mandag den 21. november 2011

Vor tids tilbedelse og lovsang

At bedømme vor tids tilbedelse og lovsang (VTTL), er en vanskelig opgave, hovedsageligt af to grunde. For det første er fænomenet mindre end 60 år gammelt og for det andet, så er det et varieret studiefelt, som konstant forandre sig. Alligevel, på trods af sin mangfoldighed, så fremviser VTTL fire gennemgående træk, som adskiller det fra alt det der fandt sted, igennem kirkens historie, nemlig:
 
1. Nye handlinger: At synge i tunger, danse i ånden, klappe og vifte med hænderne.

2. Nye stillinger: 'Lovsangs-ledere', 'lovsangs-teams', 'lovsangs-bands' og 'lovsangs-pastorer'.

3. Nye arrangementer: Omkvæd med en anderledes kompositions-stil og indhold, end det der er kendt af forrige generationer.

4. Nye akkompagnementer: Der lægges stor vægt på (brug, afsat tid, lydstyrke og synlighed) alle typer af musik (rock, jazz, pop, rap og country).

To spørgsmål former fundamentet for resten af denne artikel. For det første, er disse nye træk bibelske? og for det andet, hvad har de på længere sigt resulteret i? En tilgang som kræver en ligefrem tænkning, kritisk analyse og brugen af teologiske termer, bliver ofte anset for at være dømmende, trættende eller simpelthen for kedelig. 'Præference' og 'stil' er vor tids postmoderne modeord – doktrinær substans og bibelsk korrekthed, er for mange passé. Imidlertid, på trods af udråb som ”Det er ikke rigtigt at dømme” og ”der er ingen der skal fortælle mig hvordan jeg skal tilbede!”, så er det et faktum, at Herren specifikt påbød sine disciple, at bedømme når det kommer til kristen lære og praksis (1 Kor 10,15; 1 Thess 5,21; 1 Joh 4,1). Det er meningen, at fejl bliver afsløret og undgået (Rom 16,17; Åb 2,2). Trofasthed til Guds uforanderlige sandhed, frem for 'succes', var det ultimative kriterium for belønning, ved Kristi domstol, for al kristen tjeneste (1 Kor 4,2). 'Hvordan' tjenesten bliver udført, er endnu vigtigere, end 'hvad' der bliver opnået (1 Kor 3,10).

Ulydighed mod Guds specifikke instruktioner, viste sig før i tiden katastrofalt for Nadab og Abihu, Moses, Kora og Uzzija (3 Mos 10,1-2; 4 Mos 20,12; 26,10; 2 Krøn 26,19). Tydeligvis er det ikke alle former for tilbedelse, der accepteres af Herren, uanset tilbederens oprigtighed, nidkærhed og hengivenhed (Joh 4,23). A. W. Tozer skrev: ”Vi må lære at vi ikke kan få vores egen vilje og tilbede Gud som vi har lyst til ... der er nogle former for tilbedelse som Gud ikke vil acceptere, selv om de må være rettet til og ment for Ham” (Hvad i alverden er der sket med Tilbedelse?, STL Books, side 32).



 
HVAD ER TILBEDELSE?

Hvorvidt det drejer sig om ofringen af et liv, et finansielt offer eller et talt 'lovprisnings offer', så er tilbedelse en strøm af ofringer fra et taknemmelig hjerte, der er optaget af Faderen og Hans Søn (Rom 12,1, Hebr 13,15-16). I Joh 4 gav Herren selv flere indblik der præciserer tilbedelse:

1. Stedet.
Der er intet sted på jorden som kan kaldes et 'sted for tilbedelse'. Den troendes helligdom er i Himlen. Der er ikke behov for noget jordisk mellemled, fordi der er direkte adgang igennem den nye levende vej (Joh 4,21; Hebr 4,16; 8,2; 10,20).


2. Genstanden.
Kristne er ikke præster ved en naturlig fødsel ligesom Arons sønner, men ved en overnaturlig genfødsel ved
Guds ånd. I et forhold, ukendt i det GT, kommer de nu frem for Faderen som 'sønner' (Joh 4,21).

3. Karakteren.
Tilbedelse er 'i ånd og sandhed' altså med kraft og ikke blot som øjentjener, som ved ritualistisk og udvendig, tilbedelse i Templet. 'I sandhed' betyder at Bibelen, Guds åbenbaring af Sig Selv, regulerer tilbedelsen. Så tilbedelse uden sandhed er falsk tilbedelse (Joh 4,23).



NYE HANDLINGER


Nuvel, nu da dette fundament er lagt, hvad så med at 'synge i tunger', 'danse i ånden', klappe og vifte med hænderne – nødvendigheder for en moderne 'levende' kirke? Bibelen fordømmer klart, at hele forsamlingen synger i tunger (1 Kor 14,27). Med hensyn til at danse, grine og at 'falde i Ånden', var disse fænomener ukendte i den tidlige kirke, men ville være blevet afvist af Paulus, som respektløse og uordentlige (1 Kor 14,40; Kol 2,5). Alle de sædvanlige skriftsteder, der bringes frem af karismatiske forfattere, taget ud af deres sammenhæng, som eksempelvis 'David foran Mikal', 'Mirjam og Israels døtre' og den 'lamme' (ApG 3), beviser intet, på nær den kejtede hermeneutik brugt af fortalere for sådanne argumenter.

'At klappe' begrundes hovedsageligt ud fra et enkelt vers i salmerne. Imidlertid er den allestedsnærværende rytmiske klappe-stil, karakteristisk for VTTL, som startes ved en fængende munter 'kristen pop-sang', (eller den runde af klapsalver der følger ved slutningen af en 'god lovsang'), langt fra den scene vi ser i Sl 47,2. Der, bliver en national triumf i Israels teokratiske rige, passende fejret med en klapsalve, ligeså som da Joash blev udråbt som konge (2 Kong 11,12).


Med hensyn til at vifte med hænderne, er Bibelen tavs. Et enkelt vers handler om, fromt at løfte hænderne, men sammenhængen er bøn, ikke sang (1 Tim 2,8). Skriften nævner mange forskellige holdninger, men insisterer ikke på nogen bestemt. Selv hvis der i de tidlige århundrede, var noget som Tertullian (160 – 230 e.Kr.) kaldet hænder ”ikke ... højt hævede, men mådeholdent og passende” (Angående bøn, XVII), hvad beviser det så? Ikke meget, undtagen, at den karismatiske bevægelse, ved at fremme viftning af hænder på basis af ét vers i 1 Tim, har åbnet sig selv op for en alvorlig anklage om manglende konsistens. Kapitlet fortsætter med at råde kvinder til at bære mådeholdent tøj og til at undgå guld og perler. Nok sagt. Tilbedelse beskrives som at synge, tale, spille i hjertet og taksigelse (Ef 5,19, 1933-udgaven). Vover vi, at lægge noget som helst til dette, for ikke at tale om VTTLs upassende tossestreger, uden eksplicit billigelse i Bibelen?

Et sandt 'åndeligt liv' må aldrig forveksles med 'livlighed' og 'fænomener'. Kirken i Sardes blev anset for, at være 'levende', men var faktisk død (Åb 3,2). Sand indre åndelig glæde er kvalitetsmæssig meget forskellig i forhold til den emotionalitet som ses i VTTL, som er et lige så lidt et tegn på åndeligt liv, som Romerkirkens viften med røgelse, knæfald og ringen med klokker. Svævende midterskibe og præstelige fjollerier, er muligvis blevet erstattet med pop-bands og prangende bannere, men 'tilbedelsen' er ligeså afsporet som nogen sinde.

Sagkyndige forskere har definitivt vist, at det at 'falde i Ånden', 'grine i Ånden' og andre lignende fænomener, ikke har noget med tilbedelse 'i ånd og sandhed' at gøre, men har alt at gøre med en spidsfindig 'kristengjort' form for masse hypnose, som kan eftergøres i et laboratorium. VTTLs 'vinder opskrift' i form af en 'ekstravagant festlighed', omfattende langvarig svingning fra side til side, med løftede hænder og lukkede øjne, til lyden af hypnotiske sange som 'Be still for the presence of the Lord', er simpelthen en dør ind til en forandret bevidsthedstilstand, i hvilken mange former for bedrag og manifestationer er mulig. C.H. Mackintosh sagde:

Der er muligvis en masse som ligner tilbedelse, men når alt kommer til alt, blot er begejstring og naturlige følelser; der er muligvis megen umiddelbar hengivenhed, som blot er kødlig pietisme ... det viser sig ofte, at de selv samme oplevelser og tendenser som viser sig og fornøjer ved såkaldt religiøs tilbedelse, vil være bedre passende ved operaen.” (Noter til Pentateuken, s. 315).



NYE STILLINGER


I Salomos tempel, blev 4000 ud af 38000 mennesker reserveret til 'lovsangs-tjenesten'. Ud af disse var 288 'lovsangs-ledere', hvis dirigent var den overordentlige dygtige Kenanja (1 Krøn 15,22; 23,1-5; 25,7-31). Nuvel, hvor er den tilsvarende tjeneste i det Nye Testamente? Vi læser om evangelister, ældste og menighedstjenere – men aldrig om lovsangs-ledere. I tre forskellige lister angives der over 20 'åndelige gaver', men 'lovsangs-tjeneste' undlades, tydeligvis med vilje (i dag ville den, fra en bibelskoles kursusliste, aldrig blive undladt). Hvorfor? Uden tvivl følger argumentet, så længe Herren ikke har forbudt det, så kan vi bruge det; men Herren lærte sine disciple: ”at holde alt det, som jeg har befalet jer”, ikke ”at holde alt det jeg ikke eksplicit har forbudt jer” (Matt 28,20). Faktum er, at i relation til musik-tjeneste, gav Herren eksplicite instruktioner. Han angav, at tilbedelses-stilen ved Templet, er blevet erstattet af åndelig tilbedelse. Ikke flere dragter, ofringer, fester, røgelse, musik-tjeneste eller rituelle afvaskninger – kun tilbedelse i ånd og sandhed.

Lovsangslederens job i VTTL er at ”tage folk til Guds trone” og give dem en ”smag af Himlen” (Ekstravagant tilbedelse, Darlene Zschech, s. 155). Sådan en rolle er overflødig ifølge Bibelen. Kristus åbnede vejen til tronen igennem Hans eget sonoffer på Golgata. Tilbedelse I Jesu Kristi navn er 'ledet' af Guds ånd – ikke som den ultimative leder, men som den eneste (Ef 5,18-20; Fil 3,3). Darlene Zschech, en økumenisk lovprisnings-leder og forfatteren af 'Shout to the Lord', bliver af hendes pastor Brian Houston kaldt for 'en fantastisk leder i riget'.



NYE ARRANGEMENTER


Bibelske salmer har en tendens til at være baseret på doktrin og at være rimelig lang, mens de fleste VTTL-sange er overfladiske, korte og gentagende (og sunget adskillelige gange). Skridtet væk fra 'salmer' var helt bevidst, siden det 'komplicerede doktrinære sprog' ikke passede så godt ind i den karismatiske stil. Sangere og sangerinder, som kun havde lidt teologisk dybde, udgav sange som var nemme at huske, simple at synge og rettet mod at være populære. De anvendte ofte klassiske klicheer fra kærligheds sange, så som:

Jeg længes efter at tilbede Dig ... jeg giver mig selv til Dig ... jeg ønsker at elske Dig dybt indefra ... lad mig være Din alene

Med målet om, at give en næsten 'øjeblikkelig intimitet'. Ironisk nok, mens VTTL er blevet en slave af endeløse nyskabelser (ingen lovsangs-gudstjeneste, må nogen sinde være nøjagtig den samme), VTTL har med dens overfladiske lyrik, blevet selve indbegrebet af forudsigeligt og langtrukkent. Sammenlign dette med de store bibelske salmer, fra 2 Mos 15 og Dom 5, igennem salmerne og hele vejen til Johannes Åbenbaring – sikke skildringer af Guds egenskaber og gerninger og de store sandheder om evangeliet, vi finder der!

Imidlertid er VTTL-sange ikke indholdsløse, at de har mistet deres mulighed for videreførsel af fejl. Ved en gennemgang af sangene fra Graham Kendrick, Dave Fellingham, Matt Redman, Noel Richards, Chris Bowater, Jack Hayford, Dave Bilbrough og Darlene Zschech – i sangbøger som Mission Praise og Songs of Fellowship – så skiller følgende emner sig ud: genoprettelses teologi [restorationism], den nuværende eksistens af apostle og profeter, godkendelse af at klappe, danse og 'tale i tunger'. VTTL-kunstnere har skrevet sange som 'Shine Jesus Shine', 'Majesty' og 'You are building a People of Power' med en agenda i bagtankerne. De ser deres sange, som et passende akkompagnement til hvad ”Gud er ved at gøre i verden i dag”; igennem 'March for Jesus', 'tegn og undere' og 'åndelig krigsførelse'.

Mange ikke-karismatiske kirker har begået den fejltagelse, at udvælge nogle få af Graham Kendricks bedre sange (for at være 'moderne' og 'holde fast på ungdommen'). Imidlertid, fordi disse sange sætter en tendens, betyder inkluderingen reelt godkendelse. Sandt nok, Kendrick har skrevet nogle storartede salmer, men som Alan Howe siger:

At bruge Kendricks materiale er, indirekte at gå med på en agenda, som søger at ændre tilbedelsens natur; og så snart tilbedelsen er blevet ændret (normalt ved små ændringer), så følger resten af den karismatiske agenda” (CRN Journalen, sommer/efterår 2000, s. 18).

Brugen af bare nogle få VTTL-kompositioner vil starte med, at skabe et 'karismatisk værdisæt' (som en trojansk hest). Så snart det sker, vil det være svært, at trække en linje i sandet, for at forhindre yderligere indtrængen.



NYE AKKOMPAGNEMENTER


Verdslig musik kom ind på den evangeliske scene igennem hippierne som bekendte sig som frelste i 1960'ernes Californien (det såkaldte 'Jesus folk'). For at overkomme modstanden og bane vejen for en fuldstændig accept af rock-n-roll i 'kirken', blev idéen om, at 'al musik er neutral', promoveret med al magt. Nuvel, mens en enkelt node altid er neutral, så vil en række noder, støttet af enhver form for rytme, aldrig være neutral – musik er af natur et sprog. Det er ikke et spørgsmål om smag; det er et faktum. Heavy metal, rock-n-roll, jazz og rap's rytmer og takt er enten oprørske og anarkistiske eller sensuelle og ophidsende for legemet eller begge dele. Siden stilen, budskabet og oprindelsen for disse sekulære underholdnings stilarter, er verdslige, djævelske og sensuelle, så er de fuldkommen i modstrid med Gudstjenesten (Ez 22,26; 2 Kor 6,14-18; 1 Joh 2,15-16). Tilbage i 1945 skrev A.W. Pink:

Dets mere åndelig vores tilbedelse er, dets mindre ... attraktiv vil den være for kødet. Åh hvor vi er faret vild! Moderne 'tilbedelse' er hovedsageligt designet så det tilfredsstiller kødet: en 'lys og attraktiv gudstjeneste', med smukke omgivelser, sensuel musik og underholdende taler. Hvilken hån og blasfemi” (Johannesevangeliet, s. 208).

Det høje beat, diskolyset og 'atmosfæren af den store folkemængde' skaber et kraftigt slag, der med det samme score et 'direkte hit' på publikummets emotionelle sanseapparatet. Rockens lidenskab og energi kan skjule selv de mest overfladiske sangtekster. Mens lovsangs-lederen mikser hurtige numre med langsommere, bliver en følelse af, at være 'tættere på Gud' bogstavelig talt fremstillet i forsamlingen, men hele oplevelsen er et bedrag. Hør på advarslen som John Wesley gav i 1781 (før dagene med forstærkere og akustiske guitarer):

Frem for alt, syng åndeligt ... Hør udelukkende efter hvad du synger, og se til at dit hjerte ikke bliver henført af lyden...



VURDERING AF RESULTATERNE

Vi har set, at de fire kendetegnende træk for VTTL, er uden bibelsk support og fejlagtig på alle måder. En sådan afvigelse fra Bibelen har ikke været uden konsekvenser:

1. Doktrin bliver trivialiseret – Hvor som helst VTTL har fået fodfæste, er doktrin blevet nedvurderet. Calvin Johansson angiver:

Eksklusiv brug af sange [frem for salmer] har en tendens til at producere et folk som har samme dybde af åndelighed som den musik de synger” (Discipelskabs musik-tjeneste, Hendrickson, s. 136).
 
2. Falsk bekendelse – VTTL-koncerter som afslutter med et 'alterkald' har frembragt mængder af pseudo-omvendte. Uden at kende til Bibelens undervisning, har tusinder ”budt Jesus velkommen ind i deres liv, ved at bede en simpel bøn”.

3. Omfattende økumeni – VTTL har været en betydningsfuld katalysator for 'enhed' mellem evangeliske, karismatiske og katolske kristne. Siden de alle synger de samme sange og taler de samme 'tunger', så må de alle være ledt af den samme 'Guds ånd' – så hvorfor ikke forene sig?

4. Manglende hellighed – Med promoveringen af rock-n-roll indenfor 'kirken', er det så noget under, at standarderne generelt begynder at forsvinde? Verdslig sprog, tøj, vaner, associeringer og underholding kendetegner nu kristne på en måde, som aldrig er set før. Prædikener er fulde af vittigheder og Gudsfrygten er forsvundet.

5. Stærk optagethed af Helligånden – Helligåndens gerning er at herliggøre Jesus og vejlede hans disciple i hele sandheden (Joh 16,13-14). Imidlertid er der i VTTL en ubalanceret optagethed af Helligånden.

6. Eksplosion i renselse – De fleste af VTTL-kunstnere har gennemgået en oplevelse af, at 'blive døbt i Helligånden' og tror, at ægte tilbedelse, ikke kan finde sted før der har været en følelsesmæssig frigørelse. Frem for kun og altid at tilbede Gud med et engageret sind, som Jesu disciple, bliver der 'givet slip på hæmningerne', en overgivelse til den musikalske oplevelse og sædvanligvis en accept af den tankeløse oplevelse af, at 'tale i tunger'. Dette ledte til sidst til Toronto 'Velsignelsen', med de mange ekstreme hypnotiske manifestationer, som kendetegnede den og senere Brownsville og på det seneste Lakeland-'vækkelsen' i Florida med Todd Bentley.

Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud” (1 Joh 4,1)


Hvis der ikke er angivet andet er bibelteksten hentet fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar