning, af hvad Paulus siger, men ikke alle er enige i, at Paulus stiller et spørgsmål.
Lad os se på sammenhængen, for at finde ud af, om Paulus ord skal tages som et spørgsmål. Lærer naturen os, at mænd skal have kort hår og at kvinder skal have langt hår? Nej, det lærer naturen os overhovedet ikke. Håret på en drengs hoved gror ligesom håret på en piges hoved. Naturen lærer os ikke, at der er forskel. Lærer naturen os, at det er vanærende for en mand, at have langt hår? Hvordan kunne naturen lærer os det? I mange kulturer, har mænd langt hår og de er ikke vanærede. Naturen lærer dem ikke, at det er vanærende. Hvorfor ikke? Fordi en mands hår er designet, til at fortsætte med at gro, hvis ikke det bliver klippet.

Lad os nu se på, hvordan Gud har designet, noget hår der viser, at der er forskel på hår. Se på håret på dine arme. Fortsætter håret på dine arme med at gro, indtil du klipper det? Nej, det gør det ikke. Grunden er, at Gud har designet håret på vores arme, til at være anderledes, end håret på vores hoved.
Men der er intet i naturen, som viser os en forskel i Guds design for håret på hovedet af en lille dreng og håret på hovedet af en lille pige. Begge har hår der fortsætter med at gro, hvis det ikke bliver klippet. Der er ingen forskel i naturen. I naturen, gror håret på drenge og piger på samme måde og intet i naturen viser os, at længden på deres hår er vanærende.

Dette bringer os til det andet, vi må vide om denne passage. Vi må vide, at 'ærefuldt hår' både hører til 'ham' og 'hende', ikke kun 'kvinder'.

“…nor that hair is a woman’s glory, for hair is given as a substitute for coverings” (ISV: 1 Kor 11,15).

Og den danske oversættelse af ISV:

... ej heller, at hår er en kvindes ære. Man har jo fået håret som erstatning for slør

Hvert menneske, mand eller kvinde, har fået givet håret af Gud, som et slør eller hoveddækning, så hår er ikke kun en ære for en kvinde. Hverken mænd eller kvinder er påkrævet, at bære nogen udvendig hoveddækning, når de kommer frem for Gud.

Så bør mænd skamme sig over at have langt hår? Hvordan kan det være? Rettroende mandlige jøder, lod håret på siderne gro langt og de tror at Bibelen byder dem, at lade håret ved tindingerne gro langt.

Deres kameler skal gøres til bytte og deres flokke af kvæg til rov. Jeg spreder dem for alle vinde, folkene med klippede tindinger, fra alle sider bringer jeg ulykke over dem, siger Herren” (Jer 49,32).

Her er et billede af en rettroende jøde. Håret ved tindingerne, lades gro lange og han skammer sig ikke over sit lange hår.

Lærer naturen dem, at det er vanærende for en mand, at have langt hår? Nej, overhovedet ikke. Det eneste bud Gud har givet angående længden af ens hår, er det særlige nasiræerløfte (4 Mos 6,2-18). Det var påkrævet både mænd og kvinder, at lade deres hår gro og når løftet blev opfyldt, så skulle både mænd og kvinder rage håret af og ofre det til Gud. Siden Gud krævede lige regler angående hår for både mænd og kvinder (begge skulle lade håret gro og senere skulle begge rage deres hår fuldstændig af), hvordan kan Gud så have inspireret, en passage som siger, at naturen lærer, at det er vanærende for en mand, at have langt hår? Naturen siger ikke noget sådant og Gud siger heller ikke noget om, at langt hår er vanærende. Så Paulus ord skal ses som en fremstilling og ikke et spørgsmål, ellers har vi en modsigelse i Bibelen, så vel som et ulogisk argument.

Gud har designet håret på både mænd og kvinder, så det naturligt vokser frit og bliver langt, med mindre det klippes. Gud havde et krav for både mænd og kvinder, om at lade deres hår vokse frit, ved et nasiræerløfte. Der er intet i Guds krav, som giver den mindste antydning af, at naturen lærer, at det er vanærende for en mand, at have langt hår, eller at det er vanærende for en kvinde, at klippe sit hår.

Hvis vi ser på vers 14 og 15 uden spørgsmålstegnet, ligesom den engelske Bibel ISV gør, så giver 'natur'-argumentet mening. Paulus argumenterer endnu engang om vores lighed. Både mænd og kvinder bør komme frem for Gud uden hovedbeklædning, fordi de begge allerede har en naturlig hovedbeklædning og der behøves intet mere. Paulus siger ikke, at hår kun er en ære for kvinder. Hår er blevet givet til både mænd og kvinder og der behøves intet mere, når vi kommer frem for Gud. Her har vi endnu engang, Paulus argument om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Endelig opsummerer Paulus sit argument, angående de kristnes ligestilling i Kristus og deres ligestilling med hensyn til hovedbeklædning og hår. Paulus siger i vers 16

Der er måske nogen, som har lyst til at strides om dette; men vi har ingen sådan skik, og Guds menigheder heller ikke

Paulus siger, at hvis nogen har lyst til at strides om denne sag – altså sagen om hovedbeklædning og længden af hår – som et endeligt bevis på at hovedbeklædning ikke er påkrævet, er at ingen af Guds menigheder har en sådan skik med hovedbeklædning eller et krav om længden af ens hår.

Nogle oversættelser, såsom NASB og NIV tilføjer ordet 'anden' til passagen ... (vi har ingen 'anden' skik) ... men ordet 'anden' findes ikke i den originale inspirerede græske grundtekst. Det inspirerede ord er det græske ord 'toioutos', hvilket betyder ”af den slags”. Paulus siger, at vi har ikke den slags skik (hovedbeklædning og regler om hårlængde) og det har Guds menigheder heller ikke.

Guds afglans tilhører både mænd og kvinder. Begge bør afspejle Guds herlighed og kvinder skal også afspejle mandens herlighed. Det er ærefuldt for både mænd og kvinder, at have hår og Guds eneste bud, angående hårlængde, viser at mænd og kvinder er lige for Gud.

Benytter Paulus denne passage, til at tvinge kvinder, til at skjule deres afglans med et slør og til at tvinge kvinder ,til at lade deres hår gro? Nej, overhovedet ikke! Faktisk går hans argumenter fuldstændig imod den menneskelige tradition, der adskiller mænd og kvinder. Hans argumenter er også i opposition, til de som siger, at det kun er mænd som har Guds afglans, mens kvinder ikke har. Denne inspirerede passage er tværtimod en vældig kraftfuld passage, der understøtter mænd og kvinders ligestilling for Gud og deres indbyrdes afhængighed af hinanden. Det er Guds måde. Gud er ikke fordomsfuld og foretrækker mænd frem for kvinder eller kvinder frem for mænd. Gud ønsker, at de kristne er forenet i Kristi legeme og at de respekterer hinanden lige, som Guds 'sønner' og medlemmer af Kristi legeme.


Original af Cheryl Schatz

Hvis der ikke er angivet andet er bibelteksten hentet fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar