fredag den 4. november 2011

Fejring af Jesu fødsel: En bibelsk analyse

At fejre Jesu fødsel eller ej, er et emne mange kristne ofte er splittet over.

Intet sted i det Nye Testamente bliver vi påbudt at helligholde Kristi fødsel, dog bliver vi ikke på samme tid forbudt at helligholde den. Det er tydeligt, at de Ny Testamentlige forfattere, som skrev historierne om Jesu fødsel, navnlig Mattæus og Lukas, ikke bekymrede sig om at specificere en dato for Kristi fødsel. Alt hvad vi ved om den tid er, at Lukas fortæller os at kejser Augustus gav en befaling om at holde folketælling (Luk 2,1-2). Forskere kan fortælle os hvilket år den begivenhed fandt sted, men ikke om måneden og dagen, hvilket vi er interesseret i.


Hvornår blev Jesus født?

Datoen for Jesu fødsel er derfor ukendt for os, vi kender den simpelthen ikke. Vi kender dog tiden for Kristi død og opstandelse, fordi det var i løbet af påsken og det er tydeligt, at de Ny Testamentlige forfattere understregede og tillagde denne begivenhed langt større betydning, frem for Kristi fødsel.

Nogle forskere gætter på at september / oktober (1), er en sandsynlig dato for Jesu fødsel, fordi Lukas nævner får på marken (Luk 2,8). November var den sidste måned hvor får kunne være ude på markerne,  december ville være for kold til, at sætte får på græs og for koldt for folk at gå til folketælling. Til trods for disse pointer, foreslog den velkendte jødiske kristne forsker, Dr. Alfred Edersheim (2), d. 25. december som Kristi fødselsdag og argumenterede at den havde en forbindelse med den jødiske fest Hanukka, som falder på d. 25. dag af den hebræiske måned kislev. Den jødiske fest Hanukka, begynder altid d. 25. dag i kislev. På grund af forskellene mellem den kristne kalender (bedre kendt som den Gregorianske kalender) og den hebræiske kalender, bliver Hanukka og Jesu fødsel nogen gange fejret sammen ellers begynder Hanukka tidligere. Begge disse fester understreger betydningen af lys, Menoraen ved jødedommen og andre lys ved kristendommen. Idéen er at "lysenes fest" peger på Jesus som "verdens lys" (Joh 8,12). Er der nogen bedre tid for Messias at blive født på? Dr. Edersheims argumenter er markante, men i denne sag, er han i mindretal. De fleste forskere, hvis ikke alle, afviser d. 25. december som den aktuelle dato for Jesu fødsel og jeg føler mig også tvunget til at afvise den.



Hvor kom d. 25. december fra?

Hvad med d. 25. december, hvor kom den fra, som en fejring af Kristi fødsel? Enhver Encyklopædi vil vise at ugen d. 22. til d. 31. i december, blev fejret som "Saturnalia", en romersk hedensk fest, hvor man tilbad solguden Mitra, hvis fødsel de også fejrede på den tid, navnlig d. 25. december. Saturnalia var en tid hvor det så ud som om at mørkets kræfter og kaos ville vinde over lysets kræfter og orden. Det var almindeligt på denne tid, at feste og holde gilde, fordi det så ud til at kaos ville smelte sammen med orden. Det blev betragtet som o.k. at der skete dårlige ting, fordi det var Saturnalia (3).

I løbet af denne gamle romerske fest, var dagens lys på sit korteste. Dette indgød frygt i hedningerne. Det så ud som om at solguden var ved at dø og at hans magt var ved at ebbe ud. Det var normalt at tænde bål, hvilke viste solens kraft, som var repræsenteret ved guden Mitra. Derfor, denne understregning af lys. Med tiden, observerede hedningerne, at dets mere de praktiserede lysets fest og brændte bål, jo længere blev dagene og derfor fortsatte de med denne tradition.

De tidlige kirkefædre debatterede over tiden for Kristi fødsel omkring 200 e.Kr. og der er nogle beviser for at kristne fejrede mindet om Kristi fødsel, selvom datoerne var forskellige. Fra år 354 e.Kr. blev d. 25. december angivet som datoen for Kristi fødsel. Kirken havde forsøgt at udstøde Mitra-sekten, solens søn, ved at erklære, at den i stedet for ville fejre fødselen af "retfærdighedens sol" (Mal 3,20), en titel der blev forstået som messiansk. Kirkens træk udstødte Mitraismen i løbet af kort tid.

Er træet hedensk?

Mange gange er vi skyldige i at afvise ting som "hedenske" uden først at undersøge sagen grundigt (4). Et eksempel på dette er den såkaldte beskyldning om, at grantræet er hedensk, at det faktisk er nævnt og fordømt i Jeremias' Bog 10,3-5. Denne passage lyder som følger i 1933-oversættelsen:
"Thi Folkenes Rædsel er Tomhed; thi det er Træ, fældet i Skoven, et Værk, som Håndværkerhænder tilhugger med Økse: han smykker det med Sølv og Guld og fæster det med Søm og Hammer, så det ikke vakler. De er som et Fugleskræmsel i Agurkhaven og kan ikke tale; de må bæres, da de ikke kan gå. Frygt dem ikke, thi de gør intet ondt, så lidt som de evner at gøre noget godt."

Ved første øjekast, ser denne passage ud til at konkludere at det er træet selv der bliver smykket med sølv og guld og sat fast med søm og hammer. Der argumenteres altså for, at det er grantræet der bliver nævnt her. Dette er dog en misledende udlægning, fordi det der fordømmes her er afgudsdyrkning. Træet bliver simpelthen fældet for at blive bearbejdet til en afgud! Mange andre oversættelser gør dette klart. Overvej fx oversættelsen i 1992-versionen.

"men folkenes skikke er tomme! De fælder et træ i skoven, håndværkeren bearbejder det med øksen, han smykker det med sølv og guld, han fæstner det med søm og hammer, så det ikke vakler. Gudebillederne er som fugleskræmsler i en melonmark, de kan ikke tale, de skal bæres, de kan ikke gå. Frygt ikke for dem, de kan ikke gøre ondt, men de kan heller ikke gøre godt." (5)

Altså, hvad Gud fordømmer igennem Jeremias er afgudsdyrkning. Med andre ord, Jeremias prøver at vise det absolut tåbelige i at tilbede afguder, siden de er hentet fra træerne og ikke er mere end hvad menneskets hænder kan skabe. Det er afgjort absurd at påstå, at fordi man har et grantræ i hjemmet, så tilbeder man dette træ, ligesåvel som at påstå, at kristne, fordi de har et kors i en kirkebygning, tilbeder korset! Alle dagene og månederne i året tilhøre først og fremmest Gud, fordi Han skabte dem. Lyset som Gud skabte blev forvansket af hedningerne, fordi de gjorde det til et mål i sig selv, alligevel henviser Jesus til sig selv som "Verdens lys" (Joh 8,12).

Ild, som blev brugt og forvansket af hedenskabet, bliver også brugt om Gud (Hebr 12,29). Det jeg prøver at sige er, at når vi tager hvad Gud har skabt og bruger det til at herliggøre Ham, gør vi intet forkert, i modsætning til hedenskabet, som flytter sig fra Skaberen. Da Kirken valgte d. 25. december, sagde kirken reelt, at denne dag tilhøre Gud, og at den ville dedikere denne dag til at fejre Kristi fødsel. At fejre Jesu fødsel er ikke en fejring af Hans fødselsdag, men en fejring af selve begivenheden (Luk 1,35). Har vi hjemmel i Skriften for dette? Ja sandelig, det har vi.

Der var fester som Jesus helligholdt, som Israel aldrig var blevet påbudt at helligholde af Gud. Festerne som på guddommelig vis var blevet påbudt af Gud, er opridset i 3 Mosebog 23, og de er kendt som "Herrens fester". Imidlertid er der to andre fester, som jøderne helligholdt, som ikke var påbudt af Gud, navnlig Hanukka og Purim. Den første fest findes ikke noget sted i det Gamle Testamente, fordi den først blev institueret lang tid efter den Gammel Testamentlige kanon var blevet komplet. Festen Hanukka har sine rødder i de Apokryfe Skrifter, en samling af ikke-kanoniserede bøger, som aldrig blev accepteret som værende en del af det Gamle Testamente (6).

Kan man fejre Jesu fødsel, selvom det ikke blev påbudt af Gud?

Historien om Hanukka kommer fra Første og Anden Makkabærbog. Imidlertid er denne fest nævnt i det Nye Testamente i Joh 10,22 og der bliver den kaldt "festen for genindvielsen", et andet navn for Hanukka. Som jøde, ville Jesus højst sandsynligt have helligholdt denne fest og det ville være meningsløst for Johannes at nævne denne fest, hvis den ikke havde nogen relevans til Jesus og Hans tjeneste. Forskere har i lang tid bemærket at Johannesevangeliet omhandler Jesu tjeneste i forbindelse med de jødiske fester og at Jesus er opfyldelsen af disse fester. Således have Jesus ikke nogen indsigelse mod helligholdelsen af en fest, der ikke havde nogen basis i det Gamle Testamente. Hvorfor? Så længe Gud blev herliggjort og anerkendt, så var Guds folk fri til at gøre sådan.

Et andet eksempel på dette ses med festen Purim. Denne fest er nævnt i det Gamle Testamente, i Esters Bog, men ligesom Hanukka, var Purim aldrig påbudt af Gud. Snarere instituerede det jødiske samfund i Persien denne fest, for at fejre deres frelse fra udslettelse (Esters Bog 9,18-32). Endnu en gang, i dette tilfælde herliggjorde denne fest Gud for Hans beskyttelse. Som nævnt ovenfor, ville Jesus som jøde også have fejret denne fest. Nogle forskere mener at "jødernes fest" nævnt i Joh 5,1, var festen Purim.
Igen var hensigten at herliggøre Gud. At fejre Jesu fødsel er aldrig påbudt eller forbudt i det Nye Testamente. Det er dermed en gråzone og Kristne bør være fri til granske deres samvittighed, for at se om de ønsker at fejre dette eller ej. Man må dog ikke fordømme andre troende som ønsker at fejre Jesu fødsel. Ligesåvel som vi ikke må fordømme dem som vælger ikke at gøre det. Paulus gør os opmærksom på, at helligholdelsen af dage aldrig bør være et stridspunkt mellem kristne. Så længe dagen bliver dedikeret til Herren, så er det acceptabelt for Ham (Rom 14,4-6).
Kristne som fejre Jesu fødsel gør det for at herliggøre Gud for Hans ubeskrivelige gave, Hans Søn. Lad os fejre Herrens fødsel som de gamle hyrder gjorde, med stor glæde og jubel,

"Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«" (Luk 2,10-12)


Noter

(1) Den jødiske løvhyttefest bliver fejret i september og nogle gange i oktober. Denne fest repræsenterede Guds tilstedeværelse blandt sit folk. I Joh 1,14 står der at Ordet "tog bolig" eller "opsatte Hans telt" blandt os. Nogle forskere ser her en allusion til løvhyttefesten. Det er muligt at Jesus kunne være født i løbet af denne fest.

(2) Alfred Edersheim. The Life and Times of Jesus the Messiah. Bind 1 (Grand Rapids: Wm. B. Eerdmans Publishing Co, 1976), s. 187.

(3) Det samme gælder for den keltiske fest Samhain, de dødes gud, når orden og kaos, de levende og døde fusionerede. Denne hedenske fest ser vi i dag som "Halloween".

(4) Ugens dage er alle afledt fra hedenskabet. Mandag (månedag), torsdag (Thors dag), søndag (solens dag) er alle ord som vi stadig bruger i dag, men deraf følger ikke at vi tilbeder disse hedenske afguder. Selv vores tidsregning er baseret på den hedenske romerske kalender. Vi regner med at den næste dag begynder klokken 12 midnat.
Imidlertid holder den bibelske tidsregning sig til at den næste dag begynder om aftenen, altså ved solnedgangen (1 Mos 1). Nytårs dag bliver fejret af den vestlige verden d. 1. januar, imidlertid begynder det nye år i Bibelen i april, og det hebræiske sekulære år begynder i september (Ros Hashana).

(5) Jeremias' Bog 10,3-5 1992. Bemærk understregningen af "Gudebillederne".

(6) Den Romersk Katolske og Ortodokse kirke accepterer dem, men de er regnet for "deutero-kanoniske", altså deres kanocitet har en sekundær status. Protestanter har afvist dem som værende inspirerede af Gud, og dermed følger de den jødiske tradition. De er dog værdifulde som historiske tekster.

Original af Tony Costa

Hvis der ikke er angivet andet er bibelteksten hentet fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar