fredag den 4. november 2011

Mormoner: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Mormon-missionærerne, disse tiltalende unge mennesker i deres ulasteligt velpressede klæder, er for længe siden ophørt med at vække undren hos den almindelige dansker. I det hele taget er det lykkedes mormon samfundet at skabe sig et offentligt image som en kristen frikirke - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellig kalder de sig selv - hvis tilhængere kun adskiller sig fra andre kristne derved, at de ikke ryger eller drikker kaffe. Og så selvfølgelig derved, at de læser Mormons Bog, en noget ejendommelig "ekstra bibel".

Kun få udenforstående er klar over, at de mest karakteristiske sider af mormonernes liv og lære ikke findes i Bibelen, og at de heller ikke findes beskrevet i Mormons Bog. De mest afgørende dele af mormonismen stammer fra to andre helligskrifter, som kaldes Lære og Pagter og Den kostelige Perle, men de præsenteres ikke ved dørene, sådan som det er tilfældet med Mormons Bog.

Ægte Kristendom? 

Dette skrift er udarbejdet i den hensigt at give ikke-mormoner et første indtryk af dele af mormon-religionen, som de ellers ville have svært ved at få oplysning om, også selv om de spurgte mormonerne. Hensigten er ikke at forhindre mormoner i at tro, tale og missionere, som de ønsker, men kun at fremlægge væsentlige dele af mormonismens lære som tilhængerne anbefaler som den "sande kristendom". Enhver, der er alvorligt interesseret i mormonismen, har krav på et samlet overblik over dens indhold, så han eller hun har mulighed for selv at vurdere sit forhold dertil.

Mormonismens mytologi

Mormonerne tror, at utallige guder her sker over hver sin planet i universet, og at hver af disse guder engang var et menneske ligesom os. I en fjern fortid fødtes et barn af en sådan gud og hans gudinde hustru. Gennem lang tids udvikling opnåede dette barn at blive af guderne (kaldet Elohim ligesom sine forældre).

"Gud var engang et menneske"
En ledende mormon, Milton R. Hunter, forklarede dette i en bog med titlen The Gospel Through the Ages ("Evangeliet gennem Tiderne"), der udkom i 1958 i Salt Lake City:

"Mormonprofeterne har vedvarende lært den ophøjede sandhed, at Gud den Evige Fader engang var et dødeligt menneske, som gennemgik jordelivets skole i lighed med den, vi nu gennemgår. Han blev Gud et ophøjet væsen i kraft af lydighed overfor de samme evige, evangeliske sandheder, som vi i dag har fået lejlighed til at adlyde." (Side 104)

I samme bog jævnfører forfatteren denne lære med oldtidens hedenske mysteriereligioner:

"Mysteriereligionerne, kristendommens hedenske rivaler, fremførte eftertrykkeligt den lære, 'at mennesker kan blive Guder' Hermes erklærede: 'Vi må ikke vige til bage fra at sige, at et menneske på jorden er en dødelig gud, og at Gud i himlen er et udødeligt menneske'. Denne tanke er meget lig profeten Joseph Smiths og præsident Lorenzo Snow's lære." (side 110).

Mormonerne regner Elohim for deres Himmelske Fader, der hersker over en planet i nærheden af en mytologisk stjerne, kaldet Kolod. Her avler han milliarder af menneske ånder med sine gudinder.

Lucifer og Jesus

Bruce R. McConkie har skrevet en bog om mormonismens lære, som er højtagtet blandt de troende. Mormon Doctrine er dens titel, og heri hedder det:

"Underforstået i den kristne sandhed, der siger, at alle mennesker er den Evige Faders åndebørn, ligger den normalt uudtalte sandhed, at de også er afkom af en Evig Moder. En ophøjet og herliggjort Mand af Hellighed (Moses 6,57) kunne ikke være en Fader, medmindre en kvinde af tilsvarende herlighed, fuldkommenhed og hellighed blev forenet med ham som en Moder. Det er børneavl, der gør en mand til en fader og en kvinde til en moder, uanset om det drejer sig om mennesket i dets dødelige eller udødelige tilstand. Denne lære, at der er en Moder i Himlen, blev fastslået i sin enkelhed af det Første Præsidentskab ... De sagde, 'at mennesket som åndevæsen blev avlet og født af himmelske forældre ..." (side 516, 1966-udg.)
 
Hvert af disse åndevæsener behøver et fysisk legeme for at kunne udvikle sig til en gud. Dette problem blev forelagt gudernes forsamling, hvor Elohims to ældste sønner, Lucifer og Jesus, også var til stede. Det blev foreslået, at man skulle skabe planeten Jorden for at tilvejebringe et sted, hvor de mange åndevæsener kunne få en prøvetid ved at gennemleve jordelivet i menneske legemer. Lucifer foreslog sig selv som frelser for denne nye planet og dens beboere, idet han ønskede at fratage menneskene deres handlefrihed. Jesus hævdede derimod, at menneskene burde have mulighed for selv at vælge mellem frelse og fortabelse. Ved den følgende afstemning tilsluttede guderne sig Jesu forslag.

I raseri anstiftede Lucifer et oprør, idet han overtalte en tredjedel af ånderne til at følge ham. Derved blev han til Satan, og hans tilhængere blev til dæmoner, som er nægtet muligheden for fysiske legemer. De ånder, der forholdt sig mindre modigt i det følgende opgør, blev forbandet med mørk hud på jorden - således blev den sorte race til.

Raceadskillelse

Brigham Young var Joseph Smith's efterfølger som mormonsamfundets præsident. Han sagde bl.a. om de sorte:

"Kain ihjelslog sin broder, og Herren satte et mærke på ham, hvilket er den flade næse og den sorte hud." (Journal of Discourses, vol. 7, side 290f)

Denne lære gav sig bl.a. udtryk i følgende bemærkning i Millenial Star ("Tusind årsrigets Stjerne"), et officielt mormontidsskrift:

"For eksempel kan Kains efterkommere ikke afføre sig deres sorte hud på een gang og umiddelbart, skønt hver eneste sjæl iblandt dem burde angre. Kain og hans efterslægt må bære det mærke, som Gud satte på dem, og hans hvide venner kan vaske Kains race med Fuller's sæbe hver dag; de kan dog ikke bortvaske Guds mærke." (Årg. 14, side 418)
 
Brigham Young lod ikke nogen tvivl råde angående sit syn på ægteskaber mellem sorte og hvide:

"Skal jeg sige jer Guds lov med hensyn til den afrikanske race? Hvis den hvide mand, som tilhører den udvalgte slægt, blander sit blod med Kains slægt, så er boden under Buds lov døden på stedet. Dette vil altid være således." (Journal of Discourses, årg. 10 side 110)
 
De ånder, der kæmpede tappert mod Lucifer og hans hær blev født som "hvide og velbehagelige", med lys hud.

(Sådanne racistiske meninger var meget almindelige i USA i forrige tider, men efterhånden som det amerikanske samfund ændrede sig i en mere liberal retning, blev disse antikverede holdninger mere og mere pinlige for mormonerne. I 1978 bad mormonernes leder og profet Spencer Kimball derfor Gud om tilladelse til at lade sorte blive præster i Mormonkirken, og han fik en åbenbaring om, at nu var det i orden! Mormonerne har dog aldrig for alvor gjort op med deres racistiske fortid.)

Jomfrufødsel

Senere kom Elohim til jorden for at besvangre Jomfru Maria, så Jesus kunne få et fysisk legeme.

I forbindelse med en udlægning af ordene Only Begotten Son ("Guds enbårne Søn") forklarer Bruce R. McConkie følgende om forbindelsen mellem Elohim og Jomfru Maria:

"Disse navne-titler betegner alle, at vor Herre er Faderens eneste Søn i kødet. Hvert af ordene skal forstås bogstaveligt. Only betyder eneste, Begotten betyder avlet, og Son betyder søn. Kristus blev avlet af en Udødelig Fader på samme måde, som dødelige mennesker avles af dødelige fædre". (Mormon Doctrine, side 546f, 1966 udgaven)
 
"Og Kristus blev født ind i verden som den bogstavelige Søn af dette Hellige Væsen; han blev født i den samme personlige, virkelige og bogstavelige forstand som enhver dødelig søn fødes til en dødelig fader. Det er intet billedligt ved hans faderskab; han blev avlet, undfanget og født ved det normale og naturlige forløb ... Kristus er Menneskesønnen, hvilket vil sige, at hans Fader (den Evige Gud!) er et Helligt Menneske." (ibid., side 742).
 
Efter sin korsfæstelse og opstandelse kom Jesus til Amerika for at prædike for indianerne, som mormonerne mener hovedsagelig nedstammer fra israelitterne. I året 421 f. Kr. havde de mørkhudede (indianske) lamanitter udryddet de hvide nephitter i en stor krig. Den sidste nephit, Moroni, gemte folkets historie, nedskrevet på guldplader, i en høj, hvor Joseph Smith fandt den under en engels vejledning i begyndelsen af 1800 tallet.

Mormonerne anser Joseph Smith for at være en profet, der fik visioner af engle, der befalede ham at organisere mormonsamfundet, fordi alle kristne kirkesamfund var faldet fra den rette tro.

Mormonerne håber at kunne udvikle sig til guder ved at følge mormonismens bud og ved at udføre tempelritualer for sig selv og deres afdøde slægtninge. De mormoner, som er blevet beseglet til deres ægtefæller "for tid og evighed" i templet, forventer med tiden at blive polygame guder i det Celestiale Rige, hvor de i evighed vil avle åndevæsener.

Templer, kun for "værdige"

For at forstå mormon-religionen er det nødvendigt at kende til templerne og deres betydning i mormonismens lære og ritualisme. For den troende mormon går vejen til guddommelighed gennem templet, en stor fleretages bygning, hvortil ingen ikke-mormon og kun et mindretal af de troende, nemlig de "værdige", nogensinde får adgang , efter at templet er indviet og taget i brug. Danske mormoner har fornylig opført et tempel på Priorvej 12 på Frederiksberg, før det måtte de rejse til Stockholm i Sverige. De ritualer, som udføres her, må ikke diskuteres uden for templet end ikke indbyrdes må tilhængerne drøfte dem.

For at få adgang til templet må mormonen medbringe en skriftlig anbefaling fra sine foresatte og den får man først efter at have besvaret en række spørgsmål som disse:
  • Er du moralsk ren og værdig til at træde ind i templet?
  • Opretholder du Kirkens øverste autoriteter, og vil du leve i overensstemmelse med Kirkens accepterede regler og lær domme?
  • Betaler du fuld tiende?
  • Har du nogen forbindelse, i sympati eller på anden vis med nogen af de frafaldne grupper eller enkeltpersoner, der går imod Kirkens accepterede regler og lære?
  • Er der noget som helst vanhelligt, unaturligt eller bodskrævende i dit intime forhold til din ægtefælle?

Tempel-ritualer

Mormon templet indeholder mange rum og sale, som er luksuriøst udsmykket. Stemningen her er ganske anderledes ærefrygtindgydende end i mormonernes lokale kirkebygninger. I templet er de troende iført særlige tempelklæder, og tempelmormonen skal fremover altid bære en del deraf inde under sin daglige påklædning - en art helligt undertøj, som menes at beskytte den, der har det på.

Det er almindeligt kendt, at mormonerne lader sig døbe på vegne af de døde i deres templer. Hvad der imidlertid er ukendt er, at alle templets ritualer gennemgås igen og igen af den værdige mormon en gang for hver afdød slægtning, på hvis vegne man har ladet sig døbe. Tempel-mormoner indgår evige ægte skaber og beseglinger mellem familiens medlemmer, først for sig selv og derefter for forfædrene. Ligeledes overværes et mysteriespil, hvor tempelpersonalet opfører skabelsen, syndefaldet og "den sande kirkes genoprettelse" for de tilstedeværende, hvorved disse så at sige "gennemlever" hele processen hver gang. Dette skuespil er dog erstattet af en filmforevisning i mange templer. Undervejs modtager de troende forskellige indvielser med løsenord og gestus, som er nødvendige at kende i livet efter døden. På et tidspunkt aflægges en højtidelig ed på, at mormonen vil vie sig selv, sit liv, sin ejendom og sine evner til mormon-organisationen.

Det hele er i detaljer meget lig frimurerritualer, og mormonismens tempeltjeneste blev da også først til, efter at Joseph Smith var blevet optaget i en frimurerloge i 1842.

Kilde 
http://www.dci.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar